Forsker: Derfor skal du spise gås til jul
Antallet af gæs er eksploderet i de seneste årtier. Og det er skidt for den sårbare arktiske vegetation og for landbruget.
En gruppe af gæs står på græs

Flere af de gåsearter, vi anså for truede for 40 år siden, er der over en million af i dag. Så det er bare med at spise løs. (Foto: J.P. Kjeldsen)

Flere af de gåsearter, vi anså for truede for 40 år siden, er der over en million af i dag. Så det er bare med at spise løs. (Foto: J.P. Kjeldsen)

Lyt til artiklen

Vi er i gang med et nyt eksperiment på Videnskab.dk - og du kan være med!

Over de kommende uger gør vi det muligt at lytte til udvalgte artikler fra Forskerzonen - en del af Videnskab.dk, hvor forskere selv formidler.

Du kan lytte til denne artikel ved at klikke på afspilleren lige herover.

Du kan også høre alle vores oplæste artikler i din podcast-app - f.eks. Apple Podcasts og Spotify. Du finder dem ved at søge på 'Videnskab.dk - lyt til artikler'.

Hvis du lytter med, kan du hjælpe os ved at give din mening til kende. Synes du, at vi skal gøre det muligt at lytte til flere artikler? Og hvad kan vi gøre bedre? Send meget gerne din feedback til neh@videnskab.dk.

Initiativet er støttet af Lundbeckfonden.

Vi kender alle gåsen.

På landet ser vi de store flokke på marker og enge. I København skal man passe på ikke at blive angrebet af dem, når man går en tur rundt om Utterslev Mose.

Nogle har måske også bemærket, at der er kommet flere, faktisk mange flere.

Men hvorfor er der kommet flere gæs?

Hvad vi gør ved de mange ekstra gæs - og hvorfor er vildgåsen et bæredygtigt julemåltid? Det er temaet for resten af denne artikel.

Fra truet til talrig

Danmark passeres hvert år af et stort antal trækfugle, herunder gæs.

Det sker om foråret, når de er på vej til ynglepladserne i det nordlige Skandinavien og dele af Rusland, og igen om efteråret når de vender retur til overvintringspladserne i Midt- og Sydeuropa.

På deres lange rejse frem og tilbage raster gæssene blandt andet i Danmark.

Her var de tidligere afhængige af den oprindelige og begrænsende kystvegetation, men de har været gode til at tilpasse sig nye fødekilder og spiser nu i stigende grad landbrugsafgrøder som græs, korn og majs.

Den tilpasning er én af forklaringerne på de mange flere gæs.

Desuden har klimaforandringer og øget afsmeltning på ynglepladserne i Arktis, eksempelvis på Svalbard, skabt flere ynglepladser.

Fra satellitbilleder af yngleområderne kan vi se, at der er en sammenhæng mellem, hvor meget sne, der er faldet, og hvor mange gæslinger, gæssene får:

Jo tidligere sneen smelter, jo flere ynglepladser er der, hvilket giver flere gæslinger.

Til venstre ses en mark med lidt sne, til højre en anden mark med endnu mere sne.

År med tidlig og sen sneafsmeltning på ynglepladserne på Svalbard for kortnæbbet gås. (Fotos: Jesper Madsen)

Resultatet er, at der er flere gæs end nogensinde, og nogle af de arter, vi anså som truede for 40 år siden, er der over en million af i dag.

Det gælder eksempelvis bramgåsen, som nu er den mest talrige af gåseart i Europa.

Er det et problem, at der er så mange gæs?

Både ja og nej.

Det er til stor glæde for ornitologer og jægere, men for mange gæs kan ødelægge den sårbare arktiske vegetation og er til gene for landbruget, hvor gæssene spiser græsset for næsen af køer og får.

Desuden er de til fare for flytrafikken – nogle husker måske episoden på Hudson River i New York, hvor et fly måtte nødlande efter at have ramt en flok af gæs.

Netop den episode har faktisk ført til en forøgelse af ’gåsedrabs-programmer’ i New York, netop for at sikre flytrafikken mod lignende situationer.

ezgif-com-gif-maker

International gåseforvaltning

For at komme konflikterne til livs har FN’s Vandfugleaftale etableret en platform for international forvaltning af en række gåsebestande; kortnæbbet gås, skovsædgås, grågås og bramgås.

Aarhus Universitet er datacenter for dette initiativ, og vi har ansvar for at indsamle data, lave modeller over antallet af gæs (se boks i bunden af artiklen) og rådgive den internationale gåsearbejdsgruppe om for eksempel jagtkvoter.

Baseret på denne rådgivning er en af anbefalingerne fra den internationale arbejdsgruppe, at der skal skydes flere gæs for at hjælpe den arktiske vegetation, landmændene og for at gøre flytrafikken mere sikker.

Det gælder ikke alle arter, men især grågås og kortnæbbet gås.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Hvordan skyder man en gås?

Vi har derfor også forsket i, hvordan man bedst skyder flere gæs.

Det har vi gjort ved at registrere jægernes og gæssenes daglige færden i hele jagtperioden i et stort jagtområde i midt-Norge.

I løbet af jagtperioden blev jægerne bedt om at drive jagt med varierende antal dage mellem hver jagt, og i forskellige afstand til hinanden.

På den måde kan vi se gæssenes reaktion og komme med anbefalinger til, hvordan man holder dem længst tid i området, så der skabes flest jagtmuligheder.

Vores hovedkonklusioner er:

  1. Hold mindst tre dags pause mellem hver jagt i et givet område.

  2. Koordinér jagten med din nabo, så der altid er mindst tre kilometers afstand mellem jagt på samme dag.

  3. Se hvor gæssene er og gå målrettet efter de områder.

Hvad angår 1) handler det om, at jagten har en indirekte effekt på de fugle i området, som ikke skydes. De bliver nemlig skræmt og vender oftest tidligst tilbage til området tre dage efter.

Den skræmthed er også relateret til 2). Hvis jægerne ligger for tæt, vil de skræmme fuglene væk fra området, når de første skud går af.

Derfor kan jægerne med fordel lægge sig med minimum tre kilometers afstand mellem hinanden og derved undgå at ødelægge hinandens jagtmuligheder.

At jage, dér hvor gæssene er (3), giver næsten sig selv. Og hvor er det så?

Det er typisk på store, åbne marker, hvor de har et godt overblik og kan reagere i tide, hvis der er fare på færde. Samt i nærheden af vandflader, de bruger som hvile- og overnatningspladser.

Gåsearter og jagttider i Danmark

Der finders otte gåsearter i Danmark: grågås, sædgås, kortnæbbet gås, blisgås, dværggås, canadagås, bramgås og knortegås.

Men kun fem af dem må jages (hvis man har jagttegn); nemlig grågås, sædgås, kortnæbbet gås, canadagås og blisgås.

Jagttiden går typisk fra 1. september til 31. januar, men kan variere fra art til art. Jagttiderne findes her.

Der er ikke jagt på bramgås. Men arten kan reguleres, enten for at imødegå risiko for luftfartssikkerheden i f.eks. Københavns Lufthavn, eller hvis den gør skade på afgrøder og andre skræmmemidler ikke har været tilstrækkelige til at afbøde problemet.

Bæredygtig julemiddag

Så hvorfor skal du spise vildgås af arten grågås eller kortnæbbet gås til jul?

Fordi det er det bæredygtige valg. Der er nemlig i dag flere gæs, end den sårbare arktiske vegetation har godt af.

Samtidig minimerer du gæssenes konflikter med landbruget og risikoen for flykollision.

Hvis du ikke selv har mod på at gå på gåsejagt, vil jægerne oftest have julegæs i overskud, som man kan få (hvis man er heldig).

Ellers kan der købes grågås hos vildtforhandlerne rundt omkring i Danmark.

 
Gåsemodel

En gåsemodel virker på mange måder som en vejrmodel. I stedet for at forudsige vejret i morgen, bruger man gåsemodeller til at forudsige, hvor mange gæs der vil være på et givent tidspunkt.

Ligesom en vejrmodel bygger vores gåsemodel på avanceret matematik. I dette tilfælde bygger modellen på informationer om, hvor mange gæs der overlever/dør fra år til år, og hvor man unger der hver år kommer til.

Information om overlevelse får vi fra aflæsningen af ringmærker, og antallet af unger bestemmer vi bl.a. ud fra førnævnte snedække på ynglepladserne.

Med de informationer kan vi bruge gåsemodellen til at fremskrive antallet af gæs og dermed sige noget om, hvor mange gæs der kan skydes, hvis man vil holde dem på et bestemt niveau og samtidig sikre en bæredygtig bestand.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk