Vi ved endnu ikke, hvor farlig den nye omikron SARS-CoV-2-variant er. 

Tidlig evidens indikerer, at mutationen muligvis er mere smitsom end andre varianter, og Verdenssundhedsorganisationen har udtrykt bekymring for, at varianten potentielt kan forårsage endnu en global stigning i smittetilfælde.

Hvis de nuværende vacciner fortsat kan beskytte os mod alvorlig sygdom og død, hvilket virker sandsynligt på nuværende tidspunkt, kan vaccinerede personer i udviklede lande ånde lettet op.

Men den kæmpe kløft mellem vaccinedækningen i henholdsvis høj- og lavindkomstlande betyder, at omikron kan ende med at blive et stort globalt problem. 

Virusvarianten kan blive skyld i endnu en bølge af sygdom og for tidlig død i udviklingslandene, der kunne være undgået, samt forværret fattigdom i dele af verden, der allerede er tvunget i knæ af pandemien.

Ulighed i adgang til COVID-19-vacciner

Medmindre magthaverne handler meget hurtigt for at rette op på denne ulighed, risikerer vi, at yderligere varianter dukker op, og at nogle af dem kan undvige immunsystemet og vaccinebeskyttelsen.

Ved udgangen af november 2021 havde omkring 54,2 procent af verdens befolkning modtaget mindst én COVID-19-vaccinedosis. For lavindkomstlande var andelen blot 5,8 procent.

Forskellen i vaccinationsdækning mellem højindkomst- samt de rigeste middelindkomstlande og lavindkomstlande er særlig stor, og vaccinedækningen i Afrika er særligt bekymrende. 

I cirka 40 lande er mindre end 10 procent af befolkningen fuldt vaccinerede - langt størstedelen af disse lande ligger i Afrika.

Eksperter har advaret om den ulige fordeling af COVID-19-vacciner siden begyndelsen af pandemien, så hvorfor er det stadig et problem?

COVAX har ikke indfriet sit løfte

Vaccinealliancen COVAX, der arbejder for at sikre vacciner til lav- og mellemindkomstlande, har kæmpet for at sikre nok vaccinedoser siden starten.

Næsten 100 lavindkomstnationer er afhængige af vaccineprogrammet. 

COVAX sigtede oprindeligt på at levere 2 milliarder doser inden udgangen af 2021 - nok til kun at vaccinere de mest udsatte højrisikogrupper i udviklingslandene. 

Leveringsprognosen blev dog rullet tilbage i september til blot 1.425 milliarder doser ved årets udgang.

Men det bliver værre: Ved udgangen af november var der faktisk leveret færre end 576 millioner doser.

Denne forudsigelige fiasko skyldes i høj grad, at velhavende lande gennem forudkøbsaftaler hamstrede mere end halvdelen af de første 7.5 milliarder vaccinedoser, der blev produceret, og så stod COVAX tilbage med krummerne.

Kronisk underinvestering i COVAX (med hensyn til både doser og midler) samt yderligere hamstring af vaccinedoser i velhavende nationer til boostere, har fortsat bremset forsyningerne til COVAX, som de ellers ville distribuere til dem, der har størst behov.

Manglende levering af lovede vaccinedonationer

Velhavende nationer er nærmest blevet tvunget til at afgive løfte om at donere et stort antal doser til lav- og mellemindkomstlande, men størstedelen af løfterne er blevet ved snakken og kun ganske få omsat til reelle vacciner.

Mere end 1,3 milliarder vaccinedoser var lovet inden den 25. oktober, men kun omkring 10 procent er blevet leveret.

I mellemtiden har mange højindkomstlande ignoreret opfordringer fra Verdenssundhedsorganisationen om at vente med at give boostervaccinationer, indtil resten af verden ikke længere halter bagefter. 

Selv efter at boostervaccinerne er administreret, anslår Læger Uden Grænser, at 10 højindkomstlande vil sidde på mere end 870 millioner doser, de reelt set ikke har behov for, ved årets udgang.

Australien har 10 doser per person

Tag Australien som et eksempel. Australien har lovet 60 millioner doser til udviklingslande i Indo-Pacific-regionen (Oceanien og dele af det indiske ocean, red.), men indtil videre er færre end 9,3 millioner doser blevet leveret. 

Ingen af doserne er påtænkt retfærdig fordeling gennem COVAX, og ingen er i øjeblikket påtænkt Afrika.

I mellemtiden har den australske regering investeret mere end 8 milliarder australske dollars (cirka 37,3 milliarder kroner, red.) i forhåndskøbsaftaler for 280,8 millioner vaccinedoser til indbyggerne i Australien.

Det svarer til mere end 10 doser per person.

Manglende aftale om midlertidige ændringer af handelsreglerne

En del velhavende lande er også blevet ved med at modsætte sig et forslag om midlertidig suspension af handelsregler, der beskytter medicinalvirksomhedernes monopoler på COVID-19-produkter og -teknologier.

Den såkaldte TRIPS-dispensation, som oprindeligt blev foreslået af Indien og Sydafrika i oktober 2020, skulle i en tidsbegrænset periode sætte immaterielle rettigheder på pause, så virksomheder verden over frit kunne producere COVID-19-produkter og -teknologier uden frygt for retssager om mulige krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder.

TRIPS-dispensationen er i dag sponsoreret af 63 lande og støttet af godt 100 af Verdenshandelsorganisationens 164 medlemslande. USA signalerede i maj sin støtte til en eventuel dispensation begrænset til vacciner, men har ikke formelt sponsoreret forslaget. 

EU, Storbritannien og Schweiz fortsætter med at modsætte sig aftalen, og særlig Tyskland er en stærk modstander.

Drøftelser er gået i hårdknude

Hvis TRIPS-dispensationen vedtages i den form, den er sponsoreret af de 63 lande, vil det dække alle sundhedsprodukter og -teknologier, der er nødvendige for at forebygge, behandle og inddæmme COVID-19, blandt andet vacciner, behandling, diagnostiske tests, medicinsk udstyr og personligt beskyttelsesudstyr.

Navnet kommer af, at den hvis vedtaget tilsidesætter regler i Verdenshandelsorganisationens aftale om Handelsrelaterede Aspekter af Intellektuel Ejendomsret (kaldet TRIPS), der beskytter patenter, ikke-frigivet information (som information indsendt til regulerende agenturer eller beskyttet som forretningshemmeligheder), ophavsret og industrielt design. 

Dispensationen, som vil gælde i mindst tre år fra den dato, hvor dispensationen er vedtaget, vil derefter årligt blive revideret.

Men mere end et år efter at dispensationen blev foreslået, er drøftelserne i Verdenshandelsorganisationen gået i hårdknude.

Forhaling og udsættelse

EU insisterer på, at det vil være tilstrækkeligt at justere eksisterende bestemmelser i TRIPS-aftalen, der tillader tvangslicens - udnyttelse af genstanden for et patent uden patenthaverens tilladelse. Det dækker dog ikke ikke-offentliggjort information, som er nødvendig for fremstillingen af vacciner.

Mange lande, blandt andet Storbritannien, mange lande i EU, Kina og Australien, støtter nu et separat forslag fra Verdenshandelsorganisationen, som behandler andre handelsrelaterede spørgsmål, som eksportrestriktioner og toldprocedurer. 

Forslaget ophæver ikke den intellektuel ejendomsrettighed, der understøtter monopoler i forbindelse med COVID-19-produkter.

Fremkomsten af omikron-varianten har resulteret i yderligere forhaling og udsættelse af Verdenshandelsorganisationens ministerrådsmøde, som skulle være afholdt i Genève, Schweiz den 30. november

Mens debatten vil fortsætte i TRIPS-rådet i december, risikerer ønsket om at nå frem til en beslutning på kort sigt at gå tabt.

Velhavende lande har hamstret vacciner, udsultet COVAX for både midler og doser, tøvet med at frigive tildelte midler samt blokeret for en global aftale om at ophæve patenterne på fremstillingen af vacciner i udviklingslandene.

Det må og skal kunne gøres bedre. Omikron-varianten er et klart eksempel på, at vi absolut ikke har råd til at vente længere.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.