Fra Berlinmurens fald til coronakrisen: Store samfundsforandringer ændrer vores forskning
Samfundsvidenskabelig forskning bliver ikke skabt i et lukket laboratorium. Så når der sker en stor samfundsforandring, påvirker det også den forskning, der bliver produceret.
Berlinmurens-fald

Berlinmurens fald i 1989 blev symbolet på den enorme samfundsforandring, der skete i Europa, og som også påvirkede den samfundsvidenskabelige forskning. (Foto: ukendt / CC BY-SA 3.0)

Berlinmurens fald i 1989 blev symbolet på den enorme samfundsforandring, der skete i Europa, og som også påvirkede den samfundsvidenskabelige forskning. (Foto: ukendt / CC BY-SA 3.0)

Samfundsforskning har en stor betydning for, hvordan vi indretter vores samfund. Det bedste eksempel på det er økonomernes analyser og forudsigelser om fremtiden.

Men det er ikke kun en envejs påvirkning. Samfundets forandringer ændrer også på samfundsvidenskabernes forskning i samfundet.

Det forsker Kristoffer Kropp i. Han er lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC, og så er han ugens gæst i Forskerzonen's podcast Vidensselskabet.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Omvæltninger forandrer forskningen

I ugens afsnit af Vidensselskabet fortæller Kristoffer Kropp om sin forskning om, hvordan samfundsvidenskaberne ændrede sig i tiden omkring Berlinmurens fald og Sovjetunionens kollaps i 1980-90’erne.

I den tid skete der indenfor samfundsvidenskaben en såkaldt 'europæriseringsproces', hvor forskere fra øst og vest begyndte at rejse mere imellem hinanden og bedrive forskning sammen på kryds og tværs.

Indtil da havde samfundsforskningen i Europa været stærkt påvirket af USA, men i takt med øget europæisk integration, murens fald og EU's indre marked i 1993 løsrev den europæiske forskning sig fra storebroren på den anden side af Atlanten.

På den måde fik samfundsforandringerne en påvirkning på den samfundsvidenskabelige forskning i Europa. En forandring hvis konsekvenser vi stadig kan se i dag.

Samme betydning, mener Kristoffer Kropp, at coronakrisen også kan vise sig at få for samfundsvidenskaben. For at høre mere om det, kan du lytte til ugens afsnit af Vidensselskabet.

Sådan abonnerer du på Vidensselskabet

Du søger efter Vidensselskabet i din podcast-app og trykker abonner - så får du automatisk de nyeste episoder helt gratis.

Hvis du ikke finder Vidensselskabet i din app, kan du tilføje den manuelt ved hjælp af det nedenstående RSS-feed, og hvis det ikke er muligt, kan du skrive til redaktion@videnskab.dk, og så får vi lagt Vidensselskabet op på din foretrukne podcast-platform.

Sådan abonnerer du på 'Vidensselskabet': 

Hvis du trykker abonner, får du automatisk de nyeste episoder i dit feed.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.