Det kan have vidtrækkende konsekvenser, hvis vi misforstår advokaten eller lægen
TÆNKEPAUSE: Derfor forskes der særskilt i, hvordan eksperter med fordel kan formulere deres budskaber.
Læger-kommunikation-let-forståelige

Det er essentielt, at enhver kan forstå læger og indlægssedler til medicin - ellers risikerer vi, at patienterne ikke gennemfører den nødvendige behandling. (Foto: Shutterstock)

Det er essentielt, at enhver kan forstå læger og indlægssedler til medicin - ellers risikerer vi, at patienterne ikke gennemfører den nødvendige behandling. (Foto: Shutterstock)

Det er alment kendt, at eksperter sommetider er umulige at forstå.

Lokale myndighedsbureaukrater med en tillært ekspertise i at behandle juridiske tekster lader til hurtigt at glemme, at andre mennesker ikke nødvendigvis har den samme ekspertise.

Et godt eksempel er: »Såfremt der er forhold, om hvilke De behøver yderligere forklaring eller anvisning, skal vi gerne tilvejebringe dette i det fornødne omfang, såfremt De telefonisk fremsætter anmodning herom.«

Heldigvis er der gennemført mange tiltag for at afhjælpe dette problem internationalt, i det mindste i den offentlige kommunikation.

Det nævnte citat stammer oprindeligt fra organisationen Plain English Campaign, der ifølge egen hjemmeside har »kæmpet for klarhed i formidlingen siden 1979«, og er et eksempel på det, denne organisation kalder volapyk – ulæseligt vrøvl.

Organisationens medarbejdere er eksperter i at oversætte volapyk til sætninger, der er lettere at forstå for gennemsnitsmennesker. I dette tilfælde foreslår de den noget kortere og klarere formulering »Hvis du har spørgsmål, så ring.«

Udover Plain English Campaign har forskere verden over også meldt sig ind i arbejdet for at styrke eksperters kommunikation.

Inden for det tværfaglige studiefelt, retslingvistik, forskes der i alt lige fra EU-hvidbøger og juridiske dokumenter til YouTube-videoer og børnebøger, for bedre at forstå hvordan eksperter succesfuldt kan kommunikere til almindelige mennesker.

Tænkepauser

Leila Trapp har skrevet bogen 'Tænkepauser – Eksperter', som denne artikel bygger på. 

Tænkepauser er en bogserie fra Aarhus Universitetsforlag. I Tænkepauser formidler forskere deres viden på kun 60 sider i et sprog, hvor alle kan være med. 

'Eksperter' er nummer 91 i serien og udkom 6. september 2021.

Læs mere om bogen her.

Obama vedtog lov om enkelt sprogbrug

Plain English Campaign blev som sagt etableret i 1979, og det årstal passer godt med, at en bredere bevægelse for enkelt sprog havde fremgang i 1970'erne, navnligt i Storbritannien og USA. Dengang havde Plain English Campaign også et anstrøg af forbrugerrettigheder og social retfærdighed.

Denne udvikling førte siden til, at de britiske lovgivere vedtog en række love, der skulle sikre, at selv voksne med svage læsefærdigheder kunne forstå vigtige offentlige dokumenter.

I USA blev der ligeledes i 1970'erne indført love, der krævede, at mange former for juridisk og statslig kommunikation - og sågar forsikringspolicer - skulle udfærdiges på letforståeligt sprog.

Siden da har en lang række amerikanske præsidenter indført forskellige love til støtte for denne sag, senest i 2010, da Barack Obama fik vedtaget sin lov om enkelt sprogbrug – ’Plain Writing Act’.

… og EU følger trop

I 2014 fulgte EU op med at indføre sine egne standarder for at gøre information let at læse og forstå. EU synes dog at fokusere næsten udelukkende på rettigheder hos mennesker med kognitive vanskeligheder.

Ud over denne generelle bevidsthed om at gøre offentlig information på eksempelvis museer og metroer tilgængelig for mennesker med nedsat læsefærdighed, bestræber mange private organisationer og virksomheder sig på at gøre tekster lettere at læse, forstå og reagere på.

Disse tiltag er samtidig en glimrende måde at øge effektiviteten og læsernes tillid til organisationerne på.

Forskning i (u)forståeligt sprog

Denne bevidsthed om at gøre specialviden tilgængelig for mennesker uden forhåndsviden om et bestemt område har affødt en række spændende studier af, hvordan viden overføres mellem eksperter og lægmand. En proces, vi ofte betegner som popularisering.

Popularisering er eksempelvis populært på Institut for Kommunikation og Kultur (på Aarhus Universitet, red.), hvor jeg er ansat. Flere af mine kolleger forsker i emnet, heriblandt professor Jan Engberg, der koncentrerer sig om nogle af de eksperter, som er allersværest at forstå: advokater.

Han har endda været med til at udvikle det uafhængige tværfaglige studiefelt retslingvistik - studiet af det juridiske sprog.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Fire kendetegn ved kommunikation mellem ekspert og lægmand

Sammen med sine kolleger beskrev Engberg i 2018, hvordan populariseringsstudier har afdækket fire kendetegn ved denne form for kommunikation.

  • For det første er der en asymmetri i forhold til de to parters vidensniveau, henholdsvis eksperter og lægfolk.
  • For det andet finder overførslen af viden sted uden for eksperternes umiddelbare kontekst. Denne del af populariseringen kaldes også for rekontekstualisering og betegner skiftet fra en intern kontekst, hvor eksperter kommunikerer med hinanden, til en ekstern kontekst, hvor eksperter kommunikerer med lægfolk.
  • For det tredje er kommunikationen mellem eksperter og almindelige mennesker kendetegnet af, at en ekspert ønsker at videregive viden til en eller flere lægmænd.
  • For det fjerde vil eksperten gerne formidle denne viden på en måde, som er mere tilgængelig end i den interne ekspert-til-ekspert-kontekst.

Forskning i alt fra juridiske dokumenter til børnebøger

Selv om mange videnskabelige studier af popularisering kun inddrager disse fire kriterier, synes der ikke at være nogen ende på de former for ’tekst’ og kommunikation, som forskerne undersøger.

Inden for retslingvistik har forskerne eksempelvis undersøgt film og tv-serier, EU-hvidbøger og brochurer, fysiske møder mellem advokater og deres klienter, hjemmesider, strafferetssager, juridiske dokumenter, YouTube-videoer, ja, selv børnebøger.

Forskerne kunne konkludere, at ud over den grundlæggende vurdering af disse ’teksters’ forståelighed spillede desuden en række andre beslægtede forhold en rolle. Eksempelvis tillid, magtforhold, høflighedsgrad, brug af illustrationer, ordvalg og kultur.

Lad os gøre lægerne forståelige

En anden gruppe eksperter har også et stort behov for at popularisere deres viden, nemlig lægerne. Flere af mine kolleger har da også rettet deres forskerbriller mod kommunikationen på det lægevidenskabelige område.

Ud over fysiske og digitale konsultationer mellem læge og patient har forskere også hyppigt undersøgt en anden form for medicinsk dokument, en såkaldt indlægsseddel.

Indlægssedler er de små, omhyggeligt foldede stykker papir, som findes i æsker med receptmedicin. De er lette at genkende, fordi man skal være origamiekspert for at kunne folde dem rigtigt sammen igen og stoppe dem pænt tilbage i æsken.

Siden 1980'erne er der også gjort en indsats for at gøre indlægssedler forståelige. Der er sågar indført EU-lovgivning, der kræver, at borgere skal teste indlægssedlers læsevenlighed, før sedlerne kan godkendes.

For eksempel lyder en lovbefalet overskrift på en indlægsseddel: »Før du tager eller bruger din medicin.« Det er ikke tilfældigt, at budskabet henvender sig direkte til læseren med stedordet ’du’ i stedet for ’man’ eller ’patienten’.

Desuden er det lettere at forstå udtrykket ’tager eller bruger’ end for eksempel ’indtager medicinen’.

Indlægssedler

Får du altid læst indlægssedlerne på den medicin, som du tager? I en britisk undersøgelse viste det sig, at 97 procent vidste, at der fulgte indlægssedler med til medicin, men kun 35 procent af deltagerne læste den. (Foto: Shutterstock)

Kun 35 procent læser indlægssedlerne

Ifølge britiske D.K. Raynor, der er en førende forsker i medicinsk kommunikation, fokuserede de første indlægssedler på at informere om, hvordan patienterne skulle tage medicinen.

Siden kom der større fokus på sikkerhed, og senest lægger indlægssedlerne vægt på, hvordan patienter – ’du’ – kan hjælpes til at træffe en kvalificeret beslutning om, hvorvidt en given medicin er det rette valg.

På trods af al denne lovgivning og andre tiltag for at gøre indlægssedler mere læsevenlige er de dog endnu ikke havnet på nogen bestsellerliste. Og det gør de næppe nogensinde.

Raynor og hans kolleger konkluderede på baggrund af en britisk undersøgelse fra 2010, at hele 97 procent vidste, at der fulgte indlægssedler med deres medicin, men kun 35 procent af deltagerne havde rent faktisk læst bare lidt af indlægssedlerne.

I 2013 kunne de britiske professorer i farmaci Janet Krska og Charles W. Morecroft i en undersøgelse konstatere, at indlægssedlernes mest populære afsnit er afsnittet om bivirkninger.

Men så vidt jeg ved, er der desværre endnu ikke nogen, der har forsket i, hvordan man får indlægssedler tilbage i æsken.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: