Vi danskere har tillid. Tillid til hinanden og tillid til vores myndigheder og regering. Vi stoler på, at både vores medmennesker og myndigheder fortæller sandheden.

Ja, faktisk er vi af flere omgange blevet kåret som ’verdensmestre i tillid’.

Tilliden til vores myndigheder er meget vigtig for vores hverdag, og den bør vi kæmpe for hver dag. Her i Danmark kan det netop være tilliden, som bærer os nogenlunde igennem corona-pandemien. Eksempelvis mener flere eksperter, at vores stigende skepsis til AstraZeneca-vaccinen kan smitte af på tilliden til andre vacciner.

Ikke langt fra vores grænser kan vi for eksempel se, at lav tillid er med til at skabe sundhedsvæsener, hvor bestikkelse og uformelle betalinger for at få en service af højere kvalitet eller for at springe længere frem i køen til operationer er hverdag.

I mit ph.d.-studie undersøger jeg netop den uformalitet, som opstår i sundhedsvæsener, når mangel på ressourcer, personale eller styring af systemet skaber grobund for korruption.

I Danmark kan vi endnu holde pandemien under kontrol, men hvis vi giver slip og lader pandemien vise tænder, risikerer vi at sætte noget af vores hårdt tilkæmpede tillid over styr.

I Vestbalkan er bestikkelse reglen snarere end undtagelsen

Sundhedsvæsenerne i Vestbalkan – såsom Bosnien, Albanien og Serbien – er i de her måneder hårdt ramt, mest på grund af manglende styring, vilje og ressourcer til at håndtere corona-pandemien.

De i forvejen pressede sundhedsvæsener er nu under et så stort pres, at bestikkelse og uformelle strategier fra patienter bliver en endnu større del af hverdagen:

Usikkerheden omkring dårlige forhold ved fødegange tvinger gravide til at ’købe’ en privat læge til at assistere dem under fødslen i det offentlige sundhedsvæsen. 

Den underbetalte læge må prioritere de patienter, som kan give ’lidt ekstra i løn’. Og ved operationsbordet hersker der usikkerhed om, hvorvidt lægen opererer, hvis man ikke giver bestikkelse.

Mistillid giver grobund for konspirationer

Tilliden til institutionerne i disse lande er således så lav, at 75 procent af folk fra Vestbalkan tror på en eller flere af de konspirationsteorier, som er opstået omkring COVID-19.

Samtidig har pandemien fremprovokeret de etniske stridigheder, som stadigvæk ulmer under overfladen.

Som endnu en dråbe i det fyldte bæger har de serbiske myndigheder udgivet forkerte tal om antallet af smittede og døde med COVID-19.

Dermed opstår en cocktail af dårligt fungerende institutioner og mistillid imellem myndigheder og borgere.

Når patienter og professionelle søger strategier til at overleve i et system, som ikke fungerer, skaber det typisk splittelse og mistillid imellem dem.

I modsætning hertil er det danske sundhedsvæsen, et af de mest effektive sundhedsvæsener i verden.

Der skal gå meget galt, før vi får de tilstande, vi ser i Vestbalkan. Men vi kan alligevel tage ved lære af de scenarier, som udspiller sig i balkanesiske sundhedsvæsener i denne tid – de kan nemlig vise os, hvorfor vi skal passe på det, vi har.

Danskernes tillid redder liv

Ikke overraskende har landene i Vestbalkan den laveste villighed til at blive vaccineret sammenlignet med andre EU-lande.

I Danmark står vi i den modsatte situation: Vaccine-skepsissen er lav, ja faktisk den laveste i hele EU.

Det redder liv. Slet og ret, fordi tillid til, at myndigheder fortæller os sandheden om corona, kan være en vigtig del af, at flere af os bliver vaccinerede.

Samtidig kan vores niveau af tillid medvirke til, at folk i høj grad efterlever myndighedernes anbefalinger. Dette kan igen have betydning for såvel smittetallet såvel som graden af nødvendige restriktioner.

Flere lande – eksempelvis Spanien, Frankrig og Italien – har haft udgangsforbud, mens vi i Danmark har haft relativt milde restriktioner. 

Tillid er et fælles ansvar og skal plejes

Tilliden imellem borgere og myndigheder er ikke naturgivent og derfor skal vi værne om den. Små sprækker i danskernes tillid til myndighederne ser ud til at opstå i situationer som minksagen, Men In Black og anti-vaccine bevægelser.

Men det er værd at huske på, at tillid er et fælles ansvar, som skal plejes af både borgere og myndigheder. Særligt i denne tid har myndighederne et øget ansvar for det.  

Man siger, at tillid tager flere hundreder år at opbygge, men få år at nedbryde.

Med COVID-19 pandemien bliver det interessant at se, hvordan tilliden til vores medmennesker og myndigheder udvikler sig.

Især når vi udfordres med lovgivning om øget tvang og overvågning eller retningslinjer om afstand og samfundssind.