Donald Trump har fået COVID-19: Hvordan påvirker det hans chancer for et genvalg?
Lektor i amerikansk politik ser her på, hvilke negative eller positive konsekvenser sygdommen kan have for Trump.

Donald Trump er syg. Hvad nu? (Foto: Shutterstock)

Donald Trump er syg. Hvad nu? (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Med kun en måned til præsidentvalget i USA 3. november kan det have positive såvel som negative konsekvenser for Donald Trump, at han nu er blevet smittet med coronavirus.

Konsekvenserne kommer selvfølgelig helt an på, hvor alvorlig præsidentens sygdomsforløb bliver. Men vi bør ikke afskrive ham og give Biden sejren endnu. 

I artiklen her gennemgår jeg nogle af de måder, som sygdommen kan påvirke valget på for Trump. 

Trump mister flere fordele

Trumps tid i isolation vil forhale hans intense valgkamps-planer.

Trump har været meget bedre til at fyre op under kedlerne hos vælgerne i fly-hangarerne, end Joe Biden har været. Den fordel er nu forsvundet.

Trump er en syg mand. Det kræver helt uagtet et robust helbred at føre valgkamp. Enhver fysisk fordel i at være den yngre og mest friske af de to kandidater er nu væk.

Risikerer offentlig ydmygelse

Efter ofte at have afvist og forvansket alvoren af sygdommen risikerer Trump at blive ydmyget af offentligheden, nu hvor han selv er smittet.

Trump tackler ikke ydmygelse særlig godt.

Vidnesbyrd fra Trumps barndom, som hans niece, der er i dag afskåret fra ham, Mary L. Trump, har fortalt om, er fyldt med eksempler på en ung Donald, der slet ikke kan klare ydmygelser.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Billedet af den stærke mand krakelerer

Trump har i årtier spillet på billedet af sig selv som værende ‘den stærke mand’. Hvis han bliver slemt smittet, vil hver en lille del af hans 74 år (hans alder, red.) stå meget klart frem.

Og hvis han får samme forløb som Boris Johnson, kan Trump meget vel være sat ud af spillet i ugevis, mens den hårde kamp i at komme på fode igen vil følge ham.

Den britiske premierminister er ifølge flere kilder tæt på ham stadig i gang med at blive helt rask og er stadig sat tilbage kognitivt og følelsesmæssigt efter sin kamp med COVID-19.

Mulige fordele: Biden bliver hjemme

Der er dog også potentielle politiske fordele ved Trumps COVID-diagnose.

Joe Biden var på grund af virussen allerede i forvejen skeptisk overfor en ansigt-til-ansigt valgkamp.

Biden vil muligvis holde sig mere hjemme og være mindre villig til at rejse på kryds og tværs gennem svingstaterne, nu hvor hans yngre modstander er syg.

En mild sygdom kan give Trump 'ret'

Trump er ikke den første leder, der har haft virussen.

Mens Boris Johnson blev meget syg, havde den brasilianske præsident, Jair Bolsonaro, et relativt mildt forløb. Han var i stand til at bruge sin personlige erfaring som eksempel på, hvor få mennesker der rent faktisk dør af virussen.

Det har også været Trumps standpunkt gennem pandemien.

At få virussen for derefter at komme på benene vil vise, at han havde ret hele vejen igennem. Han vil insistere på, at nedlukningerne har været en stor overreaktion på en smitsom, men ikke farlig virus.

Syge kandidater vinder ofte

Historien fortæller os desuden, at syge præsidentkandidater ofte vinder det efterfølgende valg.

Ronald Reagan blev næsten dræbt af en snigmorder i 1981, men vandt stort i 1984.

Da Warren G. Harding døde under sin præsidentperiode (i 1923), sad hans parti, Republikanerne, på magten i Det Hvide Hus de efterfølgende 10 år.

Trumps død kan sikre Republikanerne magten

Faktisk ser myrdede præsidenter ud til at sikre, at deres parti tager magten i Det Hvide Hus ved næste valg:

  • Mordet på Lincoln i 1865 var en af årsagerne til, at den store general Ulysses S. Grant vandt i 1868.
  • Mordet på William McKinley i 1903 sikrede hans vicepræsident, Theodore Roosevelt, magten i 8 år.
  • Mordet på John Kennedy i 1963 ledte til, at Lyndon Johnson vandt en storkreds sejr året efter.

Det er naturligvis ikke en del af Trumps plan at dø, men sygdom og eventuel død betyder ikke, at Republikanerne taber Det Hvide Hus.

Populære Franklin Roosevelt var også syg

Den største præsident i USA’s historie målt på valgsejre (1932, 1936, 1940 og 1944), Franklin Roosevelt, var også en af dem, der havde størst udfordringer med sit helbred.

Som polio-patient var han i kørestol under hele sin præsidentperiode.

Pointen er ikke, at COVID kan gøre Trump til Franklin Roosevelt. Det er i højere grad at vise, i hvor høj grad sygdom kan styrke en præsident.

Vi får en mere civil debat

Trumps sygdom kan have en positiv effekt på tonen i den politiske diskurs. Biden vil ikke ses som én, der dæmoniserer sin syge modstander.

Præsidentdebatterne vil sandsynligvis blive aflyst, hvilket betyder, at vi kommer til at se en mere civil national debat. 

Men igen, vi kan først begynde at forudse den politiske effekt af Trumps COVID-19-diagnose, når vi kender prognoserne. 

Det er endnu et element af usikkerhed i dette mærkeligste og mest usikre valgår.

Timothy J. Lynch hverken arbejder for, konsulterer eller er økonomisk bundet op på nogen virksomhed eller organisation, der kunne tænkes at drage nytte af denne artikel. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Frederik Guy Hoff Sonne. Læs den originale artikel her.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.