Filmkunst: Hvad er en Hollywood-auteur?
hvad_er_en_hollywood-auteur_blade_runner_alien_film_medievidenskab_prometheus.jpg

I første omgang blev betegnelsen auteur brug for at give filmen et kvalitetstempel som kunstart på linje med litteratur og malerkunst. (Foto: Kraft74 / Shutterstock.com)

I første omgang blev betegnelsen auteur brug for at give filmen et kvalitetstempel som kunstart på linje med litteratur og malerkunst. (Foto: Kraft74 / Shutterstock.com)

Instruktøren Ridley Scott, der er aktuel med sci-fi-filmen Prometheus, er et rigtig godt eksempel på en Hollywood-auteur.

Men hvorfor kalder man instruktøren for en auteur? Hvad skal det bruges til og hvorfor er alle instruktører ikke auteurs? Og hvad kan man bruge auteur-perspektivet til som almindelig dedikeret filmfan?

Auteuren som salgsargument

Brugen af auteur-begrebet til promovering af film er særdeles udbredt. Hvis man kigger på de kommende film som f.eks. Ridley Scott’s Prometheus, så markedsføres den som ”from the director of Alien and Gladiator”.

En række af de øvrige aktuelle premiere film bruger andre strategier: Men in Black 3 er en del af en filmserie og med en populær stjerne Will Smith i forgrunden, hvor instruktøren Barry Sonnenfeld ikke fremhæves. Snowwhite and the Huntsman beskrives som ”from the producers of Alice in Wonderland” og har Kristen Stewart fra Twilight-serien på plakaten, muligvis fordi filmen er instrueret af spillefilmsdebutanten Rupert Sanders.

Og endelig er der klassiker-filmatiseringen med Stormfulde Højder der præsenteres som ”Andrea Arnolds Stormfulde Højder efter Emily Brontës klassiske roman”, hvor man derfor vælger dobbeltfokus på både Andrea Arnold, der endnu ikke har så mange film bag sig, og den velkendte forfatter Emily Brontë.

Nogle film sælges på instruktøren, andre på stjernen, producenten eller en velkendt filmserie og andre igen på det klassiske litterære forlæg. Men når film i markedsføringen bliver præsenteret som tæt forbundet med instruktørens oeuvre er der ofte, men ikke altid, tale om en auteur både i Hollywood og resten af verden.

Auteur-begrebets historie - kort

I første omgang blev betegnelsen auteur brug for at give filmen et kvalitetstempel som kunstart på linje med litteratur og malerkunst.

Men modsat romaner og oliemalerier var og er filmproduktion stadigvæk et kollektivt projekt; meget få film bliver lavet af og med én enkelt person, i hvert fald ikke den typiske mainstream-film.

Kameraet som pen

Kritikeren Alexandre Astruc er en af de første som sammenligner filminstruktøren med en forfatter og bruger betegnelsen camera stylo – kameraet som pen i 1940'erne.

Kameraet kan i den optik betragtes som en metafor for den individuelle skaben. Tættere på virkelighedens filmproduktion  er det muligvis, hvis man karakteriserer instruktøren som en dirigent der individuelt får et helt orkester (dvs. filmhold) til både at spille sammen og på en bestemt måde.

I 1950'erne taler filminstruktøren Francois Truffaut polemisk for en politique des auteurs og konstaterer provokerende at en dårlig eller mindre god film af en auteur altid vil være bedre end en god film fra en ordinær instruktør.

Tre kriterier for en auteur

I 1960'erne argumenterer filmkritikeren Andrew Sarris for at man kan tale om tre krav som en instruktør skal opfylde for at kunne få betegnelsen auteur:

  • Instruktøren skal være filmteknisk dygtig
  • Instruktøren skal have en personlig filmstil
  • Filmen skal udtrykke en specifik ’indre mening’/tematisk fokus

Det som Sarris kalder for 'indre mening' er svært at definere konkret, men kan bedst forstås som et særskilt tematisk fokus i den filmiske fortælling – andre kalder det for auteurens signatur.

Auteur-begrebet hos Sarris blev en videretænkning af Astruc’s og Truffaut’s pointer og præsenterede dermed en ny filmteoretisk forståelse af instruktøren som kunstner og filmen som kunst. Filmen som kunst krydser typisk de traditionelle skel mellem fin- og populærkultur, fordi filmkunst både findes i den smalle europæiske artfilm (og amerikanske independent film) og i Hollywood.

Auteuren som tekstsamler

I 1970'erne var strukturalismen i højsædet på humaniora og var bl.a. et opgør med den biografiske metode, hvor litteraturen blev forstået gennem forfatterskaber. Indenfor strukturalismen var det tekstens strukturer der var i centrum ikke forfatteren.

Filmteoretikeren Peter Wollen argumenterede i forlængelse heraf for, at auteuren måtte forstås som en slags afpersonaliseret tekst-samler, hvor den biografiske dimension ikke havde forklaringsværdi.

I dag er der forskellige tolkninger af, hvordan man analysere en auteurs værker og de fleste fremstillinger er en kombination af næranalyser af auteurens film kombineret med enten et kultur-historisk eller biografisk perspektiv.

Auteur-begrebet som kvalitetsmarkør  og den moderne film

Auteur-begrebet fungerer også som en kvalitetsmarkør og her kan man f.eks. bruge Sarris’ tre kriterier om filmteknisk kunnen, personlig stil og ’indre mening’ som målestok. Auteur-begreber var  i 1960'erne også en filmhistorisk opgradering af udvalgte instruktører fra Hollywoods storhedstid som f.eks. Charlie Chaplin, John Ford, Orson Welles, D.W. Griffith, Josef von Sternberg, Erich von Stroheim og Fritz Lang.

Alle var de instruktører der arbejdede indenfor studiesystemet og alligevel formåede at leve op til Sarris’ tre kriterier – de var Hollywood auteurs. I 1960'erne brød kunstfilmen med den klassiske Hollywoodfortælling og satte auteuren i højsædet med film af blandt andre Truffaut, Godard, Fassbinder, Wenders og Resnais. Kunstfilmen blev den moderne film, men repræsenteres også af flere instruktører som begyndte før 1960'erne som f.eks. Carl Th. Dreyer, Ingmar Bergman og Luis Bunuel.

Auteur-begrebet som afgrænsning

I den filmvidenskabelige analyse er det interessant at undersøge, hvordan en auteurs værker hænger sammen – hvilke filmiske teknikker som anvendes og hvordan de fornys, hvilke fortællinger og fortolkninger som præsenteres og hvilke temaer og eksempler på ’indre mening’ som den enkelte auteur sætter på spidsen.

Auteur-begrebet som varemærke

For den almindelig tilskuer er auteur-betegnelsen et varemærke – vi ved at vi kan forvente os noget særligt fra en auteur og vi har alle vores favoritter.

Og derfor er det med en særlig glæde når vi går ind og ser den nye film af f.eks. Christopher Nolan, Lars von Trier, Paul Thomas Anderson, Alexander Payne, Pedro Almodovar, Quentin Tarrantino, Todd Haynes, David Cronenberg, Steven Soderbergh, Joel and Ethan Coen, Martin Scorsese og David Lynch, fordi vi ved at vi som tilskuere får nye bud på filmiske fortællinger iklædt en personlig vision og med en ’indre mening’ som vi skal forholde os til.

Hvad kan vi bruge auteur-begrebet til?

Når en instruktør er en auteur er det en kvalitetsbetegnelse for den almindelige filmfan, men det kan jo være en særlig fornøjelse at ’varme op’ til en auteur’s nye værk ved at se en eller flere af de tidligere film som vedkommende har instrueret (og i disse streaming og vod-tider er mange værker tilgængelige umiddelbart).

Man kan derfor relativt enkelt skabe sin egen retrospektive auteur-serie. Så her følger en mikro auteurguide, hvis man har lyst til at se Ridley Scotts Prometheus og gerne vil sætte auteurbrillerne på næsen.

Mikro auteurguide til Prometheus

Ridley Scott er mest kendt for science fiction filmene Blade Runner (1982) og Alien (1979), road-movien Thelma and Louise (1991) og sandal-dramaet Gladiator (2000).

Scott mestrer genrefilm af forskellige slags til fulde og har en forkærlighed for særdeles detaljeret set-design og er visuelt opfindsom og nytænkende, hans vision er et fokus på det eksistentielle drama i genreform og hans ’indre mening’ knytter sig til netop dette tema, fordi hans karakterer skal foretage svære valg og  ubehagelige beslutninger. Ridley Scott er også et godt eksempel på en auteur der kan arbejde indenfor den kommercielle filmindustri og kan derfor med rette kaldes en Hollywood auteur.

Som forberedelse til Prometheus (2012) er det derfor oplagt at gense primært to af Scotts film, med de tre kriterier in mente: Sci-fi horrorfilmen Alien der også har en særlig forbindelse til historien i Prometheus, men også den postmoderne sci-fi-film  Blade Runner der har ikonografisk særstatus som kultfilm - på trods af at den efterhånden er 30 år gammel.

Auteur-begrebets mange funktioner

Ikke alle instruktører er auteurs for ikke alle lever op til de tre kriterier, men både indenfor filmvidenskaben og for den almindelige filmfan kan kanoniseringen og auteur-betegnelsen, af nogle instruktører frem for andre, godt give anledning til diskussion. Med andre ord har auteur-begrebet mange forskellige funktioner.

Ridley Scott er et glimrende eksempel på en Hollywood auteur der arbejder med genrer lige som f.eks. Christopher Nolan, mens Lars von Trier og palmeaktuelle Michael Haneke er artfilm-auteurs udenfor Hollywoodsystemet. Auteur-begrebet er en markedsførings strategi, når en film er ”from the director of….” eller ”A film by…” og det er en filmanalytisk og filmhistorisk metode for forskere og studerende.

Og det er en kvalitetsmarkør i filmkulturen og som udvælgelseskriterium er det helt konkret en udbytterig måde at se film på for den almindelige dedikerede filmfan. 

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk