»Er vi der ikke snart?« Derfor er lange køreture så ulidelige for børn
Vores oplevelse af tid forandrer sig, i takt med at vi bliver ældre.
børn bil køretur kedsomhed tid

Børnenes manglende viden om, hvor lang tid der er gået, og hvor lang tid der er tilbage, bliver forværret af deres manglende kontrol over selve rejsen. (Foto: Shutterstock)

Børnenes manglende viden om, hvor lang tid der er gået, og hvor lang tid der er tilbage, bliver forværret af deres manglende kontrol over selve rejsen. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Sommerferien er ganske vist ovre, men mange af os kan nok huske børnenes klagesang fra bagsædet: »Er vi der ikke snart?«

Jeg er selv mor til tre små børn, så jeg er kun alt for godt bekendt med følelsen af frygt, når podernes jamren begynder en halv time efter, at køreturen på fem timer er påbegyndt.

I vores familie begynder det egentlig uskyldigt nok. »Mor, er vi der snart?« lyder det fra bagsædet. 

Men forespørgslen bliver dog hurtigt erstattet af et aggressivt krydsforhør, hvor der bliver sat spørgsmålstegn ved, hvor meget længere jeg tidligere sagde, der var tilbage af rejsen, i forhold til hvor lang tid, jeg nu siger, der er tilbage.

Jeg ender altid med at love mig selv, at jeg aldrig nogensinde tager dem med nogen steder igen.

Men hvorfor virker rejserne så ulideligt lange for børn?

Oplevelsen af tid forandrer sig i takt med, at vi bliver ældre

Én af grundene er, at vores oplevelse af tid forandrer sig, i takt med at vi bliver ældre, hvilket ofte resulterer i en fornemmelse af, at tiden går hurtigere, når vi bliver ældre.

Dette er kendetegnet ved følelsen af, at 'det bliver tidligere jul for hvert år, der går'.

Tiden menes at gå hurtigere, i takt med at vi bliver ældre, fordi tidsperioderne udgør en mindre del af vores liv, som vi bliver ældre.

For en 7-årig er 1 år 14,30 procent af deres liv, men for en 70-årig er det kun 1,43 procent.

På samme måde føles en tur i bilen på 5 timer meget længere end for en 50-årig, for det det er en langt større del af den 5-åriges liv.

Derfor går tiden hurtigere, i takt med at vi bliver ældre. (Video: Veritasium/YouTube)

Vi udvikler forståelse for afstand og geografi

Men der er mere i det. Efterhånden som vi bliver ældre, udvikler vi også en større forståelse for afstand og geografi.

Denne viden giver os markører og stikord, vi bruger til at forstå, hvor meget af rejsen vi har tilbagelagt, og hvor meget der stadig er tilbage.

For eksempel ved jeg på en rejse fra Manchester til Devon, at jeg er nogenlunde halvvejs, når vi har passeret Birmingham, og denne viden er med til at strukturere tiden for mig.

Jeg har også adgang til satellitnavigationen, som giver et ankomsttidspunkt, og som advarer mig om kommende forsinkelser.

Fordi børn ikke har denne viden, er de er mere afhængige af at spørge voksne, hvor lang tid der er tilbage, for at bedømme hvor hurtigt rejsen skrider frem.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Ingen kontrol

Børnenes manglende viden om, hvor lang tid der er gået, og hvor lang tid der er tilbage, er forværret af deres manglende kontrol over selve rejsen.

Det er de voksne, der vælger, hvilken tankstation de skal stoppe ved, og hvilken rute de skal tage. Det kan også være med til at trække rejsen i langdrag for børnene.

Det skyldes, at tidsmæssig uvished, eller følelsen af ikke at vide, hvornår noget vil ske, kan bremse tidens gang.

Det har mange af os selv oplevet - for eksempel når toget tilsyneladende uden grund stopper mellem to stationer, eller når vi venter på vores kuffert ved bagagebåndet i lufthavnen.

Jeg tør vædde på, at tiden ikke fløj hurtigt i disse tilfælde, og at en opdatering fra togføreren eller lufthavnspersonalet ville have været meget velkommen i disse øjeblikke.

Uvished om tiden

Denne manglende vished, mangel på kontrol, får disse hændelser til at føles meget langtrukne.

Når der er uvished om tiden, bliver tilsyn en prioritet. Mennesket har begrænset kognitiv kapacitet og kan ikke være opmærksom på alt hele tiden. Vi prioriterer derfor, hvad vi bearbejder alt efter forholdene, vi befinder os i.

Når vi oplever uvished om tiden, er vi langt mere opmærksomme på den end normalt, og det resulterer i en fornemmelse af, at tiden går meget langsommere.

Børn oplever ofte uvished om tiden, så fordi der ikke er noget, de kan bruge til at distrahere sig selv, fikserer de på, hvordan rejsen skrider frem.

Kedlen koger aldrig, hvis vi stirrer på den

Endelig kan tiden i bilen trække ud for børn, simpelthen fordi de ikke har andet at foretage sig end at stirre ud ad vinduet.

Det er en meget kedsommelig prøvelse for børn, mens deres forældre på forsædet derimod ofte nyder muligheden for bare at sidde og reflektere.

Børns lyst til stimulering og underholdning medfører, at kedsomheden ofte sætter hurtigt ind, og denne kedsomhed bremser også tidens gang.

Ligesom tidsmæssig uvished påvirker vores niveau af kedsomhed, ændres vores oplevelse af, hvor meget vi keder os, sig i forhold til af hvor meget af opmærksomhed vi giver kedsomheden.

Når vi keder os, kigger vi ofte konstant på uret, hvilket får tiden til at føles, som om den kravler afsted. Omvendt, når vi er travlt optagede, er vi sjældent opmærksomme på tiden, fordi vores opmærksomhedsevne prioriterer andre ting.

Som følge deraf flyver tiden afsted, når vi har det sjovt.

Den næste tur

Så hvad skal vi som forældre så gøre? Nogle af os fylder måske børnene med en konstant strøm af spil og snacks som en distraktion.

Jeg vil dog opfordre til forsigtighed. Selv hvis du formår at mindske spørgsmålene om, hvornår vi er fremme, øger du muligvis risikoen for et nyt omkvæd: »Jeg har det dårligt!«

Både erfaring og forskning indikerer, at rejsen føles markant længere for forældrene, hvis man er indsmurt i børnenes opkast.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk