Er iPads farlige for børn?
seere_i_bleer_boern_babyer_ipad_tablet_er_ipads_farlige_for_boern.jpg

Formentlig (faktisk med overvejende sandsynlighed) er det ikke sundt for et lille barn at sidde stille med bøjet nakke og en iPad i hænderne og foretage de samme monotone bevægelser om og om igen i al for lang tid. De kan dog også bruges til læring, om underholdning og om kommunikation. (Foto: Shutterstock)

Formentlig (faktisk med overvejende sandsynlighed) er det ikke sundt for et lille barn at sidde stille med bøjet nakke og en iPad i hænderne og foretage de samme monotone bevægelser om og om igen i al for lang tid. De kan dog også bruges til læring, om underholdning og om kommunikation. (Foto: Shutterstock)

I et aktuelt bogprojekt forsøger jeg at tegne et billede af mediebrug blandt børn i forskellige aldersgrupper, fra vuggestue til SFO. Den del, der handler om småbørn under tre år er i store træk baseret på en ph.d.-afhandling, jeg indleverede i 2008, der handlede om 1½ til tre-årige børns brug af medier.

Dengang, længe før iPads og Netflix, var tv og dvd de primære medier for de mindste børn. I forbindelse med min research til bogen har jeg derfor ledt efter nyere undersøgelser af småbørns brug af mobile, digitale medier – tablets og smartphones, med andre ord.

Af gode grunde er det begrænset, hvad der findes, da fænomenet (både teknologierne og brugen af dem blandt småbørn) er en ret ny forseelse. Og forskning tager tid og der vil derfor altid være en vis forsinkelse, før sådanne nye fænomener bliver undersøgt og beskrevet videnskabeligt.

Man antager at studier om stillesiddende tv-sening også inkluderer mobile medier

Den forskning, der i nogen grad peger i retning af fænomenet, falder i to grupper. Den ene er den praksisbaserede, pædagogiske forskning, der snarere har karakter af evaluering af diverse forsøgsprojekter med tablets i børnehaver og vuggestuer.

Her findes væsentlige erkendelser, men kun lille reel viden om, hvordan børn bruger disse medier, når de selv i større eller mindre omfang får lov at bestemme. 

Den anden gruppe af forskningslignende litteratur om emnet er primært amerikansk og har primært afsæt i psykologisk inspireret og meget medieforskrækket forskning om hvor meget, eller rettere hvor lidt, skærmtid børn må have.

Som hovedregel foretages direkte generaliseringer fra studier af stillesiddende tv-sening til også at omfatte brugen af digitale, mobile medier. Der er således ikke indsamlet ny viden om, hvordan børn bruger medierne, til hvad, hvor meget og hvilken rolle den spiller i familien.

Er det bare mediepanik?

Det er ikke nyt, at forskning i børns mediebrug placerer sig i to grundlæggende lejre, der har to grundlæggende udgangspunkter – enten at medier og nye teknologier er skadelige for børn eller at de er vejen til nye læringspotentialer og deltagelse. Det er heller ikke nyt, at der kun findes ganske sporadisk forskning om børn under skolealderen og stort set ingen forskning om de alleryngste.

Desværre betyder denne mangel på forskning at vi faktisk ikke ved, om tablets og smartphones er skadelige for børn. Vi ved heller ikke om de er gode. Og så længe vi ikke ved dette, kan vi ikke føre en kvalificeret diskussion om, hvad vi vil med de medier og hvilken rolle vi ønsker, at de skal spille i vores børns liv. Og så er det, at diskussionen må baseres på udsagn som dette eller dette.

Sandheden ligger formentlig, som med så mange forhold her i livet, et sted midt i mellem. Formentlig har de nye, berøringsfølsomme teknologier en række potentialer, også i forhold til småbørn (fordi de er så lette at bruge selv for en 1-årig).

Det kan handle om læring, om underholdning og om kommunikation. Og formentlig (faktisk med overvejende sandsynlighed) er det ikke sundt for et lille barn at sidde stille med bøjet nakke og en iPad i hænderne og foretage de samme monotone bevægelser om og om igen i al for lang tid.

Verden var anderledes dengang vi var børn

Men der er behov for forskning, der tager et anderledes udgangspunkt end i farligt/ikke farligt dikotomien. Der er behov for forskning, der ser på, hvad børn rent faktisk gør med de nye medier, hvornår, sammen med hvem, på hvis initiativ og med hvilket indhold. Og der er behov for forskning, der rent faktisk gør en indsats for at forstå dette også fra børnenes perspektiv.

Ikke fordi de nødvendigvis ved bedst, men fordi vi som voksne måske ikke altid er i stand til at sætte os ind i, at verden ser anderledes ud end da vi selv var børn, og at det i dag er nogle andre medier, små børn tager for givet, end dem, vi selv tog for givet, da vi var børn.

Som pigen i dette klip, der er blevet verdensberømt på at gøre det, små børn altid har gjort; udforske verden omkring hende ved hjælp af sine sanser og med afsæt i den verden, hun kender til.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk