Evolutionen kan forklare, hvorfor nogle er som forældre for deres kæledyr
Meget omsorgsfulde katte- og hundeejere har virkelig en forældrerolle for deres pelsbabyer.
 Kæledyr hund kat psykologi omsorg menneske forældre børn

Hvem vi er forældre for, og hvornår bliver vi forældre, er et langt mere fleksibelt spørgsmål, end man måske umiddelbart skulle tro. (Foto: Josh Hild/Unsplash) 

Hvem vi er forældre for, og hvornår bliver vi forældre, er et langt mere fleksibelt spørgsmål, end man måske umiddelbart skulle tro. (Foto: Josh Hild/Unsplash) 

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Har du også lagt mærke til de mange katte, som bliver fragtet rundt i små klapvogne? Eller klistermærker på bilernes bagklap, der proklamerer bilejerens kærlighed til sine pelsklædte 'børnebørn'?

Du ser ikke syner. Flere af os investerer i dag rigtig meget tid, mange penge og en stor del opmærksomhed i vores kæledyr.

Det minder jo frygteligt meget om forældreskab -  bare over for kæledyr, ikke menneskebørn.

Kan denne form for omsorg for dyr virkelig betragtes som det at være forældre? Eller er der noget helt andet på spil?

Jeg er antropolog, og jeg studerer samspillet mellem mennesker og dyr, et felt som også kaldes antrozoologi. Jeg vil gerne forstå 'kæledyrsforældrenes' adfærd bedre ud fra et evolutionærvidenskabeligt perspektiv. 

Det er altså et kuriosum, for når alt kommer til alt, indikerer såvel kulturelle normer og evolutionær biologi, at mennesker bør fokusere på at opdrage deres egne børn, ikke dyr af en helt anden art.

Flere mennesker uden børn, flere kæledyrsforældre

Dét, der sker lige nu, er unikt i menneskehedens historie. Mange samfund, inklusiv USA, oplever store forandringer i forhold til, hvordan vi lever, arbejder og socialiserer. 

Fertilitetsraterne er lave, og der er mere fleksibilitet i, hvordan vi vælger at leve vores liv.

Disse faktorer kan resultere i, at flere videreuddanner sig og definerer sig selv som individer, i stedet for at forpligte sig over for en familie. Når alt det basale er taget hånd om, kan vi nemlig fokusere på de højere rangerende psykologiske behov som følelsen af præstation og formål.

Scenen er altså sat til, at nogle vælger at fokusere på deres kæledyr frem for at få børn.

I tidligere forskning interviewede jeg 28 selverklærede børnefri kæledyrsejere for bedre at forstå, hvordan de forholder sig til deres dyr. 

De pointerede alle, at de aktivt valgte katte og hunde i stedet for børn.

Kæledyr hund kat psykologi omsorg menneske forældre børn

Børnefri kæledyrsejere opfatter deres kæledyr som emotionelle, tænkende individer. (Foto: Silvana Carlos/Unsplash)

Erstattede potentielle menneskebørn med 'pelsbabyer'

I mange tilfælde brugte de børnefri kæledyrsejeres forældre-barn relationelle termer - for eksempel ved at kalde sig selv for kæledyrets 'mor'. Mange forklarede, at det simpelthen er en slags 'genvej' til hurtigt at forklare relationen.

De lagde vægt på at opfylde deres hunde og kattes artsspecifikke behov, for eksempel ved at opfylde dyrets behov for at fouragere ved at severe måltiderne ved hjælp af et 'madpuslespil', mens de fleste menneskebørn jo som bekendt spiser ved bordet.

Disse kæledyrsejere anerkendte altså forskellene mellem dyrs og børns behov i forhold til ernæring, socialisering og læring. 

De havde gjort sig tanker, før de erstattede potentielle menneskebørn med 'pelsbabyer' ved at behandle dem som små, lodne mennesker.

Andre forskere har fundet tilsvarende forbindelser, som viser, at børnefri kæledyrsejere opfatter deres kæledyr som emotionelle, tænkende individer. 

Denne måde at forstå dyrets sind på er med at føre til udviklingen af en forældreidentitet over for kæledyret.

I andre tilfælde finder usikre individer, at deres behov for at udvise omsorg i tilstrækkelig grad bliver opfyldt af at passe kæledyrene, hvilket cementerer deres beslutning om at forblive børnefrie.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Omsorg er en del af at være menneske

Men disse ellers interessante fund besvarer stadig ikke spørgsmålet: Er folk, der vælger kæledyr frem for børn, virkelig forældre for deres kæledyr? For at svare vendte jeg mig mod forældreskabets og omsorgens evolution.

Evolutionsantropologen Sarah Hrdy skrev i 2009, at mennesker er samarbejdsvillige avlere. Det betyder bogstaveligt talt, at det ligger i vores DNA og vores nedarvede historie, at vi hjælper med at tage os af afkom, der ikke er vores egne. 

Antropologer og biologer kalder denne egenskab for 'alloparenting'.

Det er en evolutionær adaption, der hjalp os med at påtage en del af en omsorgsopgave for et barn, som vi ikke var biologiske forældre for, så barnet overlevede.

For tidlige mennesker bestod dette gamle samfund sandsynligvis af små samlersamfund, hvor nogle man byttede børnepasning for mad og andre ressourcer.

Evolutionær historie forklarer kæledyrsforældrene

Jeg foreslår, at det er denne evolutionære historie, der forklarer kæledyrsforældrene. 

Hvis mennesker udviklede sig til at være alloparente, og vores miljø nu gør det sværere eller mindre tiltrækkende for nogle at opfostre menneskebørn, giver det mening for folk at være alloparente for andre arter, der lever i deres hjem.

Når vi udøver alloparenting i forhold til vores kæledyr, kan det være en måde at opfylde det udviklede behov for at at drage omsorg og samtidig reducere den tid, de penge og den følelsesmæssig energi, vi skal investere, sammenlignet med at drage omsorg for et barn.

Forskelle i omsorg for kæledyr

For yderligere at forstå fænomenet med børnefrie voksne, der er forældre til deres kæledyr, lancerede jeg en onlineundersøgelse via de sociale medier, hvor jeg søgte svar fra hunde- og katteejere, som var over 18 år og bosiddende i USA. 

Spørgeskemaundersøgelsen, som omfattede spørgsmål om tilknytning og omsorgsadfærd, benyttede Lexington Attachment to Pets Scale, som er et spørgeskema (selvrapportering), som måler den emotionelle tilknytning, mennesker har til dyr.

Undersøgelsen stillede også en række spørgsmål, jeg havde udviklet for at undersøge specifik menneskelig omsorgsadfærd rettet mod kæledyrene – eksempelvis fodring, badning og træning, samt hvor meget autonomi kæledyret havde i hjemmet.

Det endelige udvalg af 917 respondenter bestod af:

  • 620 forældre (til menneskebørn, red.)
  • 254 personer, der ikke var forældre
  • 43 personer, der enten svarede 'ved ikke' eller nægtede at svare
  • De fleste af respondenterne var gift eller i et partnerskab, der havde varet i mere end 1 år (57 procent)
  • De fleste var mellem 25 og 60 år (72 procent) og havde som minimum en bachelorgrad (77 procent)
  • De var hovedsagligt kvinder (85 procent) og heteroseksuelle (85 procent), en almindelig skævvridning inden for forskningen i menneske-dyr-interaktioner

Investerer tid, penge og følelsesmæssig energi

Både forældre og ikke-forældre rapporterede om meget tid brugt på træning og leg med deres kæledyr. 

Dette fund giver mening, da alle kæledyrsejere skal hjælpe deres hunde og katte med at lære at navigere i en menneskelig verden. Studiets respondenter rapporterede socialt samvær, træning og berigelse, blandt andet leg, for deres dyr.

Respondenterne, der ikke var forældre, var mere tilbøjelige til at være den person, der ydede generel omsorg for dyret. 

Det giver også mening, da forældre ofte adopterer eller køber kæledyr som en måde at hjælpe deres børn med at lære at tage ansvar og tage sig af andre. 

Dyreejere uden børn investerer tid, penge og følelsesmæssig energi direkte i deres kæledyr.

Respondenterne, der ikke var forældre, rapporterede en højere grad af generel tilknytning til deres dyr.

De så oftere deres kæledyr som individer. Ikke-forældrene var også mere tilbøjelige til at bruge familietermer som 'forælder', 'barn', 'børn' og 'beskyttere', når de beskrev deres forhold til deres kæledyr.

Udviklet til at drage omsorg

Det er denne forskel, kombineret med evidens fra min tidligere forskning om, at disse individer adresserer de artsspecifikke behov hos hunde og katte i deres varetægt, der indikerer, at kæledyrsforældre virkelig er forældre til deres kæledyr. 

Selvom det ved første øjekast forekommer helt anderledes - hundetræning i stedet for forældremøder eller lufteture i stedet for malebøger - har de samme funktion.

Uanset om det er et barn eller et kæledyr, føler mennesket det samme udviklede behov for at drage omsorg, beskytte, undervise og elske et sansende væsen.

Mine kolleger og jeg vil fortsætte med at indsamle data fra hele verden om, hvordan mennesket lever med dyr. Indtil videre leverer dette studie evidens for, at mennesket måske er udviklet til generelt at drage omsorg, snarere end specifikt til at være forældre. 

Så hvem vi er forældre for, og hvornår bliver vi forældre, er et langt mere fleksibelt spørgsmål, end man måske umiddelbart skulle tro.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk