Vi kommer alle til at dø. Sådan lyder det igen og igen om klimaforandringerne på de sociale medier. Hvis vi ikke ændrer kurs, står vi over for en eksistentiel trussel.
Så hvorfor står vi ikke med en politisk løsning?
Det er i alles interesse at reducere udledningen af drivhusgasser, men på trods af udbredt støtte for regeringstiltag, har det vist sig svært at implementere politikker og programmer.
Social forskning viser, at jo mere vi hører om klimaforandringerne, desto mindre sandsynlighed er der for, at vi tager aktion.
Taknemmelighed for naturen kan dæmpe overforbrug
Når vi taler om klimaforandringerne, bliver vi mindet om vores egen dødelighed og om, at vores livsstil er ved at tage livet af miljøet.
Forskning i social psykologi viser, at vi ofte føler os tilskyndede til at styrte ud og købe endnu flere ting, når vi hører om klimaforandringerne.
Men hvis vi tager del i ritualer, der vækker taknemmelighed for naturen, kan vi dæmpe trangen til at overforbruge – og på denne måde også reducere udledningen af drivhusgasser, der er afgørende for klimaforandringerne.
Min forskning indikerer, at ubevidst motivation og ritualer kan være mere effektive i forsøget på at ændre vores adfærd end rationelle argumenter i kampen mod klimaforandringerne.
Forskningen er klar i spyttet
Det skorter ikke på data om klimaforandringerne, og der er videnskabelig konsensus om nøjagtigheden.
Emnet bliver konstant omtalt i pressen, men alligevel har de fleste regeringer ikke været i stand til at få effektive politiske løsninger på plads. Årsagen er frygt.
Bevidsthed om døden får os til at forsvare det verdensbillede, som vores følelse af selvværd er knyttet til.
På trods af at de fleste mennesker bevidst støtter et videnskabeligt verdensbillede og mener, at det er vigtigt at beskytte miljøet, tror vi ubevidst, at forbrug producerer lykke.
Det er dette forbrugerisme-verdensbillede, som vi uden at tænke forsvarer, når vi konfronteres med beviser for miljøtrusler som klimaforandringerne.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Når vi føler os truede, kan det give bagslag
Forskningen fortæller os om miljømæssige problemer, men det motiverer os ikke nødvendigvis til at gøre noget ved dem.
Forskning i adfærdsmæssig økonomi og socialpsykologi demonstrerer en række ubevidste faktorer, der fortsætter med at påvirke os, uanset hvor veluddannede vi er, eller hvor rationelle, vi mener, vi er.
Når vi føler os truede, har vi en tendens til at holde ekstra fast i vores eksisterende synspunkter. Det kaldes undertiden boomerang- eller backfire-effekten, og det bidrager til benægtelse af klimaforandringerne.
Stik modsatte effekt
Al snak om klimaforandringerne kan have den stik modsatte effekt i forhold til at få os til at reducere udledningen, fordi yderligere informationer kun overbeviser os om, at vi har ret.
Skræmmende billeder og truende retorik kan gøre mere skade end gavn.
\ Læs mere
Hvis klimaforandringerne føles som et uoverskueligt og uhåndterligt problem, har vi en tendens til at lukke ned eller give andre skylden – det får os til at føle skyld, føle os bange, apatiske og ligeglade.
En af de mest almindelige effekter ved blive gjort bevidste om vores egen dødelighed er, at vi gør andre til syndebukke.
Bevidstheden om vores dødelighed øger fjendtlighed mod andre grupper og fyrer op under forsøg på at fortrænge skyld samt fører til polarisering i samfundet.
Jo, vores individuelle handlinger betyder også noget
Vi har det med at give industrien og de store virksomheder skylden for klimaforandringer. Men individuelle bidrag og husstandenes bidrag, som har en betydelig effekt, tegner sig for 72 procent af de globale drivhusgasemissioner, hovedsagelig fra fødevarer og produktionen af dem, opvarmning og afkøling af vores boliger samt brændstoffet til private køretøjer.
Vores personlige handlinger betyder noget.
Michael Vandenbergh, tidligere stabschef ved den amerikanske miljøstyrelse (Environmental Protection Agency, red.), rapporterer, at enkeltpersoner er den største resterende kilde til udledningen af drivhusgasser.
Husstandens udledning stiger i takt med husstandsindkomsten.
Øget bevidsthed om klimaforandringer er ikke et mål i sig selv
At øge bevidstheden om klimaforandringer bør ikke være et mål i sig selv.
Spekulationer over problemstillingen gavner ikke nødvendigvis – og uden en løsning kan det endda gøre mere skade end gavn.
Der er udbredt opbakning til beskyttelse af miljøet, men snak om klimaforandringer og global opvarmning kan faktisk have den modsatte effekt ved at afskrække netop de grupper, vi ønsker at nå ud til.
Formulering af budskabet i forhold til målgruppens fælles værdier er effektivt.
Forskning viser en række mulige reaktioner på formidlingen omkring klimaforandringerne, der vækker bevidsthed om dødelighed.
Trusler får miljøforkæmperne til at forsvare deres identitet som miljøforkæmpere, men at agitere mod luftforurening kan være en mere pragmatisk strategi, hvis vi vil motivere klimabenægterne.
\ Stort klima-fokus på Videnskab.dk
De næste to uger sætter Videnskab.dk ekstra fokus på klimaet og grøn omstilling sammen med hundredvis af prominente, internationale mediepartnere i samarbejdet Covering Climate Now.
Den koordinerede indsats leder op til et online-klimatopmøde 22. og 23. april 2021, arrangeret af USA’s præsident Joe Biden.
Læs mere i artiklen Internationale medier går sammen med Videnskab.dk om stor klimasatsning.
Vi kan ‘nudge’ folk til mere miljøvenlig adfærd
For at bruge effekten af bevidsthed om døden til at fremme miljøvenlig adfærd er vi nødt til at aktivere fælles normer, som vores følelse af selvværd stammer fra.
Vi kan bruge adfærdsøkonomi og andre psykologiske effekter til at fremme miljøvenlig adfærd og til at ‘nudge’ (blidt tilskynde nogen til en bestemt ønskelig adfærd, men uden at fratage vedkommende det frie valg, red.) folk mod bedre samfundshandling.
Implementering af en ‘valgarkitektur’ – den måde, som valgmulighederne bliver præsenteret på – med bedre miljøvalg som standard – gør os mere tilbøjelige til at træffe miljøvenlige beslutninger.
Valgmulighederne, og måden de præsenteres, påvirker vores handlinger.
For eksempel reducerer nabolag, hvor det er en fornøjelse at gå eller spadsere, udledningen af CO2 ved at øge glæden ved at gå eller cykle, mens snoede veje i forstæderne og store parkeringspladser får os til at vælge bilen fremfor cyklen eller gåben.
Flyt fokus over på taknemmelighed
Når vi taler om vores bekymringer for miljø, bør vi undgå at bruge økonomiudtryk som eksempelvis ‘omkostninger’.
Ved at flytte opmærksomheden over på taknemmelighed kan vi hjælpe med at holde miljøværdierne i fokus, i stedet for at udløse de psykologiske effekter der stimulerer forbrugerisme.
Ved at give udtryk for vores påskønnelse for det, vi har fået, og offentligt dele vores taknemmelighed, inspirerer vi til en følelse af tilfredshed, der får andre til også at give og dele.
Lovprisning af vores forfædre (ærbødighed) er overraskende miljøvenligt, fordi det tilskynder til at videregive det, vi har fået, i stedet for at forbruge mere.
Øget bevidsthed omkring disse ubevidste effekter får dem ikke til at forsvinde.
Vi er fortsat påvirkede af disse psykologiske effekter, selv efter at vi blevet bevidste om dem, så vi gør klogt i at bruge dem konstruktivt.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
\ Red Verden med Videnskab.dk
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Red Verden-nyhedsbrev og i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.