Derfor skal vi værne om vores 'verdensmesterskab' i tillid
Med mistillid kan der følge mere korruption og en befolkning, der ikke tror på myndighedernes råd og anvisninger midt i en global pandemi.
corona-vaccine-tillid-myndighederne

Selvom vi i Danmark har den laveste vaccine-skepsis i EU, udfordrer coronakrisen vores tillid til myndighederne. (Foto: Shutterstock)

Selvom vi i Danmark har den laveste vaccine-skepsis i EU, udfordrer coronakrisen vores tillid til myndighederne. (Foto: Shutterstock)

Vi danskere har tillid. Tillid til hinanden og tillid til vores myndigheder og regering. Vi stoler på, at både vores medmennesker og myndigheder fortæller sandheden.

Ja, faktisk er vi af flere omgange blevet kåret som ’verdensmestre i tillid’.

Tilliden til vores myndigheder er meget vigtig for vores hverdag, og den bør vi kæmpe for hver dag. Her i Danmark kan det netop være tilliden, som bærer os nogenlunde igennem corona-pandemien. Eksempelvis mener flere eksperter, at vores stigende skepsis til AstraZeneca-vaccinen kan smitte af på tilliden til andre vacciner.

Ikke langt fra vores grænser kan vi for eksempel se, at lav tillid er med til at skabe sundhedsvæsener, hvor bestikkelse og uformelle betalinger for at få en service af højere kvalitet eller for at springe længere frem i køen til operationer er hverdag.

I mit ph.d.-studie undersøger jeg netop den uformalitet, som opstår i sundhedsvæsener, når mangel på ressourcer, personale eller styring af systemet skaber grobund for korruption.

I Danmark kan vi endnu holde pandemien under kontrol, men hvis vi giver slip og lader pandemien vise tænder, risikerer vi at sætte noget af vores hårdt tilkæmpede tillid over styr.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

I Vestbalkan er bestikkelse reglen snarere end undtagelsen

Sundhedsvæsenerne i Vestbalkan – såsom Bosnien, Albanien og Serbien – er i de her måneder hårdt ramt, mest på grund af manglende styring, vilje og ressourcer til at håndtere corona-pandemien.

De i forvejen pressede sundhedsvæsener er nu under et så stort pres, at bestikkelse og uformelle strategier fra patienter bliver en endnu større del af hverdagen:

Usikkerheden omkring dårlige forhold ved fødegange tvinger gravide til at ’købe’ en privat læge til at assistere dem under fødslen i det offentlige sundhedsvæsen. 

Den underbetalte læge må prioritere de patienter, som kan give ’lidt ekstra i løn’. Og ved operationsbordet hersker der usikkerhed om, hvorvidt lægen opererer, hvis man ikke giver bestikkelse.

Mistillid giver grobund for konspirationer

Tilliden til institutionerne i disse lande er således så lav, at 75 procent af folk fra Vestbalkan tror på en eller flere af de konspirationsteorier, som er opstået omkring COVID-19.

Samtidig har pandemien fremprovokeret de etniske stridigheder, som stadigvæk ulmer under overfladen.

Som endnu en dråbe i det fyldte bæger har de serbiske myndigheder udgivet forkerte tal om antallet af smittede og døde med COVID-19.

Dermed opstår en cocktail af dårligt fungerende institutioner og mistillid imellem myndigheder og borgere.

Når patienter og professionelle søger strategier til at overleve i et system, som ikke fungerer, skaber det typisk splittelse og mistillid imellem dem.

I modsætning hertil er det danske sundhedsvæsen, et af de mest effektive sundhedsvæsener i verden.

Der skal gå meget galt, før vi får de tilstande, vi ser i Vestbalkan. Men vi kan alligevel tage ved lære af de scenarier, som udspiller sig i balkanesiske sundhedsvæsener i denne tid – de kan nemlig vise os, hvorfor vi skal passe på det, vi har.

Danskernes tillid redder liv

Ikke overraskende har landene i Vestbalkan den laveste villighed til at blive vaccineret sammenlignet med andre EU-lande.

I Danmark står vi i den modsatte situation: Vaccine-skepsissen er lav, ja faktisk den laveste i hele EU.

Det redder liv. Slet og ret, fordi tillid til, at myndigheder fortæller os sandheden om corona, kan være en vigtig del af, at flere af os bliver vaccinerede.

Samtidig kan vores niveau af tillid medvirke til, at folk i høj grad efterlever myndighedernes anbefalinger. Dette kan igen have betydning for såvel smittetallet såvel som graden af nødvendige restriktioner.

Flere lande – eksempelvis Spanien, Frankrig og Italien – har haft udgangsforbud, mens vi i Danmark har haft relativt milde restriktioner. 

Tillid er et fælles ansvar og skal plejes

Tilliden imellem borgere og myndigheder er ikke naturgivent og derfor skal vi værne om den. Små sprækker i danskernes tillid til myndighederne ser ud til at opstå i situationer som minksagen, Men In Black og anti-vaccine bevægelser.

Men det er værd at huske på, at tillid er et fælles ansvar, som skal plejes af både borgere og myndigheder. Særligt i denne tid har myndighederne et øget ansvar for det.  

Man siger, at tillid tager flere hundreder år at opbygge, men få år at nedbryde.

Med COVID-19 pandemien bliver det interessant at se, hvordan tilliden til vores medmennesker og myndigheder udvikler sig.

Især når vi udfordres med lovgivning om øget tvang og overvågning eller retningslinjer om afstand og samfundssind.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.