Forskere: Den mest retfærdige måde at beskatte CO2 er at sætte prisen op på flyrejser
Ny forskning viser, at afgifter, der tager højde for både udledningen fra fly samt antallet af flyvninger per passager, fordeler skattetrykket mest retfærdigt.
Et fly flyver lavt henover en by i skumringen

På trods af en stejl stigning i CO2-udledning fra flyrejser, er der endnu ingen afgift på flybrændstof. Det skyldes en aftale fra 1940'erne - en helt anden tid for flytrafikken. (Foto: Nathana Rebouças / Unsplash)

På trods af en stejl stigning i CO2-udledning fra flyrejser, er der endnu ingen afgift på flybrændstof. Det skyldes en aftale fra 1940'erne - en helt anden tid for flytrafikken. (Foto: Nathana Rebouças / Unsplash)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

På trods af, at fattigere mennesker generelt udleder mindre CO2, har de eksisterende CO2-afgifter en tendens til at have større effekt på grupper med lav indkomst end de mere velhavende

Færre penge betyder, at man ikke har råd til at skifte til et alternativ uden afgifter, eksempelvis at skifte en dieselbil ud med en elbil, eller betale for CO2-besparende foranstaltninger, såsom isolering af hjemmet. 

Man er også mere tilbøjelig til at have svært ved at bruge mindre af en essentiel vare som benzin eller gas til opvarmning, selvom prisen stiger.

Vi betaler CO2-afgift på den energi, vi bruger i vores hjem - til opvarmning, madlavning eller til at se TV- per kilowatt-time (kWh) af brugt elektricitet, gas eller olie. 

Økonomer vil sige, at den slags CO2-afgifter er regressive, fordi det er nødvendigt at bruge energi til at opvarmning og til ting i hjemmet. Fattigere mennesker kommer til at bruge en meget større relativ del af deres indkomst til at betale for disse ting - og for afgifterne - end mere velhavende mennesker.

Selvom den samlede udledning er faldet i flere rige lande i løbet af de seneste par år, vokser udledningen fra biler og andre transportmidler. Stigningen i udledning fra flyrejser har været særlig stejl: Omkring en global syvdobling mellem 1960 og 2018.

Foto af midtergangen i Economy-class på et kommercielt fly

Med et Economy-sæde er man presset noget tættere sammen med sine medpassagerer end business- og førsteklassespassagerer. Siden de to sidstenævnte grupper fylder mere, er de også ansvarlige for større udledninger end den gennemsnitlige passager. (Foto: Hanson Lu / Unsplash)

Desuden er brændstofferne til opvarmning og strømforsyning af boliger eller bilkørsel beskattet, mens det brændstof, flyselskaberne bruger, er fritaget som følge af en international aftale fra 1944.

Og selvom europæere generelt tager afstand fra CO2-afgifter, har vores studie afsløret én type, som muligvis kan blive populær:

I den første analyse af sin slags, som tager højde for effekten på forskellige indkomstgrupper, fandt vi, at CO2-afgifter på flyrejser - som vi beskriver som luksus-emissioner - næsten altid har størst effekt på de mere velhavende.

Afgifter på luksus-emissioner er progressive

Vores forskning undersøger, hvordan byrden fra fire forskellige afgifter på flyrejser vil falde på tværs af indkomstgrupper i Storbritannien. 

Studiet viser, at alle disse afgifter er progressive: De belaster mere velhavende mennesker mere end fattigere, set som en relativ del af hver gruppes indkomst. 

Det skyldes, at folk med højere indkomster er langt mere tilbøjelige til at flyve og flyver oftere.

Flyrejseafgifter, der gælder for passagerer, kan opkræves af hver passagers udledning per flyvning. Folk kan også blive beskattet i forhold til den afstand, de rejser, eller hvilken flyklasse, de flyver i.

Et flys økonomiklasse fylder mindst per person, mens business- og førsteklasses-passagererne fylder mere og derfor er ansvarlige for en større mængde udledning end den gennemsnitlige passager.

En person kan også blive beskattet for det antal flyvninger, de tager. En frequent flyer-afgift fritager den første returflyvning, en person tager på et år, men vil beskatte efterfølgende flyvninger med en stigende sats. 

Vi fandt, at afgifter, der tager højde for både flyemissioner og antallet af flyvninger per passager, fordeler skattetrykket mest retfærdigt.

Årsagen til dette er, at hyppige flyrejser (defineret som alle flyvninger efter den første returflyvning) er endnu mere ulige fordelt i samfundet: 

De øverste 10 procent af udledningssynderne er ansvarlige for 60,8 procent af den samlede udledning fra flyrejser, men for 83,7 procent af emissionerne fra de hyppige flyvninger.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Nylige migranter flyver forholdsvis ofte

Det næste spørgsmål står klar: Hvem vil blive ramt af afgifter på flyrejser udover de rige? 

Vi fandt frem til, at der i Storbritannien er en række grupper, der ligeledes er mere tilbøjelige til at flyve end deres kolleger, uanset deres indkomst.

Der er tale om universitetsuddannede, arbejdstagere, unge og midaldrende voksne, indbyggere i London såvel som første- og andengenerationsmigranter.

Vores resultater viste, at nylige migranter med venner og familie i udlandet er forholdsvis tilbøjelige til at flyve ofte, selv når de har en lav indkomst. Godtgørelser eller ekstra støtte til nylige migranter kan gøre udformningen af sådanne afgifter mere retfærdige.

Bagtanker med at modsætte sig afgifter

Samlet set er afgifter på flyrejser langt mere socialt retfærdige end afgifter på fornødenheder som energiforbruget i hjemmet.

De kan begrænse luksus-emissioner på en måde, der støtter op om en bred opbakning til mere gennemgribende dekarboniseringsforanstaltninger - eksempelvis tiltag, der er designet til at begrænse bilkørsel, som flere og bedre busbaner og cykelstier.

Så hvorfor hævder politikere og andre, som eksempelvis den tidligere britiske finansminister Robert Jenrick i 2019, at flyrejseafgifter uforholdsmæssigt rammer de fattige?

Det er muligt, at de undervurderer, hvor lidt folk i lavindkomstgrupper rent faktisk flyver, måske som følge af deres typiske middel- og overklassebaggrund.

Samfundsforskere hævder, at overdrivelse eller forkert fremstilling af miljøpolitikkens konsekvenser for social retfærdighed er ét af de mest almindelige argumenter brugt til at standse afgørende og nødvendig handling mod klimaforandringerne.

En mindre nådig fortolkning kunne derfor lyde, at politikerne har bagtanker med at modsætte sig disse afgifter. 

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

 

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk