Følelsen af, at noget er ’lige på tungen’, sker mest i grupper
Fænomenet, hvor svaret på ens undren er 'på tungen', forstærkes, når vi er sammen med andre - måske fordi vi tror, at de kender svaret.
lige_på_tungen tip_of_the_tongue kognition hjernen gruppedynamik

Det kan være vildt frustrerende, når dét ord, man leder efter, ligger på tungen, men man ikke kan få det frem. (Foto: Shutterstock)

Det kan være vildt frustrerende, når dét ord, man leder efter, ligger på tungen, men man ikke kan få det frem. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Hvad er det nu, løveungen fra Løvernes Konge hedder? Du føler dig sikker på, at du ved dét hér, og det er tæt på at komme op til overfladen, men du kan ikke helt huske det lige nu… Det, du oplever, er det såkaldte ’lige på tungen’-fænomen.

'Lige på tungen'-fænomenet forekommer også, når folk prøver at komme i tanke om noget sammen. For eksempel kan en gruppe venner alle sammen sidde med navnet på den samme skuespiller liiige på tungen, uden at kunne komme frem til, hvad hun hedder.

Overraskende nok er det sociale aspekt af dette fænomen blevet overset af forskerne. Jeg stod for nylig i spidsen for et studie, der fandt ud af, at ’lige på tungen’-følelsen faktisk er mere almindelig, når man prøver at huske noget sammen, end når man er alene.

Jeg ved, at jeg ved det her, men…

På overfladen lader 'lige på tungen'-følelsen til at være et simpelt tegn på hukommelsessvigt – en slags nedbrud i hjernens smurte maskineri, når man leder efter et bestemt ord. Men hvis du faktisk ved, at du ved dét hér, så venter ordet lige under overfladen – et eller andet sted i sindet.

Nogle forskere mener ovenikøbet, at 'lige på tungen'-følelsen kan kobles sammen med en god hukommelse frem for en svigtende én af slagsen.

Undersøgelser viser, at når man kæmper med at finde ordet, der ligger lige på tungen, er folk faktisk rigtig gode til at huske ordets første bogstav, at huske bestemte numre eller stavelser, der indgår i ordet og til at huske ord, der lyder ens.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Hjernen følger spor i sit opklaringsarbejde

Ifølge en førende teori om fænomenet ligger der et kvalificeret bud til grund for denne følelse - en logisk slutning baseret på, hvor sandsynligt man selv vurderer det er, at man kan finde den eftersøgte vending.

Denne logiske slutning baseres på spor, som var vi efterforskere på et gerningssted.

De relevante spor er ofte information, der på den ene eller den anden måde er relateret til det bortkomne ord.

Går vi tilbage til eksemplet med Løvernes Konge kunne relevante spor lyde:​ Hans bedste ven og fremtidige partner hedder Nala; hans store ungdommelige sang er ’Jeg bli’r meget snart majestæt’.

Jo flere spor, du kan finde frem i din hukommelse, jo mere stålsat bliver du på, at du godt kan huske ordet, og jo stærkere bliver 'lige på tungen'-følelsen.

’Lige på tungen’ er et socialt fænomen

Når vi undersøger fænomenet på laboratoriet, prøver vi at fremprovokere følelsen gennem spørgsmål om almen viden og definitioner på sjældne ord. Men siden 1966 har samtlige studier undersøgt mennesker, der husker alene.

Ifølge en spørgeskemaundersøgelse, foretaget på Laurentian University i Canada, havde hele 96 procent af de adspurgte delt en ’lige på tungen’-oplevelse med en eller flere andre mennesker inden for det seneste halve år.

I vores nyligt udgivne studie delte vi vores deltagere op i grupper af fire, og bad dem forholde sig til 80 spørgsmål om almen viden (for eksempel blev de spurgt, hvilken planet, der er tættest på Solen). Deltagerne blev afholdt fra at fortælle de andre i gruppen, når de oplevede, at de havde svaret ’lige på tungen’.

Hvert gruppemedlem udfyldte i stedet et svarark, hvor de til hvert spørgsmål kunne krydse af på én af tre muligheder:

  • Det ved jeg godt, her er svaret
  • Jeg ved det ikke
  • Det ligger lige på tungen…

Vi præsenterede de samme spørgsmål for testpersoner, der sad alene. Overraskende nok fandt vi frem til, at de, der sad i en gruppe, gennemsnitligt havde seks spørgsmål, hvor svaret var ’lige på tungen’. De, der sad alene, oplevede i snit kun fænomenet to gange. Hvordan kan vi forklare de resultater?

Smitsomhed eller kvalificeret gætværk?

Der kan opstå en ejendommelig følelse, når man sidder to eller flere, der har et svar ’lige på tungen’. Det føles, som om man er blevet smittet med denne fornemmelse, som var det en forkølelse eller et gab. Social smitte med fænomenet kan blive sat i gang, når nogen i gruppen siger: »Åh, vent, det ved jeg godt!« eller: »Hvad er det nu den film hedder?«

lige på tungen ord kognition gruppe tanker hukommelse hjernen

’Lige på tungen’-følelsen kan synes decideret smitsom; når én leder, begynder vi alle. (Foto: Shutterstock)

Men der er en alternativ forklaring på denne delte ’lige på tungen’-oplevelse i en gruppe. Kort sagt er der flere spor i adskillige hoveder, end der er i ét.

Derfor vurderer vi måske, at selvom vi nok ikke selv kan finde frem til det eftersøgte ord på baggrund af de spor, vi selv ligger inde med, så kan vi jo nok, hvis vi alle sammen gør en indsats. Dette gætteri kan skabe en stærkere følelse af forbindelse til det bortkomne ord, hvilket sætter gang i ’lige på tungen’-følelsen i en eller flere personer i gruppen.

Ved nærmere eftersyn er vores resultater afslørende. Det er evidens for, at 'lige på tungen'-fænomenet er smitsomt, når to eller flere gruppemedlemmer har følelsen i forbindelse med det samme spørgsmål, eller når de får lov at snakke sammen.

Alligevel kunne vi konkludere, at når vi fjernede de spørgsmål, der oftest fremprovokerede følelsen (disse spørgsmål stod for 45 procent af alle ’lige på tungen’-oplevelser), samt fjernede deltagernes mulighed for at tale sammen om det, var der stadig flere tilfælde af fænomenet i grupperne, end der var hos de deltagere, der blev testet alene.

Social smitte er en sandsynlig forklaring, men det lader alligevel til, at vores kvalificerede gætværk bliver understøttet af, at der sidder andre omkring os – ordet er tilgængeligt i én eller andens hukommelse, og kan jeg ikke huske det, så kan de!

’Lige på tungen’-følelsen er en enormt personlig og subjektiv oplevelse, men vi begynder at have en forståelse for fænomenets sociale dynamikker. Begge mulige årsager til disse delte ’lige på tungen’-oplevelser – social smitte kontra flere hoveder tænker bedre end ét – er ved at blive undersøgt.

Og bare lige så dét er på plads: løveungen i Løvernes Konge hedder Simba.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Sara Eleonora Hougaard.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk