Dødbolde: Landsholdets ’hemmelige våben’ kan blive dit
Ved EM-slutrunden i 2021 brillerede Danmark på dødbolde. Hvordan kan man træne det i børne- og ungdomsfodbold? Ved at give spillerne kreative benspænd.
En person er i færd med at tage et hjørnespark i en fodboldkamp

Til VM i 2018 blev der foretaget 606 hjørnespark på tværs af de 64 kampe (cirka 9,5 hjørnespark per kamp). 22 af dem blev til mål, hvilket svarer til en succesrate på 3,6 procent. (Foto: Shutterstock)

Til VM i 2018 blev der foretaget 606 hjørnespark på tværs af de 64 kampe (cirka 9,5 hjørnespark per kamp). 22 af dem blev til mål, hvilket svarer til en succesrate på 3,6 procent. (Foto: Shutterstock)

Alt var ikke, som det plejede til Danmarks åbningskamp imod Finland under EM-slutrunden i 2021.

På dødbolde stillede spillerne sig op på anderledes måder, lavede bestemte signaler til hinanden og bevægede sig nærmest koreografisk, som var straffesparksfeltet et arkitekttegnet blueprint.

Hvad er dødbolde?

Dødbolde betegner en situation i fodbold, hvor bolden ligger stille efter en dommerkendelse, såsom frispark eller hjørnespark.

Desværre førte idéerne ikke til scoringer mod Finland.

Danmark fortsatte med af forsøge forskellige varianter, og det hele kulminerede i kvartfinalen mod Tjekkiet, hvor Thomas Delaneys hoved bragte os foran.

Det paradoksale i denne fortælling er dog, at det ikke var meningen, at Delaney skulle have bolden, men lad nu det ligge.

Danmarks hemmelige våben

Ved EM-slutrunden havde Danmark et hemmeligt våben med.

De nye måder at angribe dødboldsituationerne på var orkestreret af Mads Buttgereit. Han havde fået en rolle som dødboldstræner for Danmark.

Og det var der ikke nogen, der opdagede før åbningskampen mod Finland.

Hvorfor var det så vigtigt? Fordi overraskelsesmomentet så sandsynligvis var blevet taget ud af ligningen.

Mads Buttgereit havde nemlig arbejdet sammen med flere af de finske spillere i Superligaen, da han tidligere var ansat som dødboldstræner i FC Midtjylland.

Inden EM-slutrunden var landsholdet således begyndt at gå i dybden med dødbolde til træningen. Her brugte de meget tid på at nørde detaljerne omkring hjørnespark, frispark og indkast.

Ved hjælp af Mads Buttgereits ekspertise og kreativitet, blev der arbejdet på at få nogle klare principper for dødboldene ind under huden.

Målt på scoringer var det med svingende succes. For det trænede fodboldøje var det dog tydeligt, at tilgangen var forandret.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

En mistet kreativ kapacitet?

Kort efter EM-slutrunden mistede vi desværre vores hemmelige våben til vores store nabo fra syd. Og her har der siden været gevinst ved kasse et.

Siden tilgangen af Mads Buttgereit har tyskerne næsten scoret et halvt mål mere per kamp via dødbolde, ifølge Tipsbladet.

Er du træner eller ungdomsspiller i en klub uden budget til at købe Mads Buttgereit fri fra det tyske landshold? Så fortvivl ikke. Sidst i artiklen kan du læse, hvad I kan gøre i stedet.

Foreløbig bliver vi dog ved det danske landshold. For hvor stiller Buttgereits afgang Danmark? Hvor skal idéerne nu komme fra?

For Kasper Hjulmand og kompagni har løsningen tilsyneladende været at erstatte Buttgereit via interne omrokeringer.

Hermed står personer i trænerstaben for at analysere Tunesien, Frankrig og Australiens defensive strategi på dødbolde (for eksempel om de dækker zone, mand-til-mand, eller en kombination) for at kunne forudsige deres bevægelser, finde svagheder, der kan udnyttes, og designe nye, overraskende varianter.

Målene er dog ikke just væltet ind på dødbolde i løbet af VM-kvalifikationen og Nations League.

Ud af Danmarks 10 kampe og 30 mål i VM-kvalifikationen blev 4 scoret i forbindelse med frispark (heraf 3 i samme kamp mod Israel) og kun 1 på hjørnespark.

I de seks kampe i Nations League kampagnen var Andreas Skov Olsens mål til 2-0 mod Frankrig det eneste mål på en dødbold.

Dét hjørnespark kunne til gengæld ligne en indøvet detalje, hvor Joakim Andersen header en lang bold bolden tilbage i feltet, hvorpå Thomas Delaney får skovlet bolden ud til Andreas Skov Olsen.

Vi må vente i spænding på dagens kamp. Mon ikke Hjulmand har et es eller to i ærmet?

