Forsker: Elbiler er ikke nok for at nå klimamålene
Vi skal også gøre det langt mere attraktivt, sikkert og let at bruge alternative transportformer som cyklen, busser, tog og gåben, skriver irsk forsker.
Transport klima el-biler bilisme cykler persontransport CO2

En massiv udrulning af elbiler bliver ofte fremstillet som løsningen på at reducere udledningen fra passagertransport. Nylig forskning har dog vist, at elektrificeringen af bilerne alene ikke vil være nok. (Foto: Michael Marais/Unsplash)

En massiv udrulning af elbiler bliver ofte fremstillet som løsningen på at reducere udledningen fra passagertransport. Nylig forskning har dog vist, at elektrificeringen af bilerne alene ikke vil være nok. (Foto: Michael Marais/Unsplash)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Transport er på verdensplan ansvarlig for 24 procent af den energirelaterede CO2-udledning. 

Transport af varer og tjenesteydelser står for 50 procent af udledningen, og såkaldt 'persontransport', altså transport af mennesker fra A til B, står for den anden halvdel.

Persontransport har enorme konsekvenser for vores omgivelser, og det er én af de største faktorer, når vi beslutter os for, hvor vi vil bo og arbejde: Vil vi bruge vores tid bag rattet i en bilkø i Los Angeles, trampende i pedalerne på en cykelsti i Danmark, i et japansk højhastighedstog, på en knallert i Vietnam, på en lille elektrisk trehjulet rickshaw i Indien eller stående som sild i en tønde i Londons travle undergrund? 

En massiv udrulning af elbiler bliver ofte fremstillet som vejen til at reducere udledningen fra persontransport – som eksempelvis Storbritanniens planer om, at alle nye hjem og opgraderede bygninger skal have ladestationer til elbiler fra 2022.

Bilisme er et voksende problem

Nyere forskning fra USA har dog vist, at elektrificeringen af bilerne alene ikke vil være nok til, at transportsektoren kan nå det ambitiøse globale klimamål, der sigter mod at forhindre en temperaturstigning på mere end 2 grader.

Derudover er en befolkning, som fortsat er afhængig af biler, et betydeligt problem for voksende byer.

Med stigende urbanisering og plads i høj kurs, er vi nødt til at reducere bilejerskabet i byerne, hvis vi skal holde priser og pladsmangel så meget i skak som muligt. 

Enorme områder, som ellers kunne bruges til at huse mennesker eller som naturarealer, bliver stadig brugt til veje og parkeringspladser.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Vi må ikke forpasse en mulighed

Selvom elbilerne bestemt hjælper med at håndtere transportsektorens stigende udledning, forpasser vi en mulighed for at udvikle alternative transportmidler, der kan afhjælpe afhængigheden af bilisme, ved blot at fokusere på at erstatte konventionelle biler med elbiler.

Klimaprogrammer – som eksempelvis FN-tiltaget Adaptation Fund, et multilateralt instrument, der hjælper udviklingslande med at tilpasse sig klimaforandringerne ved at finansiere konkrete klimatilpasningsprojekter og -programmer – forventes at investere hele 74 milliarder britiske pund (649 milliarder kroner, red.) i finansiering inden 2023. 

En stor del af midlerne kanaliseres til bæredygtige infrastrukturprojekter, som kan hjælpe udviklingslande til at bygge effektive og bæredygtige massetransitsystemer.

FN's klimapanel (IPCC) er fortaler for en tilgang til planlægningen af persontransport kaldet 'Avoid, Shift, Improve' (undgå, omstil, forbedr), som er en tilpasning af et rammeværktøj, der først blev udviklet i Tyskland i begyndelsen af 1990'erne.

Undgå

Undgåelse handler om at mindske behovet for transport i første omgang.

Planlægningen af nye byområder samt ombygning af gamle områder skal optimeres, så de er så velorganiserede som muligt, så indbyggerne ikke skal rejse langt for at komme på arbejde eller indkøb, uddannelse og rekreative behov.

Mens mange års investeringer i vejsystemet har gjort det meget vanskeligt for nogle byer at omstille sig til mindre afhængighed af bilisme, er fremtiden stadig uvis for mange af de byer, der netop nu er ramt af voldsomt vokseværk.

Denne tilgang indebærer også at sørge for en bedre internetforbindelse til hjem og byer i landdistrikterne, så indbyggerne nemt og billigt kan arbejde hjemmefra, og på den måde give plads på vejene til eksempelvis læger eller lærere, der ikke kan.

Omstil

Omstilling handler at lægge de nødvendige rejser om til mere bæredygtige, aktive transportformer med flere passagerer. I stedet for en bil med blot én person kan vi tage bussen eller toget, vi kan hoppe på cyklen, scooteren, skateboardet eller måske endda gå. 

Over hele verden kan vi se spændende eksempler på, hvordan lande har formået at foretage denne omstilling væk fra en CO2-intensiv afhængighed af bilen som transportmiddel.

TransMilenio-bussystemet, der kører i byerne Bogotá og Soacha i Colombia, er et af de største af sin slags i verden. TransMilenio transporterer mellem 1 og 2 millioner mennesker dagligt, og med mange stoppesteder, dedikerede busbaner og økonomisk overkommelige billetter er det en let tilgængelig service.

Vi kan desuden fremme denne omstilling ved at øge tilslutningen til mere aktive rejseformer, så som cykling og gang.

El-cykler er én af de hurtigst voksende transportformer i Kina. Cykelmotoren gør det lettere at cykle længere ture i bakkede områder, i varmere områder og blandt mennesker, der er måske er i knap så god form.

Studier fra Sverige og Norge viser, at cyklister, der skifter fra konventionelle cykler til e-cykler, øger antallet af cykelture samt distancen, de rejser i gennemsnit for hver rejse.

Transport klima el-biler bilisme cykler persontransport CO2

Berlins indbyggere har i stor stil taget cyklerne til sig. For nylig stemte de for at udvide miljøzonen, så den dækker 88 kvadratkilometer af byen – et forslag, der vil skabe verdens største bilfri byzone. (Foto: Guido Coppa/Unsplash)

Bilfrie byzoner

For nylig stemte indbyggere i Berlin for at udvide den såkaldte miljøzone, så den dækker 88 kvadratkilometer af byen – et forslag, der vil skabe verdens største bilfri byzone.

Tiltag som disse adresserer fodgængere og cyklisters bekymringer i forhold til at navigere mellem hurtige, tunge køretøjer ved at adskille transportformerne. 

Forskere har bemærket, at andre foranstaltninger, som skal fremme udbredelsen af offentlig transport, samt at vi cykler eller går til vores destination, kun har ringe effekt uden foranstaltninger, der begrænser bilismen.

Når unødvendige rejser er fjernet fra ting som dårlig byplanlægning og arbejdsgiverpolitikker, der kræver arbejdernes tilstedeværelse på kontorer, og når sikre offentlige transportsystemer eller aktive rejsemuligheder er blevet tilvejebragt, kan vi fokusere på at gøre de køretøjer, vi har i øjeblikket, mere bæredygtige.

Forbedr

Selvom den øgede brændstofeffektivitet har reduceret forbruget per kilometer i bilen en smule, fortsætter efterspørgslen efter persontransport med at vokse - hvilket betyder, at den samlede udledningsstigning fra persontransport overstiger effektivitetsreduktionerne. 

Som følge kræver FN's 'Avoid, Shift, Improve'-rammeværktøj, at bus-, jernbane- og biltransport går fra at bruge fossile brændstoffer til elektricitet.

For at reducere persontransportens udledning er det afgørende, at der er mulighed for at benytte elbiler, hvor der ikke er andre rimelige rejsemuligheder.

Det vil give os en chance for at mindske afhængigheden af bilismen, mens vi stadig hjælper så mange mennesker som muligt med at rejse.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk