En ’han-piges’ fortællinger giver et eminent indblik i homoseksualitet på arbejderklassens bund
Knud sprang ud i 1910. Hans 107 tætskrevne dagbogssider fortæller om et hidtil udokumenteret kapitel i dansk LGBT+-historie.
homo_homoseksuel_homohistorie_historie_arbejderklasse_homoseksuel_drengepige_hanpige_han_pige

Tre mænd poserer foran Skodsborg Badeanstalt. Årstallet er ukendt, men det er på omtrent samme tid, Knud bliver til Bella og nedfælder sine oplevelser i en dagbog, der i dag giver et unikt indblik i arbejderklassens homohistorie. (Foto: Frederik Riise, Københavns Museum)

Tre mænd poserer foran Skodsborg Badeanstalt. Årstallet er ukendt, men det er på omtrent samme tid, Knud bliver til Bella og nedfælder sine oplevelser i en dagbog, der i dag giver et unikt indblik i arbejderklassens homohistorie. (Foto: Frederik Riise, Københavns Museum)

En dag får jeg en henvendelse ud af det blå: Et yngre kvindepar fortæller, at de har et manuskript, der måske vil interessere mig.

Den enes oldemors broder, ’Farmorbror Knud’, har nedskrevet sine memoirer, som stadig er i familiens eje.

Om jeg vil læse dem? Om jeg vil!

Jeg blev ikke skuffet. Det brune pergamentomslag med de 107 tætskrevne sider med blå kuglepen afslører ikke bare en guldgrube af gode historier.

Det leverer et eminent indblik i tidlig københavnsk homohistorie set fra et arbejderklasse-synspunkt.​

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

En fortælling fra samfundets bund

Dette er bogstavelig talt enestående, for de eneste andre kilder om tidlig moderne, mandlig homoseksualitet stammer typisk fra den sociale eller kulturelle elite, eksempelvis forfattere og journalister som Herman Bang, Christian Houmark, Poul Andræ eller den tragiske, men glemte, historie om Carl Albert Hansen Fahlberg.

Eller der er tale om retsdokumenter, politirapporter eller sensationsjournalistiske røverhistorier. Læs for eksempel artiklen om den særlige danske homoseksualitets historie.

Knud Petersens memoirer ’Dengang da jeg var pige’ fortæller derimod om den homoseksuelle subkultur fra en position tæt på samfundets bund.

Udover seksualitetshistorie er teksten også et stykke arbejderhistorie og københavnsk lokalhistorie.

Hvad er en ’han-pige’?

Knud Valdemar Petersen (1892-1971) nedskrev først sine memoirer på sine ældre dage, sandsynligvis omkring 1960.

Mit gæt er imidlertid, at de er baseret på samtidige dagbogsoptegnelser: Familien oplyser, at han i lange perioder skrev dagbog.

Hovedparten omhandler Knuds udspring som ’han-pige’ i 1910 og det følgende tiår.

Og hvad er så en ’han-pige’?

Termen er hidtil ubeskrevet i homohistorien, men det er den betegnelse, Knud bruger om sig selv og sine mange ’veninder’ - andre feminine, homoseksuelle mænd.

Om kategorien kun er blevet anvendt af Knud og en snæver kreds omkring ham, eller om den var alment udbredt i datidens subkultur, ved vi ganske enkelt ikke.

Og han-pige-begrebet er kun et af mange forskningsspørgsmål, denne rige tekst inviterer til.

Fra Knud til Bella

Knuds historie begynder på et pissoir, hvor han som bybud bliver passet op af en flot mand.

Dette ser en anden han-pige, Alvilda, som herefter tager den unge, lidt naive og forældreløse teenager under sine vinger og indfører ham i den skjulte erotiske verden omkring Nørre Vold, pissoirerne i Den indre By og han-pigebeværtningen i Gothersgade hos den såkaldte ’Mutter Røv’.

Alvilda (gen)døber Knud ’Bella’ efter en kvindelig sexarbejder, hun kender.

Fra bud til sporvognskonduktør

Bella møder gennem Alvilda et farverigt galleri af han-piger:

Oda med den velhavende elsker, den elskelige, altid hjælpsomme Enkefruen, den bryske Dronningen, transvestitten Tante, den rige elektriker, der vil have smæk iklædt børnetøj samt den lækre slagtersvend, som Dronningen snupper for næsen af Oda ’hjemme’ hos Mutter Røv.

Bella når samfundets bund, da hans svoger smider ham ud hjemmefra, men hutler sig med venindernes hjælp gennem som bybud, inden hans lykke er gjort, da han endelig får arbejde ved sporvejene.

Knuds liv er altså også en klasserejse.

Sex med ’rigtige mænd’

Samtidig får Bella, eller Knud, en masse erotiske erfaringer, mest af kortere varighed.

Et forhold til en slagter holder to år, men ellers er der mere sex end kærlighed i Bellas liv. Ligesom Alvilda er Bella nemlig kun interesseret i ’mænd’, ikke i andre hanpiger. Og disse er typisk gifte, interesseret i penge og/eller kun til hurtige transaktioner.

Dog er Knuds memoirer ingen tragisk livsfortælling. Knud er en overlever, og livet igennem holder han humøret højt.

Skønt Knud kun har haft meget lidt skolegang – forældrene døde, mens han kun var en dreng – er han en gudsbenådet fortæller.

Og selvom hans stavning er mildest talt opfindsom, hvad der sine steder vanskeliggør læsningen, formår han konstant at fastholde interessen.

Hør Dag Heede fortælle om bogen

Vil du vide mere? Dag Heede, denne artikels forfatter, fortæller også om 'Dengang da jeg var pige' i Kulturprogrammet Babylon. 

Der er 20 minutters god lytning at finde her

Løgn eller forbandet digt?

Knuds stil er bramfri, direkte og uden pynt:

»Sæt dig ned og gør dig det behageligt, og hold så for resten din kæft, så skal jeg fortælle dig om Alvilda,« kommanderer Knud i tekstens allerførste sætning, som også advarer:

»Der vil komme ting frem, som du vil antage for løgn eller forbandet digt.«

Måske er teksten fuld af røverhistorier, men som tidsbillede og miljøbeskrivelse er fortællingen fantastisk.

Indirekte vidner den om udsathed, homofobi og social sårbarhed, men også om sammenhold og overlevelsesvilje hos hanpigerne, hvis rigtige navne han sjældent kender.

Og så fortæller memoirerne om en forbavsende konstans i dansk homohistorie fra 1910 til 1960. Knud afslutter med at konstatere, at alt i 1960 er »akkurat som dengang da jeg var pige. «

Den homoseksuelle revolution begyndte først i 1970’erne. Men det er en anden historie.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk