Derfor skal du træne din kat – og sådan du gør det
Få gode råd til, hvordan du lokker din kat ind i katteburet eller transportkassen uden al for meget hvæsen og kradsen.
Kat bliver kløet under hagen og ser meget tilfreds ud

At træne vores kæledyr er ikke kun noget vi bør gøre, for at gøre livet lettere for os selv - der er nemlig også en gevinst at hente for dem. (Foto: Yerlin Matu / Unsplash)

At træne vores kæledyr er ikke kun noget vi bør gøre, for at gøre livet lettere for os selv - der er nemlig også en gevinst at hente for dem. (Foto: Yerlin Matu / Unsplash)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Pandemien har ført til en stigning i antallet af førstegangs-kæledyrsejere samt adoption af hvalpe og killinger.

Selvom selv uerfarne ejere forventer, at en ny hvalp har brug for træning, tror de sjældent, at det samme gælder killinger.

Men ligesom hunde har katte brug for støtte for at tilpasse sig livet sammen med os, og simple træningsøvelser kan gavne deres trivsel.

Sammenlignet med hunde har katte historisk et andet forhold til mennesker. 

Katte er aldrig blevet selektivt opdrættet for at forbedre samarbejde og kommunikation med mennesker, eller for at udføre arbejdsopgaver som jagt eller bevogtning. 

Men forskning viser, at de kan genkende og reagere på vores subtile sociale signaler og kan trænes til at udføre opgaver, der ligner dem, vi træner hunde til.

Det er dog usandsynligt, at vi har brug for, at en kat ’går pænt’ i snor eller slår sig stille ned ved vores fødder, når vi er ude. 

Katte har desuden typisk brug for mindre støtte end hunde for at blive renlige – det er normalt tilstrækkeligt at stille en egnet kattebakke frem til fri afbenyttelse.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Ikke kun for at gøre livet lettere for os selv

Men der er noget, vi overser, hvis vi kun tænker på at træne vores kæledyr for at gøre livet lettere for os selv. 

Min kollega Daniel Cummings fra dyrefonden 'Cats Protection' og jeg mener, at træning også leverer mange potentielle fordele for kattene.

På et internat eller kattehjem kan træning for eksempel være et nyttigt værktøj til at fremme kattens udforskende adfærd, positive reaktion på mennesker og måske endda kattens chance for at blive adopteret.

Også derhjemme kan vi bruge enkle teknikker til at hjælpe katten med ting som at føle sig godt tilpas i en kattetransportkasse eller et kattebur, vænne sig til bilture, samt tolerere at blive soigneret og modtage grundlæggende helbredsundersøgelser og -behandlinger

Træning kan også hjælpe katten til at håndtere besøg hos dyrlægen bedre.

Hvad virker?

Katte er ikke født med en instinktiv affinitet til mennesker og håndteres blidt og omsorgsfuldt fra de er to uger gamle, så de kan lære, at vi er venner snarere end fjender. 

Der er en begrænset mængde studier, der peger på, at yngre katte er mere opmærksomme på vores sociale signaler, hvilket kan betyde, at de er mere modtagelige for træning.

Vi bør også lege med killingen med såkaldte ‘drillepinde’ eller fiskestangslegetøj, så de lærer ikke at angribe vores hænder eller fødder.

Kat i sjov transportkasse

Med belønningsbaserede teknikker kan katte lære at gå ind i - og forholde sig nogenlunde roligt i - en transportkasse. (Foto: Hanmer Zh / Unsplash)

Belønning og bekræftelse

At træne med straf som råb, grov håndtering, brug af vandpistol eller lignende kan fremkalde stress og kompromittere kvaliteten af forholdet mellem ejer og kat

Brug derfor altid positiv bekræftelse som godbidder og ros - det er ikke alene den mest effektive måde at træne kæledyr på, det er også bedre for deres trivsel.

Belønningsbaserede teknikker kan være en glimrende måde at lære en kat at gå ind i en transportkasse eller et kattebur på egen hånd eller sidde roligt, mens de bliver behandlet mod lopper. 

Nogle meget venligtsindede og madmotiverede katte vil måske synes, at det er sjovt at lære at give pote eller at sidde eller dreje rundt om sig selv.

Kattekilling, der ser nuttet ud

Idéen om, at kattekillinger modsat hundehvalpe ikke kræver nogen særlig træning, kan gå ud over kattens trivsel og båndet mellem ejer og kæledyr. (Foto: Edgar / Unsplash)

Katte er dog ofte mindre motiverede end hunde til at være opmærksomme på os eller gøre, hvad vi beder om - især i situationer, hvor de ikke føler sig trygge. 

Disse faktorer kan forklare det høje frafald i studier, der går ud på at træne katte til at tage hensyn til menneskelige sociale signaler.

Katten skal føle sig tryg

Det er vigtigt, at vi sørger for, at katten er et sted, hvor den føler sig tryg, når vi træner med dem. 

Sørg altid for, at katten har mulighed for at gå væk eller afslutte sessionen, når den vil, og prøv at tage en pause, hvis den virker beklemt.

Tegn, du skal være opmærksom på, er, at katten vender hovedet væk, slikker næsen, ryster på hovedet, løfter poter, ser krumbøjet eller spændt ud, sitren, slag eller stød med halen, pludselige anfald af selvpleje samt drejede eller fladtrykte ører.

Når alt dét er sagt - Sådan lærer du din kat at gå ind i transportkassen:

1. Lok katten op på et tæppe

På et sted, hvor din kat allerede føler sig tryg, skal du lære den at slå sig ned på et tæppe. Gør det ved at lokke katten op på tæppet ved hjælp af mad.

Beløn katten for at blive på tæppet med flere godbidder, nusseri eller verbal ros alt efter, hvad din kat bedst kan lide. 

Giv godbidderne i næsehøjde for at tilskynde katten til at sidde, og giv derefter godbidder i gulvhøjde for at tilskynde katten til at lægge sig i krybestilling og til sidst lægge sig på tæppet.

2. Introducér transportkassen eller katteburet

Når din kat har mestret første trin, placerer du tæppet på bunden af en transportkassen eller katteburet uden top eller låge på.

Gentag de samme lokkende og belønnende trin.

Kat ser betuttet ud i åben transportkasse

De fleste kattetransportkasser er bygget sådan op, at man kan tage toppen (her hvid) og lågen af. (Foto: Shutterstock)

3. Gå langsomt frem

Når din kat trygt hviler på tæppet i bunden kassen eller buret, lægger du toppen ovenpå (uden at fastgøre lågen). Gentag den lokkende og belønnende proces.

4. Lad katten bestemme tempoet

Når din kat er gået ind i kassen eller buret og er faldet til ro, sætter du lågen på, men hold den åben til at begynde med, så katten ikke pludselig føler sig fanget. 

Lad katten komme ud, hvis den vil, og brug godbidder for at lokke den ind igen. 

Begynd med små bevægelser - luk døren en smule og åbn den igen, hver gang du giver katten en godbid. 

Byg dette langsomt op, indtil døren kan lukkes helt (kun et par sekunder i starten), mens katten stadig er tryg. Giv katten godbidder gennem den lukkede dør.

5. Næsten i hus!

Arbejd hen imod, at katten er i transportkassen eller katteburet med lågen lukket i længere perioder, og læg et par ekstra sekunder til hver gang. 

Bliv ved med at belønne katten ved at stikke godbidder gennem siderne eller døren, og øg gradvist tiden mellem hver godbid. 

Hver træningssession bør ikke vare mere end et par minutter i alt, og nogle katte foretrækker måske kun én session om dagen. Det kan tage mange sessioner og mange dage eller uger, før dette sidste trin er fuldført.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk