Mange politiske kommentatorer tilskriver Donald Trumps fremmarch de hvide vælgeres modvilje mod etniske minoriteter.

Men vi mener, at fokuseringen på racefordomsfuldheden tilslører endnu et vigtigt aspekt.

I forbindelse med et studie, der granskede de hvide amerikaneres holdninger og præsidentkandidatpræferencer, fandt vi, at Donald Trumps succes reflekterer stigningen i den ‘hvide identitetspolitik’; et forsøg på at beskytte de hvide vælgeres kollektive interesser ved hjælp af valgurnerne.

Hvor racefordomme refererer til fjendskab mod andre etniske grupper, afspejler den hvide identitetsfølelse derimod en tilknytning til andre hvide amerikanere.

Vi er ikke de første, der forbinder Trumps kandidatur og den hvide identitetspolitik.

Men vores data leverer den tydeligste evidens for, at de igangværende demografiske ændringer i USA er med til at forøge den hvide etniske identitet, og at den hvide identitet tilskynder hvide amerikanere til at bakke op om Donald Trump.

LÆS OGSÅ: Forsker om Donald Trumps kropssprog: Det er bølleadfærd

Hvide amerikanere er måske for første gang etnisk bevidste

Når vi taler om hvid identitet, mener vi ikke den højreekstremistiske alt-right-gruppering, den hvide nationalistiske bevægelse eller andre grupper med racistiske overbevisninger.

Vi taler snarere om almindelige hvide amerikanere, der måske for første gang er etnisk bevidste.

Hvide amerikanere i den øvre ende af den etniske identitetsskala er mere end fire gange så tilbøjelige til at støtte Trump end de hvide amerikanere i den lave ende af skalaen. Måske det er, fordi det også er blandt de hvide amerikanere, der scorer højt på etnisk identitet, at vi finder den største sandsynlighed for negative holdninger til spansk-amerikanerne. (Foto: Shutterstock)

Forestilling om en almen hvid identitet står i skarp kontrast til konventionel visdom. 

I løbet af de seneste 30 års forskning omhandlende den hvide etnicitetsbevidsthed har den fremherskende opfattelse været, at de fleste hvide undlader at bemærke deres egen hvidhed. 

I et samfund domineret af hvide mennesker, svinder hvidheden simpelthen i baggrunden. 

Ligesom fisk undlader at bemærke vandet omkring dem, tænker hvide mennesker sandsynligvis ikke over, at de er medlemmer af en særskilt gruppe.

Den ‘hvide usynlighed’ er ved at nå sit endeligt

Vores forskning viser, at denne ‘hvide usynlighed’ er ved at ophøre med at eksistere.

Det forventes, at ikke-spansk-amerikanske hvide vil udgøre en minoritet, når vi når frem til år 2044. 

USAs stigende etniske diversitet betyder, at de hvide borgeres eget etniske tilhørsforhold bliver sværere og sværere at ignorere. 

Politiske og sociale fænomener, lige fra Barack Obamas præsidentperiode til Black Lives Matter-bevægelsen, betyder, at hvidheden er endnu mere prominent for de hvide amerikanere.

LÆS OGSÅ: Præsidentkandidaterne har glemt videnskaben

Trump og den ‘hvide identitetspolitik’

I takt med at de hvide amerikanere i stigende grad fornemmer, at deres status i samfundet er dalende, bliver den hvide etniske identitet politiseret. 

Donald Trumps løfte om at ‘gøre Amerika stort igen’ henvender sig direkte til disse bekymringer ved at minde dem om en fortid, hvor hvide mennesker dominerede alle politiske og samfundsmæssige aspekter. 

Det er derfor, medierne, lige fra New York Magazine til The National Review, kalder Donald Trump for ‘ethnonationalist’-kandidaten (fra ‘ethnonationalism’; fortaler for eller opbakning til en særlig etnisk gruppes interesser, især med hensyn til dets nationale uafhængighed eller selvbestemmelse, red.)

Hillary Clinton modsvarer Donald Trumps udelukkelsesretorik med sit budskab om, at alle amerikanere er ‘stærkere sammen’.

Spansk-amerikanerne har været i Trump-kampagnens sigtekorn

For at teste vores teorier om Donald Trump og den hvide identitetspolitik foretog vi en rundspørge, der omfattede et nationalt repræsentativ udvalg af omkring 1.700 hvide amerikanere. 

Rundspørgens emner dækkede:

• Etniske identiteter
• Holdninger
• Politiske præferencer

I forbindelse med granskningen af forholdet mellem hvid identitet og etnisk diversitet valgte vi at fokusere på en etnisk minoritet med særlig prominens i den moderne politik: Spansk-amerikanerne, som mere end nogen anden gruppe har været i Trump-kampagnens sigtekorn.

LÆS OGSÅ: Forsker: Man er ikke racist, fordi man er bekymret for indvandring

Hvid identitet forudsiger en præference for Trump

Udviser hvide amerikanere fra overvejende spansk-amerikanske nabolag en stærkere hvid etnisk identitet?

For at kunne måle identitetsanliggendet benyttede vi et meget anvendt spørgeskema. 

Deltagerne blev bedt om at vurdere på en femtrinsskala, hvor enige de var i udsagn som eksempelvis:

• »At være en hvid person er en vigtig del af, hvordan jeg ser mig selv.«
• »Jeg føler solidaritet med andre hvide mennesker.«

Som det fremgår af grafen nedenfor, er der en positiv sammenhæng mellem de hvide svarpersoners følelse af etnisk identitet og eksponeringen til spansk-amerikanere.

Den hvide identitet er stærkest i nabolag med et stor spansk-amerikansk befolkning.

Men fører hvide etniske identitet til opbakning af Donald Trump? 

Vi undersøgte sammenhængen mellem hvid identitet og sandsynligheden for, at svarpersonerne bakkede op om Trump som præsidentkandidat i modsætning til Hillary Clinton eller flere andre republikanere. 

I overensstemmelse med andre analyser forudsiger den hvide identitet kraftigt en præference for Trump.

LÆS OGSÅ: Forsker: Statistikken og historien levner ikke Donald Trump en chance

Hvid identitet var korreleret med fordomme

Hvide amerikanere i øverste ende den etniske identitetsskala er mere end fire gange så tilbøjelige til at støtte Trump end de hvide amerikanere i den lave ende af skalaen. 

Stærk hvid identitet forudsiger Trump-opbakning.

Måske det er, fordi det også er blandt de hvide amerikanere, der scorer højest på etnisk identitet, at vi finder den største sandsynlighed for negative holdninger over for spansk-amerikanerne. 

Vi fandt også, at den hvide identitet var signifikant korreleret med et andet særligt kendetegn; fordomme.

Men forskellen i fordomme forklarer ikke forholdet mellem den hvide identitet og opbakningen til Trump. 

Mønstret, vi ser i grafens ovenfor, blev testet, mens vi statistisk kontrollerende for omfanget af anti-spansk-amerikansk fordomsfuldhed. 

Fordi forholdet mellem hvid identitet og opbakning til Donald Trump fortsat er stærkt, er vi overbeviste om, at hvid identitet uafhængigt af andre faktorer kan forudsige en større Trump-opbakning.

Daglig eksponering kan øge opbakningen til en restriktiv indvandringspolitik

Vi har set, at det fører til en stærk følelse af etnisk identitet blandt hvide amerikanere, at de bor tæt på spansk-amerikanere, og at en stærk etnisk identitet er associeret med opbakning til Donald Trump. 

Vi kan derfor forvente, at hvide amerikanere i overvejende spansktalende nabolag oftere bakker op om Trump end i kvarterer med færre spansk-amerikanere. 

Denne teori understøttes af politologen Ryan Enos’ forskning.

Han har fundet, at daglig eksponering til spansk-amerikanere kan øge opbakningen til en restriktiv indvandringspolitik.

De hvide amerikaneres opbakning til Donald Trump er faktisk størst i områder med en stor spansk-amerikansk befolkning.

Hvid identitet er et signifikant led mellem eksponering og Trump-opbakning

Disse fund efterlader et afgørende spørgsmål: Bakker de hvide amerikanere i overvejende spansk-amerikanske nabolag op om Donald Trump, fordi de har en tendens til at score højt på den hvide identitet?

Hvide amerikanere i den øverste del af den etniske identitetsskala er mere end fire gange så tilbøjelige til at støtte Trump end de hvide amerikanere i den lave ende af skalaen.

Ved hjælp af en statistisk metode kaldet en mediatoranalyse testede vi, om den hvide identitet forklarede forholdet mellem eksponeringen til spansk-amerikanere og opbakningen til Donald Trump.

Vi fandt, at hvid identitet faktisk er et signifikant led mellem eksponeringen og Trump-opbakningen.

LÆS OGSÅ: Truer etnisk diversitet i nabolaget danskernes tillid til andre mennesker?

Efter Trump

Donald Trump vil på trods af sin gevaldige betydning som både kandidat og symbol i sidste ende forsvinde fra den politiske scene.

Vi forsøgte derfor at undersøge samspillet mellem demografi og identitet ud over hans opstilling som kandidat. 

Vi bad svarpersonerne om deres syn på selve den hvide identitetspolitik.

Vi bad forsøgsdeltagerne om at bedømme, hvor enige de var i en række udsagn som eksempelvis:

• »Der er intet forkert i, at en hvid person vælger at bakke op om en politisk kandidat, fordi denne kandidat er hvid.«
• »Sorte amerikanere, spansk-amerikanere og asiater beskæftiger sig med 'identitetspolitik', så der er intet forkert i, at hvide amerikanere gør det samme.«

Præcis de samme mønstre opstod ved disse spørgsmål, som ved Trump-opbakningen: Opbakning om den hvide identitetspolitik var højest i nabolag med mange spansk-amerikanske indbyggere og var stærkt korreleret med hvid etnisk identitet.

Hvid identitet vil få konsekvenser ved fremtidige valg

Resultaterne indikerer, at USAs voksende etniske diversitet skaber en politiseret udgave af den hvide identitet, der vil få klare konsekvenser for fremtidige valg.

Hvilken betydning har det, at de hvide amerikaneres politik er drevet af bekymringer over deres etniske gruppes interesser?

Det tyder på, at racefordomme i stigende grad afspejler en bevågenhed over for ens egen gruppes velfærd snarere end en uvilje mod andre grupper. 

Disse kollektive bekymringer vil kun blive mere udtalte, i takt med at nationen bliver mere etnisk forskelligartet.

LÆS OGSÅ: Sådan vælger du en præsident, når du ikke kan li' nogen af kandidaterne

Gør det sværere at få fordomsfuldhed ud af amerikansk politik

Nyere social-psykologisk forskning tyder på, at når hvide amerikanere beskæftiger sig med diskrimination baseret på deres opfattede kollektive interesser, er det svært at overbevise dem om, at en sådan diskriminering er forkert. 

Har enhver gruppe da ikke ret til at prioritere sine egne medlemmer? 

Vi mener, at vores resultater varsler stigende vanskeligheder med at opnå det demokratiske mål: Etnicitet og fordomme skal væk fra amerikansk politik.

Eric D. Knowles og Linda Tropp modtager støtte fra Russell Sage Foundation. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.