E. O. Wilsons livslange passion for myrer kan lære os at leve bæredygtigt
Biolog, entomolog og naturforsker E. O. Wilson er død. Han inspirerede en hel generation af unge forskere - herunder forfatteren til denne nekrolog.
Edward O.Wilson myrer biodiversitet miljø planetære grænser Jorden mennesket udslettelse bevaring

Edward Osborne Wilson (født i 1929 i Birmingham, Alabama, USA, død 26. december 2021) var entomolog og biolog, kendt for sit arbejde med evolution og sociobiologi. (Foto: Jim Harrison/PLoS/CC BY 2.5)

Edward Osborne Wilson (født i 1929 i Birmingham, Alabama, USA, død 26. december 2021) var entomolog og biolog, kendt for sit arbejde med evolution og sociobiologi. (Foto: Jim Harrison/PLoS/CC BY 2.5)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

E. O. Wilson var i enhver forstand en ekstraordinær forsker.

Tilbage i 1980'erne fortalte formanden for biologifakultetet ved University of Delaware, Milton Stetson, mig, at en forsker, der yder ét enkelt afgørende bidrag til sit felt, er en succes. Da jeg mødte Edward O. Wilson i 1982, havde han allerede leveret mindst 5 bidrag til videnskaben.

Edward Osborne Wilson døde 26. december 2021 i en alder af 92. Hans speciale var myrer og særligt deres brug af feromoner som kommunikationsmiddel.

Han afdækkede betydningen af habitatstørrelsen samt beliggenheden i landskabet for at opretholde dyrepopulationerne, og han var den første til at forstå det evolutionære grundlag for både dyre- og menneskesamfund.

Hvert af hans banebrydende bidrag ændrede fundamentalt den måde, forskerne nærmer sig disse discipliner på.

Det forklarer også, hvorfor E. O. – som han blev kaldt - blev forgudet af mange unge forskere som eksempelvis mig selv.

Hans mange forbløffende præstationer skyldtes muligvis hans fænomenale evne til at sammensætte nye ideer ved hjælp af information indsamlet fra forskellige studieområder.

Stor indsigt fra små forsøgsemner

I 1982 satte jeg mig ængsteligt ved siden af den store mand i en pause i forbindelse med en mindre konference om sociale insekter. Han vendte sig om, rakte hånden frem og sagde: »Hej, Ed Wilson. Jeg tror ikke, at vi har mødt hinanden.« 

Så snakkede vi, indtil det var tid til at tage arbejdshandskerne på igen.

Tre timer senere gik jeg hen til ham igen; denne gang uden ængstelse, for nu var vi da de bedste venner. 

Han vendte sig om, rakte hånden frem og sagde »Hej, Ed Wilson. Jeg tror ikke, at vi har mødt hinanden.«

At E. O. Wilson havde glemt mig, men alligevel var venlig og interesseret, viser, at der under hans mange lag af genialitet var en oprigtig og empatisk person. 

Jeg havde netop afsluttet mit overbygningsstudium, og jeg tvivler på, at der var en eneste deltager ved konferencen, der vidste mindre end jeg - noget, jeg er sikker på, at E. O Wilson opdagede, dét sekund jeg åbnede munden.

Alligevel tøvede han ikke med at komme mig til undsætning, ikke bare én, men to gange.

E. O. Wilson, the 'Ant Man'. (Video: Harvard University / YouTube)

Grundlaget for karrieremæssig vending

32 år senere, i 2014, mødtes vi igen. Jeg var inviteret til at tale ved en ceremoni til ære for hans modtagelse af Franklin Institutes Benjamin Franklin-medalje for jord- og miljøvidenskab.

Prisen hædrede E. O. Wilsons livslange forskning og banebrydende resultater inden for forskningen og i særdeleshed hans store indsats for at redde liv på Jorden.

Mit arbejde med at studere hjemmehørende planter og insekter, og hvor afgørende de er for forskellige økosystemer, var inspireret af E. O. Wilsons velskrevne beskrivelser af biodiversiteten, og hvordan de utallige interaktioner mellem arterne skaber de betingelser, der muliggør selve eksistensen af selvsamme arter.

Jeg brugte de første årtier af min karriere på at studere udviklingen af insektforældrenes omsorg, og E. O. Wilsons tidlige skriverier leverede en række testbare hypoteser, der styrede denne forskning.

Men hans bog fra 1992, 'The Diversity of Life', vakte dyb genklang hos mig og blev grundlaget for en potentiel drejning i min karriere.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

'De små ting, der styrer verden'

Selvom jeg er entomolog, var jeg ikke klar over, at insekter var 'de små ting, der styrer verden', før E. O. Wilson forklarede, hvorfor det er sådan i 1987.

Som næsten alle forskere og ikke-forskere, var min forståelse af, hvordan biodiversitet opretholder mennesket, pinligt overfladisk. Heldigvis åbnede E. O. Wilson vores øjne.

Gennem hele sin karriere afviste E. O. Wilson blankt mange forskeres opfattelse af, at naturhistorie - studiet af den naturlige verden gennem observation snarere end eksperimenter - var ligegyldig.

Han betegnede sig stolt som naturforsker og formidlede det presserende behov for at studere og bevare den naturlige verden.

Årtier før det blev på mode, erkendte han, at vores manglende anerkendelse planetens grænser, kombineret med uholdbarheden forbundet med evindelig økonomisk vækst, har sat mennesket på kurs mod økologisk udslettelse.

Edward Wilson forstod, at menneskets hensynsløse behandling af de økosystemer, der understøtter os, ikke kun vil være skyld i vores egen død, men at den også tvinger hans højtelskede biodiversitet mod den sjette masseudryddelse i Jordens historie, og den første forårsaget af et dyr: os.

Bred vision for bevaring

Udover sin livslange fascination af myrer havde E. O. Wilson også en anden passion: At lede menneskeheden mod en mere bæredygtig tilværelse.

Han vidste, at han var nødt til at nå ud over den akademiske verdens elfenbenstårn og skrive til offentligheden, og at én bog ikke ville være nok.

Læring kræver gentagen eksponering, og det er, hvad E. O. Wilson leverede i 'The Diversity of Life', 'Biophilia', 'The Future of Life', 'The Creation' og hans sidste indtrængende appel i 2016, 'Half-Earth: Our Planet's Fight for Life'.

Edward O.Wilson myrer biodiversitet miljø planetære grænser Jorden mennesket udslettelse bevaring

E. O. Wilson har længe været fortaler for at bevare verdens biodiversitets-hot spots; Zoner med et stort antal indfødte arter, hvor habitaterne er mest truede. Illustrationen viser skovrydning fra 1975 til 2013 i et sådant område, Guineaskovene i Vestafrika. (Illustration: USGS)

I takt med at E. O. Wilson blev ældre, blev politisk korrekthed erstattet med desperation og en indtrængende tone i hans skriverier.

Han afslørede den økologiske ødelæggelse forårsaget af fundamentalistiske religioner og ubegrænset befolkningstilvækst, og han udfordrede det centrale dogme inden for bevaringsbiologi samt demonstrerede, at bevaring ikke kunne lykkes, hvis den er begrænset til små, isolerede habitater.

I bogen 'Half Earth' kogte han et helt livs økologisk kundskab og viden ned til én simpel grundsætning: Livet, som vi kender det, kan kun opretholdes, hvis vi bevarer de fungerende økosystemer på mindst halvdelen af vores klode.

Er det muligt?

Men er det muligt? Næsten halvdelen af planeten bruges til en form for landbrug, og 7,9 milliarder mennesker og deres enorme netværk af infrastruktur optager den anden halvdel.

Som jeg ser det, er den eneste måde at realisere E. O. Wilsons livslange ønske, at lære at sameksistere med naturen, på samme sted, på samme tid.

Det er vigtigt én gang for alle at begrave forestillingen om, at mennesket er her, og naturen er et andet sted. At levere en plan for denne radikale kulturelle transformation har været mit mål i de seneste 20 år, og jeg er beæret over, at det smelter sammen med E. O. Wilsons drøm.

Der er ingen tid at spilde. Edward O. Wilson sagde selv engang: 'Bevarelse er en disciplin med en deadline'.

Hvorvidt mennesket evner at overholde denne deadline skal vise sig.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk