Filosoffens tilgang er individuel
filosofi_etik_individuel_tankegang_taenker

I stedet for at give en fremstilling af hvilke problemstillinger og diskussioner, der i disse år præger det danske filosofiske miljø, har redaktørerne valgt at lade en række fremtrædende danske filosoffer skrive en form for filosofisk selvbiografi. (Foto: Colourbox)

I stedet for at give en fremstilling af hvilke problemstillinger og diskussioner, der i disse år præger det danske filosofiske miljø, har redaktørerne valgt at lade en række fremtrædende danske filosoffer skrive en form for filosofisk selvbiografi. (Foto: Colourbox)

Filosofien er, eller ønsker i det mindste ofte at fremtræde, upersonlig.

De mest grundlæggende filosofiske problemer, hævdes det ofte, er almenmenneskelige. De er problemer som alle mennesker principielt kan forstå, formulere og blive berørt af. Derfor må troværdige bud på, hvordan disse problemer skal løses også være almenmenneskelige.

Filosofien stræber derfor mod at formulere teorier, hvis sandhed ikke afhænger af de personer, der nu tilfældigvis tilslutter sig og fremsætter dem, men derimod af hvordan tingene i virkeligheden forholder sig.

Kort sagt: Filosofien er, eller ønsker at fremstå, upersonlig; som en aktivitet eller måde at tænke og reflektere på, hvor personlighed og individuelle præferencer og holdninger ikke spiller eller bør spille den store rolle.

Filosoffens tilgang er individuel

I praksis forholder tingene sig imidlertid ganske anderledes.

Som enhver der har læst blot en smule filosofi vil vide, så er der store, nogle gange næsten uoverskueligt store, forskelle på hvordan forskellige filosoffer ser på helt grundlæggende spørgsmål som f.eks.: Hvad er filosofi egentlig? Hvordan bedriver man filosofi? Hvilke filosofiske problemer er de væsentligste? Og hvordan løser man bedst disse problemer?

Skønt svarene på konkrete filosofiske problemer forventes at besidde en vis almenhed, så er der derfor utroligt mange forskellige måder at formulere og nå frem til sådanne svar, og store forskelle på, hvilke spørgsmål der betragtes som de væsentligste og mest grundlæggende.

Og disse forskelle er, i det mindste delvist, et resultat af konkrete filosoffers individuelle præferencer, interesser, ambitioner og måder at tænke på.

Bag om filosofien

Ønsker man at forstå filosofien og den filosofiske praksis, dvs. forstå filosofien som den faktisk bedrives og tænkes og ikke blot som den præsenteres og gennemgås i lærebøger og opslagsværker, kan det derfor ofte være nyttigt, måske endog uomgængeligt, ikke blot at fokusere på filosofiske teorier og diskussioner, men også på personerne bag de filosofiske diskussioner.

Hvad er det der driver konkrete filosoffer til at diskutere de spørgsmål de gør, på netop den måde de gør det? Hvorfor mener de at filosofien er vigtig? Hvordan mener de den skal bedrives? Og hvad er det i det hele taget der har fået dem til at blive filosoffer?

'Filosofi: 5 Spørgsmål' er et forsøg på at give et øjebliksbillede af den danske filosofi lige nu, ved at fokusere på netop denne slags spørgsmål.

I stedet for at give en fremstilling af, hvilke problemstillinger og diskussioner der i disse år præger det danske filosofiske miljø, har redaktørerne, Frej Klem Thomsen og Jakob v. H. Holtermann, valgt at lade en række fremtrædende danske filosoffer, 15 mænd og tre kvinder, skrive en form for filosofisk selvbiografi.

Se oversigt over de deltagende filosoffer nedenfor. Den skæve kønsfordeling afspejler fint kønsfordelingen på de danske filosofiske institutter.

Den filosofiske selvbiografi

Alle de deltagende filosoffer er blevet bedt om at tage stilling til fem spørgsmål, men redaktørerne har ladet det være op til hver enkelt, hvordan og i hvilket omfang de vil besvare dem. De fem spørgsmål er:

  1. Hvordan blev du oprindeligt interesseret i filosofi?
  2. Hvad betragter du som dine vigtigste bidrag til filosofien?
  3. Hvad er de vigtigste åbne problemer inden for filosofien?
  4. Hvordan ser du forholdet mellem filosofien, andre videnskaber og verden uden om videnskaberne?
  5. Hvilken rolle ønsker du, at filosofien skal spille i fremtiden?

Ved at forholde sig til disse spørgsmål har de 18 filosoffer, der deltager i bogen, fået mulighed for med deres egne ord at forklare, hvorfor og hvordan de endte med at blive professionelle filosoffer, samtidigt med at de får redegjort for deres filosofiske grundholdninger og synspunkter.

Dette er der kommet en fascinerende og interessant bog ud af, som enhver med interesse for filosofi, filosofiens grundproblemer og det filosofiske og akademiske miljø i Danmark i disse år bør læse.

Den interessante forskning foregår i krydsfeltet mellem filosofi og andre videnskaber

I bogen får man således ikke alene et indblik i konkrete filosoffers liv, interesser og arbejde; man bliver også opmærksom på mere generelle strømninger i det danske (og internationale) filosofiske miljø.

På den ene side er det interessant at notere sig de mange individuelle forskelle i personlig udvikling, veje ind i filosofien og interesser, mens det på den anden side er lige så interessant at bemærke, at snart sagt alle de deltagende filosoffer anser filosofien for at være et nærmest eksistentielt ærinde; noget som de ikke kan lade være med at beskæftige sig med, og hvis relevans de ikke er i tvivl om.

Samtidigt er der blandt deltagerne i bogen generel enighed om, at den mest interessante og frugtbare filosofiske forskning netop nu i høj grad foregår i krydsfeltet mellem filosofi og andre videnskaber og fagdiscipliner.

Tværdisciplinærhed er kilde til uro

Denne tvær- eller interdisciplinære bestræbelse er imidlertid også for en del af de interviewede filosoffer kilde til en vis uro og bekymring.

For hvad bliver der af filosofiens egenart, særlige faglighed og berettigelse, hvis filosofien konsekvent indgår i samarbejde med og diskuteres og defineres i forhold til andre discipliner?

Spørgsmålet om filosofiens forhold til de øvrige videnskaber, herunder i særdeleshed naturvidenskaben, samt spørgsmålet om, hvordan man kan forsvare filosofien berettigelse og relevans i en tid og et uddannelsessystem, der i stadigt højere grad vægter konkrete, målbare og indtægtsgivende resultater er således to af de gennemgående temaer i bogen.

Og disse spørgsmål er, vil jeg hævde, ikke blot karakteristiske for diskussionerne i det danske filosofiske miljø, men er centrale i den internationale filosofiske diskussion netop nu.

Individet skinner igennem

Fordi de enkelte filosoffer i høj grad selv har fået lov til at skrive og strukturere deres bidrag er der stor forskel på, hvor lette de enkelte afsnit i bogen er at læse.

Langt de fleste af bidragene er således ret let tilgængelige og kan læses uden de store filosofiske forkundskaber. Enkelte afsnit kræver dog noget mere arbejde, og et vist kendskab til filosofihistorien, til konkrete historiske tænkeres teorier eller til de deltagende filosoffers vil i nogle tilfælde være til stor hjælp.

Bogen demonstrerer dermed selv en af sine egne centrale præmisser, nemlig at personlighed, konkrete interesser og individuel stil er en uomgængelig og nødvendig del af den filosofiske praksis.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Forfatterne bag 'Filosofi: 5 Spørgsmål'

De 18 filosoffer, der bidrager til bogen 'Filosofi: 5 Spørgsmål' er:

  • Finn Collin, professor, Filosofi, Københavns Universitet
  • Vincent F. Hendricks, professor, Filosofi, Københavns Universitet
  • Uffe Juul Jensen, professor, Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet
  • Dorthe Jørgensen, professor, Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet
  • Peter Kemp, professor emeritus, Aarhus Universitet
  • Søren Harnow Klausen, professor, Filosofi, Syddansk Universitet
  • Carl Henrik Koch, Docent, Filosofi, Københavns Universitet
  • Helge Kragh, professor, Videnskabsstudier, Aarhus Universitet
  • Kasper Lippert-Rasmussen, professor, Statskundskab, Aarhus Universitet
  • Anne-Marie Eggert Olsen, Lektor, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet
  • Anne Marie Pahuus, institutleder og lektor, Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet
  • Stig Andur Pedersen, professor, Filosofi og Videnskabsteori, Roskilde Universitetscenter
  • Sverre Raffnsøe, professor, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School
  • Jesper Ryberg, professor, Filosofi og Videnskabsteori, Roskilde Universitetscenter
  • Peter Sandøe, professor, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
  • Frederik Stjernfelt, professor, Center for Semiotik, Aarhus Universitet
  • Dan Zahavi, professor, Filosofi og Center for Subjektivitetsforskning
  • Peter Øhrstrøm, professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: