Heteroseksuelle forhold har historisk set altid handlet om, at mændene kurtiserede og sørgede for kvinderne. Det er en fastforankret tradition.
Hvem tager initiativ til den første date, betaler regningen eller forsørger familien? Størstedelen af vores opfattelse af romantik er stadig baseret på, at mændene er initiativtagere og ledere, mens kvinderne er modtagere og omsorgspersoner.
Men samfundet er under forandring. Kvinderne stiler i stigende grad i retning de traditionelle mandlige domæner som topstillingerne og den seksuelle frihed.
Men hvilken effekt har det på romantik?
Fordi de mange udbredte (mis)opfattelser af feminismen har en tendens til at opfatte feministerne som mandehadere eller lesbiske, er det let at se, hvorfor mange mennesker anser romantik og ligestilling som uforenelige begreber.
Men er det virkelig tilfældet? Lad os tage et kig på evidensmængden.
Kvinder udviser en mere dominerende seksuel adfærd
Kvindernes vej til status og indflydelse har traditionelt involveret romantiske partnere med høj status.
Men selvom ligestillingen har haft en effekt, har vores kulturelle opfattelse af romantikken begrænset kvindens sociale rolle, og det fortsætter den stadigt med at gøre.
Når unge piger eksempelvis redegør for deres første seksuelle oplevelse, beskriver de den ofte som noget, 'der bare skete'. Drengenes beskrivelser udviser derimod meget mere handlekraft.
Denne mangel på magtbalance forekommer også blandt voksne; mænd er langt mere tilbøjelige til at indlede og føre an i sexuelle forhold, end kvinder er.
Men forskerne har bemærket, at den heteroseksuelle opfattelse af romatikken med tiden er blevet mere egalitær.
Ansporet af ligestillingen påtager kvinderne sig i stigende grad en aktiv roller og tager initiativ til romantik, og de udviser også en mere dominerende seksuel adfærd.
Lighed giver større tilfredshed og bedre sexliv
Det er klart til gavn for kvinderne. Den traditionelle kulturelle romantiske opfattelse forpurrer kvindernes evne til at udtrykke sig, fordi den kræver, at de fraskriver sig kontrol og handlekraft.
Vi ved, at det fører til både et utilfredsstillende sexliv og mangelfulde forhold.
Omvendt er et forhold med større handlefrihed, handlekraft og lighed associeret med bedre kommunikation, større tilfredshed i forholdet og et bedre sexliv.
Et studie fandt, at kvinder, der var i parforhold med feministiske mænd, rapporterede, at de havde et sundere forhold – både hvad angår kvalitet og langsigtet stabilitet – end kvinder, der var i forhold med ikke-feministiske mænd.
Mere overordnet set, kan det begrænse kvindens vilje og evne til at kræve lighed, hvis de indordner sig de gængse traditionelle romantiske opfattelser.
Et studie viste, at kvinder, der forbinder deres romantiske partnere med ‘ridderlighed’ og rollen som beskytter - nærmest som en slags charmeprins - var mindre interesseret i videregående uddannelser og en højere erhvervsmæssig status.
Hvad med mændene?
Mange mænd har en opfattelse af, at det er ligestilling, der er skyld i parforholdsproblemerne. Men er det virkeligt tilfældet?
En måde at anskue dette spørgsmål er at se på, hvad der sker, når et par bevæger sig væk fra de traditionelle familieroller, og mændene påtager sig et større ansvar i hjemmet.
Studier af par, der bor sammen, tyder på, at en mindre ulighed i indkomsten og at være fælles om de huslige pligter er associeret med hyppigere sex og øget stabilitet i forholdet.
Når mændene påtager sig en større del af husarbejdet, indkøbene og børnepasningen, ser det faktisk ud til at resultere i en lavere risiko for skilsmisse.
På samme måde resulterer det i større ægteskabelig stabilitet, når fædre tager barselsorlov og bidrager til omsorgsarbejdet i hjemmet.
Mænd i forhold med feministiske kvinder
Mere generelt viste et studie, at mænd, der var i forhold med feministiske kvinder, også rapporterede større stabilitet i forholdet og større seksuel tilfredshed.
Forfatterne bag dette studie konkluderede, at ligestillingen bestemt ikke var en hindring i det heteroseksuelle forhold; at den større ligestilling i forholdet var sundt – for både kvinden og manden.
Anden forskning har også foreslået, at mænd, der forkastede den traditionelle, kulturelle og romantiske opfattelse, også havde en tendens til at have mere tilfredsstillende og engagerede forhold og relationer.
Men det traditionelle forhold har også en mørkeside. Mændenes dominerende rolle i parforholdet er problematisk for samfundet, fordi den kan socialisere mænd ind i en kultur af vold.
Forskning viser konsekvent, at mænd, der i højere grad tilslutter sig de traditionelle kønsroller, er mere tilbøjelige til at rapportere en forhistorie med seksuel tvangsadfærd.
De er også mere tilbøjelige til at skyde skylden på voldtægtsofre og har en mere accepterende holdning til partnervold.
Kravet om at 'præstere' begrænser udtrykssmulighederne
Men hvorfor gør ligestillingen os mere lykkelige?
En af årsagerne kan være, at den traditionelle, kulturelle, romantiske forestilling faktisk er en tung byrde for mændene; ligesom den er for kvinderne.
Ideologi, der i dag har flere retninger og betydninger.
Oprindeligt var feminismen mere entydig, da den blev formuleret i et samfund med tydelige forskelle på mænd og kvinders rettigheder.
I sit udgangspunkt fremhævede feminismen kvinders samfundsmæssige betydning og individuelle værdi, og havde som mål at afskaffe diskriminering og undertrykkelse af kvinder og bekæmpe mandsdominans i samfundet.
Den traditionelle feminisme krævede rettigheder og medindflydelse for kvinder og rummede visioner om en alternativ samfundsindretning, der fremadrettet i højere grad skulle bygge på kvinders livssyn og værdier.
Der skelnes ofte mellem feminisme, der betegner den ideologiske side af kvindekampen, og kvindebevægelse, der udtrykker kvinders kollektive kamp for at ændre samfundet.
Kilde: Den Store Danske
Kravet om at skulle 'præstere' ud fra den traditionelle forestilling begrænser de individuelle udtryksmuligheder og adfærd – og gør det i sidste ende sværere for to personer at udvikle en ægte intimitet.
Faktisk giver mænd i stigende grad udtryk for frustration over forhold, der tvinger dem til at følge den kulturelle forestilling om manden som initiativtageren af netop denne grund.
Og det gælder endda helt ind i soveværelset; vores romantiske forestillinger kan reducere spontaniteten og tilfredsstillelsen.
Faktisk er der evidens, der peger mod, at både mænd og kvinder oplever større seksuel tilfredsstillelse, når kvinden ikke føler, at hun bør underkaste sig (selvfølgelig med mindre det er en personlig præference).
Romatikken er ikke ved at uddø
En anden grund til, at større ligestilling fører til mere stabile forhold, er, at det fremmer mere positive kommunikationsmønstre.
Ligestilling muliggør ansvarsdeling og løsning af konflikter (i stedet for primært at lægge dette ansvar på kvindens skuldre) og kan endda føre til en mere ekspressiv kommunikationsstil, der kan gavne forholdet.
Så betyder det, at mænd skal stoppe med at tage initiativet til romatiske forhold, eller at kvinderne skal betale regningen i restauranten?
På kort sigt (eksempelvis på den første date) fremmer og muliggør efterlevelse af den kulturelle forestilling samværet, så længe begge parter er enige og forstår hinanden.
Men på længere sigt gør uligheden i forholdet mere skade end gavn.
Ligestilling betyder ikke, at romatikken er ved at uddø. Om noget danner det grundlag for forhold, der er både sundere og mere tilfredsstillende.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation, og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.