Dødboldens rolle i topfodbold – hvad siger tallene?

Hvor vigtige er dødbolde i det hele taget for at lykkes på topniveau?

En analyse af VM 2018 viser, at der i alt blev foretaget 606 hjørnespark på tværs af de 64 kampe. Dette giver i gennemsnit cirka 9,5 hjørnespark per kamp.

Heraf blev der scoret 22 mål på hjørnespark (11 med hovedet, resten med fødderne), hvilket svarer til en succesrate på 3,6 procent.

Dette resultat afspejler den øvrige litteratur på området, der viser, at der scores på 2-4 procent af forsøgene.

På trods af den lave effektivitet per hjørnespark, fører hjørnespark dog ofte til kampafgørende mål.

Et studie af alle målene ved VM 2018 viste, at dødbolde – straffespark undtaget – udgjorde hele 54 af de 144 mål til slutrunden (det svarer til 37,5 procent). Hvert sjette mål kom fra et hjørnespark.

Tæller man straffespark med, blev over halvdelen af alle mål scoret efter en dødbold. Det giver altså god mening at træne netop dét aspekt af spillet.

Målene fordelte sig således:  

  • Hjørnespark (24*)
  • Indlæg fra frispark (22)
  • Straffespark (22)
  • Langskud (19)
  • Indlæg (19)
  • Afleveringer frem i banen (18)
  • Cutback-afleveringer (12)
  • Direkte på frispark (6)
  • Indkast (2)

*Den opmærksomme læser har opdaget, at de 24 mål på hjørnespark adskiller sig fra tallet nævnt ovenfor (22). Det skyldes forskelle i, hvornår hjørnesparkssituationen regnes for afsluttet.

Dødsboldstrænere vinder frem

Et studie fra 2021 har desuden set på evolutionen af den taktiske tilgang til hjørnespark.

Kort fortalt viser studiet, at udførelsen har ændret sig (særligt i forhold til, at der investeres i flere spillere og derved løbes en større risiko), men at succesraten forbliver lav.

Der er altså klart et udviklingspotentiale på dette område.

Nogle hold er dog langt bedre end andre til at udnytte dødboldene. Og det handler langt fra altid om højde og drøjde.

Som indikeret ovenfor handler det også om at overraske sin modstander med opfindsomme detaljer.

Dette aspekt viser de statistiske analyser ikke noget om, men flere og flere fodboldhold ansætter en dødboldstræner (også kaldet ’set piece coach’), netop fordi så mange mål kommer fra dødbolde – og fordi succesraten kan øges endnu mere.

I september blev den tidligere U19-landstræner for Danmark Lars Knudsen eksempelvis ansat som dødboldstræner hos Premier League klubben Leicester, og nu er han rejst til Qatar som dødboldstræner for USA.

I denne sammenhæng var FC Midtjylland faktisk en pionerklub, da de forfremmede Mads Buttgereit til dødboldstræner for førsteholdet tilbage i 2016.

I landsholdssammenhæng er dødbolde særligt vigtige, da spillerne har meget kort tid sammen. Dødbolde er nemmere at indarbejde.

Her kan man »investere mindre og vinde mere«, som Brøndbys tidligere U19 træner Mads Davidsen så rigtigt har påpeget:

»Det kræver populært sagt færre indbyrdes relationer at score på et hjørnespark end ved at nedbryde en firebackkæde i åbent spil.«

(Video: Wrzzer)

Dødbolde adskiller sig fra det øvrige spil

Det bringer os til, hvad fodbold egentlig er for et spil.

Det karakteriseres ofte som et kaosspil, hvor kompleksiteten er høj. Det vil sige, at spillet er dynamisk og uforudsigeligt. Spilsituationen ændrer sig konstant grundet spillernes bevægelser og positioneringer.

Desuden vil der altid være flere valgmuligheder i den enkelte spilsituation. Disse karakteristika gælder dog særligt det åbne spil.

Ved dødbolde ændrer spillet sig. Bolden ligger stille (for eksempel ved hjørneflaget), og spillerne indtager – som oftest – et forudbestemt rum, hvor de gør klar til at foretage bestemte bevægelsesmønstre.

Hermed er der større forudsigelighed.

Dødbolde kan altså i højere grad udnyttes til at udforme specifikke koreografier eller plays, som det kendes fra amerikansk fodbold.

FC Midtjylland var da også inspireret af den minutiøse forberedelse, der bruges omkring alle plays i NFL.

Direkte eller indirekte trænerstil?

I denne sammenhæng argumenterer nogle forskere for, at træneres pædagogiske tilgang bør adskille sig, alt efter om de fokuserer på åbne færdigheder i dynamiske taktiske situationer eller lukkede færdigheder ved eksempelvis dødbolde.

Ifølge disse forskere bør træningen af åbne færdigheder, såsom evnen til at foretage spontane beslutninger i det komplekse spil, foretages via en indirekte trænerstil.

Kort fortalt handler indirekte trænerstile om at facilitere spillignende øvelser, hvor spillerne selv skal tage beslutningerne.

Dette giver god mening, da beslutningen om, hvornår og hvordan de skal bevæge sig (eller hvad de skal gøre med bolden) altid bør afstemmes den hyppigt skiftende spilsituation.

Ud fra samme logik argumenterer forskerne for, at lukkede færdigheder, såsom kombinationer ved dødbolde, bedst trænes ved en direkte trænerstil.

En direkte trænerstil dækker eksempelvis over specifikke instruktioner og demonstrationer af den løsning, der skal udføres på banen.

Læg ansvaret over på spillerne

I forbindelse med skrivningen af denne artikel har jeg henvendt mig til Martin Mark, der er dødboldstræner for FC Midtjylland.

Han er som udgangspunkt enig i, at dødbolde trænes bedst via en direkte trænerstil, men forklarer også, at timing spiller en stor rolle – modstandernes defensive opstilling ændrer sig jo fra dødbold til dødbold:

»Det kræver meget af serveren og gælder om at lave det korrekte ’play’ på det rette tidspunkt. Det kræver meget træning,« forklarer han.

»I Superligaen involverer vi meget spillerne omkring dødboldene. I forberedelsen er de med omkring analyserne, hvor de kommer med nye input til spillene, men når vi går på banen, er det den direkte trænerstil.«

»Når vi træner dødbolde har spillerne ’playbooken’ i en folder på armen ligesom quarterbacks i NFL, og ud fra den ramme bestemmer de selv, hvilket spil de kører,« fortæller Martin Mark.

FC Midtjylland kører altså en trænerstyret tilgang til selve dødboldtræningen, men inddrager i høj grad spillerne i forberedelses- og analysedelen.

Hermed er det ikke udelukkende træneren - eller dødboldsspecialisten - der opfinder løsningerne.

Det samme bør være udgangspunktet, hvis du vil arbejde med at udvikle indøvede detaljer til dødbolde i børne- eller ungdomsfodbold.

Her kan ansvaret dog i endnu højere grad lægges over på spillerne, da der bør være mindre fokus på resultater.

I breddefodbolden er der heller ikke videomateriale af modstanderne til analysedelen, hvorfor spillernes egen kreativitet og forestillingsevne kan bringes i fokus.

Martin Mark, der tidligere var ungdomstræner hos AaB og FCM, er enig i, at spillerne bør inddrages:

»Det er ofte spillerne der har flere idéer og tanker,« siger han.

Kreativt design af dødbolde

Sammen med tre kolleger udgiver jeg snart en bog om kreativitetstræning i fodbold.

Her beskriver vi en metode, som kan bruges af fodboldtrænere til at facilitere en proces, hvor spillerne skal prøve at designe nye løsninger, der kan bruges i kamp.

Metoden kan eksempelvis anvendes til frispark, indkast, opspilsmønstre, kampråb og jubelscener og er opridset herunder.

En tabel viser de forskellige trin i vejen mod øget kreativitet på fodboldbanen

Figur: Ludvig Johan Torp Rasmussen/Videnskab.dk

Denne proces hjælper ikke kun med at udvikle nye dødbolde. Den træner også kreative kompetencer, såsom idérigdom og opfindsomhed.

Disse er vigtige i mange sammenhænge på og uden for banen (for eksempel til at løse nye og uvante opgaver).

Processen kan desuden bidrage til at skabe ejerskab, unikke oplevelser og en stærk fællesskabsfølelse, da holdet udvikler noget, der er ’deres’.

Giv spillerne kreative benspænd

En vigtig fase i processen er idéudviklingen, hvor spillerne skal generere mange forskellige idéer. For jo flere idéer, jo større chance for at udvikle noget nyt og brugbart.

Som angivet i tabellen kan idéudviklingen understøttes af stikord.

Det henviser til en teknik, hvor der eksempelvis bruges billedkort til at hjælpe spillerne med at generere idéer. Det kunne være billeder af sportsgrene eller andre ting, der kan inspirere til atypiske bevægelsesmønstre.

Udviklingen af overraskende hjørnesparkskombinationer kan også støttes via ’benspænd’, såsom: ’Brug alfabetet til at generere idéer’. Dette ville eksempelvis få spillerne til at udforske løbemønstre formet som bogstaver.

Det kunne også være benspænd, såsom: ’Hvad nu, hvis I ikke måtte stå op, når der bliver sparket?’ og: ’Hvad nu, hvis alle stod med ryggen til sparkeren?’.

Om landsholdet har vovet sig ud i sådanne ’hvad-nu-hvis’ scenarier, må vi se i løbet af slutrunden.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk