Forsker: Uligheden mellem sorte og hvide amerikaneres sundhed har rod i den grumme behandling af slaverne
Forståelse af historien er afgørende for at ændre tilstanden, skriver forsker.
Slaver slaveri USA sundhed pleje omsorg eksperimenter kvinder arbejdskraft umenneskeliggørelse sygdom Afrika politik etik medicin Black Lives Matter

Fem generationer af slaver - slaverne var dårligt ernærede, overanstrengte og levede alt for tæt stuvet sammen, hvilket fremmede smittespredning. (Foto: Shutterstock)

Fem generationer af slaver - slaverne var dårligt ernærede, overanstrengte og levede alt for tæt stuvet sammen, hvilket fremmede smittespredning. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Kritikere af Black Lives Matter-bevægelsen hævder, at selve bevægelsen er racistisk.

Deres modargument lyder: 'All lives matter'. Men denne synsvinkel overser en afgørende historisk kontekst.

Hvis vi ser tilbage til slutningen af det 18. århundrede - til selve grundlæggelsen af USA - kan vi se, at de sortes liv ikke lod til at have nogen som helst betydning.

Forrest i rækken af de ufattelige grusomheder, som de tilfangetagne mennesker blev udsat for, var manglende sundhedspleje og omsorg.

Spædbarnsdødelighed på 50 procent

Det gik særligt hårdt udover spædbørn og børn. Nye mødre blev tvunget tilbage til arbejdet i marken så hurtigt som muligt, og de var ofte nødt til at forlade deres spædbørn uden omsorg eller mad.

Spædbarnsdødeligheden blev på et tidspunkt estimeret til at være hele 50 procent.

Voksne tilfangetagne mennesker, som udviste tegn på på udmattelse eller depression, blev ofte pryglet.

Jeg er professor i socialrådgivning, og jeg studerer måder, vi kan stoppe racisme, fremme social retfærdighed og hjælpe sorte mennesker bemægtige og selvstændiggøre sig.

Her er der en kobling mellem tilfangetagne sortes sundhedsforhold og skabelsen af Amerika.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

'Racistisk medicinsk teori'

Hvide slaveejere - ofte brutale og voldelige - umenneskeliggjorde de tilfangetagne, som arbejdede for dem, og som gjorde dem velhavende gennem deres arbejde.

Slaveejerne retfærdiggjorde behandlingen af de tilfangetagne ved at læne sig op ad den udbredte opfattelse af 'sort underlegnhed og de fysiske forskelle mellem sorte og hvide.

Racistisk medicinsk teori - den racistiske idé om, at sorte var underlegne og dyre-lignende, og at de havde brug for mishandling for at kunne arbejde - var en afgørende faktor.

De tilfangetagne mennesker var dårligt ernærede, overanstrengte og levede alt for tæt stuvet sammen, hvilket fremmede smittespredningen.

Deres indlogering var trøstesløs, kold og ofte vinduesløs.

Slaver slaveri USA sundhed pleje omsorg eksperimenter kvinder arbejdskraft umenneskeliggørelse sygdom Afrika politik etik medicin Black Lives Matter

'Whipped Peter'. Hvide slaveejere - ofte brutale og voldelige - umenneskeliggjorde de tilfangetagne, som arbejdede for dem, og som gjorde dem velhavende gennem deres arbejde. (Foto: Library of Congress)

Dødbringende slavehuller

Fordi de ikke modtog betaling for deres arbejde, havde de tilfangetagne ikke mulighed for at opretholde en form for personlig hygiejne.

Tøjet blev ikke vasket, bademuligheder var der meget langt imellem, tandpleje var begrænset, og sengene var beskidte. Kropslus, ringorm og væggelus var almindeligt forekommende.

Den dårlige behandling startede i slavehullerne ved Afrikas kyster bygget af europæerne. Her ventede tilfangetagne afrikanere på at blive fragtet til Den Nye Verden.

I Ghana for eksempel blev cirka 200 tilfangetagne stuvet sammen i et lillebitte rum, hvor de spiste, sov, ladede vandet og havde afføring. Arkæologisk forskning har vist, at jordgulvet var gennemvædet af opkast, urin, afføring og menstruationsblod.

Forholdene i slavehullet var så dødbringende, at man frarådede rengøring af dem som følge af risikoen for kopper og tarminfektioner.

Slaver slaveri USA sundhed pleje omsorg eksperimenter kvinder arbejdskraft umenneskeliggørelse sygdom Afrika politik etik medicin Black Lives Matter

Et slavehul for tilfangetagne kvinder ved Cape Coast Fort i Ghana. (Foto: Eric Kyere, CC BY-SA)

Syge slaver blev sjældent tilset af læger

Sygdom blandt de tilfangetagne mennesker i kolonierne og senere i USA var almindelig - og i uforholdsmæssig høj grad forekommende i forhold til blandt hvide: Plettyfus, mæslinger, fåresyge, skoldkopper, tyfus og andre sygdomme.

Kun som allersidste udvej tilkaldte slaveejeren en læge. I stedet stod den hvide slaveejer og hans hustru for sundhedsplejen, selvom de ofte hverken var læger eller havde en sundhedsfaglig uddannelse.

Ældre slavekvinder hjalp også. De bragte deres viden om urter, rødder, planter og fødselshjælp fra Afrika til Amerika.

Ligesom med alt andet havde de sorte intet at sige i forhold til deres sundhed. Hvis en læge blev involveret, fik de sorte patienter ikke nødvendigvis noget at vide om deres sundhedstilstand. Journalen røg direkte til slaveejeren.

Gravide slavekvinder leverede ny arbejdskraft

Sorte kvinder havde en række forskellige roller. De var naturligvis en del af arbejdsstyrken, og de passede de syge, men de producerede også flere sorte kroppe.

Efter at den atlantiske slavehandel blev forbudt, havde slaveejere brug for en ny kilde, som forsynede dem med arbejdskraft - og det leverede en gravid slavekvinde.

En baby født ind i slaveri var en vinding, der potentielt kunne vare adskillige generationer uden videre investering.

Grusomme forsøg

Nogle af de sorte kvinder blev brugt til medicinske eksperimenter; en stor del af denne forskning, som til tider blev foretaget uden bedøvelse, fokuserede på mødres sundhed.

De hvide forskere forvoldte uhørt smerte på de gravide kvinder, og de ufødte børn døde til tider.

Mange hvide læger og hvide medicinalinstitutioner opnåede stor berømmelse og velstand gennem denne tortur af slavekvinderne.

Denne behandling, som havde alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for de sorte, muliggjorde visse lægelige fremskridt, som eksempelvis opfindelsen af spekulummet (metalinstrument, også kaldet 'andenæb', red.) til gynækologisk brug. 

En slavekvinde gennemlevede angiveligt 30 gynækologiske operationer uden bedøvelse.

Medicinale, økonomiske og politiske interesser blev tjent.

Stadig stor sundhedsmæssig ulighed

I dag - mere end 150 år senere - er der en stor sundhedsmæssig ulighed mellem henholdsvis sorte og hvide amerikanere.

En forståelse af de tidligere uligheder er afgørende for at gøre noget ved det, der er galt i dag.

Først da kan vi begynde at afvikle den strukturelle racisme, der gennemsyrer det amerikanske system.

Viden om historien er afgørende i granskningen og identifikationen af de underliggende mekanismer, så vi kan forstå, hvordan racisme blusser op igen og fortsat producerer sundhedsmæssige uretfærdighed, samt hvordan vi kan bryde kæden.

Eric Kyere hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.