Det ontologiske gudsbevis
anselm_af_canterbury_det_ontologiske_gudeprincip_filosofi_etik

Anselm af Canterbury (ca. 1033-1109). Anselm skulle efter sigende have været inspirationen til William af Baskerville i Umberto Ecos berømte roman 'I Rosens Navn'. (Foto: G.Hagedorn)

Anselm af Canterbury (ca. 1033-1109). Anselm skulle efter sigende have været inspirationen til William af Baskerville i Umberto Ecos berømte roman 'I Rosens Navn'. (Foto: G.Hagedorn)

Der var engang, hvor en af filosofiens vigtigste opgaver var at undersøge, om man kunne bevise Guds eksistens.

Sagt med andre ord var en af filosoffernes opgaver, at levere et argument, som en gang for alle beviste, at Gud rent faktisk findes.

Sådan er det ikke mere. Verden og samfundet har forandret sig, og filosofien er ikke mere underlagt teologien.

Et begreb om Gud

Det betyder dog ikke, at fortidens filosofiske gudsbeviser er uinteressante eller uden relevans for nutiden. Det måske mest berømte alle gudbeviser, det såkaldte 'ontologiske gudsbevis', har således inspireret og provokeret en amsse filosoffer op igennem historien, og diskuteres stadigt den dag i dag.

Ontologi betyder 'læren om det værende'. Det ontologiske Gudsbevis forsøger at bevise Guds væren, Guds eksistens, uden at henvise til andet end hvad der ligger i selve begrebet 'Gud'.

En klassisk og meget almindelig måde at definere Gud på, er at sige, at Gud er det højeste og mest fuldkomne af alle væsner. Spørgsmålet er, om man ud fra denne definition kan bevise Guds eksistens. Det er der en del filosoffer der har ment, og deres argument har lydt nogenlunde sådan her.

Argumentet

  1. Gud er det højeste og mest fuldkomne væsen
  2. Forudsæt et øjeblik, at Gud ikke eksisterer.
  3. At eksistere er, alt andet lige, højere og mere fuldkomment end ikke at eksistere.
  4. Et væsen, som besidder alle Guds egenskaber, men samtidigt eksisterer, vil derfor være et højere og mere fuldkomment væsen end Gud.
  5. Da Gud jo er defineret som det højeste og mest fuldkomne væsen er det umuligt, at der kan eksistere et højere og mere fuldkomment væsen end ham.
  6. Derfor må Gud eksistere, da vi jo ellers ville ende med en logisk selvmodsigelse.

Har vi nu bevist Guds eksistens?

Ud fra en alment accepteret definition af Gud og en umiddelbart og intuitiv plausibel præmis (at det er højere/mere fuldkomment at eksistere end ikke at eksistere), har vi altså nu bevist Guds eksistens. Eller det er der i det mindste en række filosoffer der har ment.

Det ontologiske gudsbevis blev første gang, i en lidt anden og mere kompliceret formulering, fremsat af middelalderfilosoffen og teologen Anselm af Canterbury (ca. 1033-1109).

Senere filosoffer som René Descartes (1596-1650), G.W. Leibniz (1646-1716) og Alvin Plantinga (1932 - ) har ligeledes fremsat og forsvaret forskellige udgaver af det ontologiske argument.

Kritikerne

Argumentet har imidlertid ikke været uden kritikere. Anselms samtidige, munken Gaunilo, påpegede, at man ud fra Anselms egen logik også kunne bevise eksistensen af andre ting, f.eks. eksistensen af den mest fuldkomne ø. Men øers eksistens er jo normalt ikke noget, vi mener at kunne bevise alene ved hjælp af logik. Så måske der var et problem med Anselms argument?

Den store tyske filosof Immanuel Kant (1724-1804) var også kritisk overfor beviset. Kant bemærkede, at Anselm syntes at forudsætte, at eksistens er en egenskab lige som alle mulige andre egenskaber, f.eks. vægt og farver.

Men, påpegede Kant, eksistens er ikke en egenskab. At sige at noget eksisterer, er ikke det samme som at tilskrive en ting en farve. At sige at en ting eksisterer, er at sige at denne ting rent faktisk foreligger i verden, ikke at den har en bestemt egenskab.  Anselms argument fejler derfor, da det starter med en ugyldig forudsætning.

Og så er der endelig vores egen Søren Kierkegaard (1813-1855), som heller ikke just var begejstret for argumentet. I 'Philosophiske Smuler' gør han f.eks. lystig over de filosoffer, der ikke blot tror, at de kan bevise Guds eksistens, men tilmed mener, at et sådant bevis ville gøre nogen forskel for den troende.

Tro er for Kierkegaard noget ganske andet end viden, og for ham er det derfor netop ikke igennem argumenter og logik, men derimod igennem valg og handlinger, at Gud får betydning og bliver virkelig for den troende.

Argumenter inspirerer til refleksion

Hvad enten man er enig med det ontologiske gudsbevis eller ej, så har argumentet, siden Anselms første formuleringer, været en frugtbar kilde til filosofisk spekulation.

Nogle gange er det væsentligste ved et argument ikke, om det er gyldigt eller ej, men om det får folk til at reflektere og tænke sig om.

I den henseende har det ontologiske Gudsbevis været en stor succes.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.