Derfor kan ikke engang Elon Musk skabe absolut ytringsfrihed på Twitter
Selvom vi ikke bør undervurdere deres magt, er der grænser for, hvor meget rige ejere af private medier kan bestemme, skriver forsker.
Elon Musk Twitter opkøb ytringsfrihed absolutisme online platforme første tillæg den amerikanske forfatning

Hvilke konsekvenser vil Elon Musks opkøb af Twitter have for ytringsfriheden? (Illustration: Shutterstock / thongyhod)

Hvilke konsekvenser vil Elon Musks opkøb af Twitter have for ytringsfriheden? (Illustration: Shutterstock / thongyhod)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Elon Musk er verdens rigeste person, så hvis nogen er i stand til at forvandle cyberspace til et paradis - eller et helvede – gennem 'ytringsfriheds-absolutisme' via opkøbet af den sociale medieplatform, Twitter, for 44 milliarder dollars (305 milliarder danske kroner, red.) - så må det da være ham, ikke sandt ?

Når mastodonter på det frie marked som Elon Musk eller Jeff Bezos (som ejer Amazon, og som købte Washington Post i 2013) overtager roret ved store massemedier, opstår der bekymring for konsekvenserne for ytringsfriheden, som fortsat er den væsentlige ingrediens i demokratisk debat, samt i hvilken retning den vil bevæge sig.

Det giver anledning til bredere bekymring omkring den stadigt stigende privatisering af det offentlige rum. I denne online-tidsalder bruger vi således en stor del af vores tid i private rum, hvor vi hjælper milliardærerne med at tjene stort på annoncer, hvilket mange ser som et overgreb på den menneskelige værdighed.

Fra én privatperson til den næste

Twitter-opkøbet vil muligvis kun flytte ejerskabet fra én privatperson til den næste, men det faktum, at verdens rigeste (og mest kontroversielle) milliardær er involveret ser ud til at forværre situationen.

Men virkeligheden er mere kompleks. Den nostalgiske fortælling om ytringsfriheden lyder, at der engang for længe siden var et 'rådhus' eller 'offentlig plads', hvor borgerne kunne mødes som ligemænd for at debattere presserende spørgsmål.

Enhver idé kunne luftes frit, fordi et oplyst borgerskab var i stand til at skelne mellem sandhed og løgn, godt og ondt.

De folkevalgte repræsentanter fortsatte efterfølgende med at drage konklusioner, der var trofaste over for ’folkets vilje’ samt udforme kloge love i overensstemmelse hermed.

Forestillingen om rådhuset og den offentlige plads var angiveligt offentlig i enhver forstand - frit tilgængelige for alle og ikke ejet af private borgere.

Elon Musk Twitter opkøb ytringsfrihed absolutisme online platforme første tillæg den amerikanske forfatning

Elon Musk har endnu ikke løftet sløret for, hvad han planlægger at gøre med det politisk indflydelsesrige sociale medie. (Foto: Shutterstock)

Ikke alle havde ret til at ytre sig frit

Men faktisk har sådanne arenaer aldrig eksisteret, i hvert fald ikke i et moderne demokrati.

Gennem århundrede har blasfemilove i mange vestlige nationer sat begrænsninger på muligheden for at tale åbent om den langt større kirkelige indflydelse på den offentlige orden, som fandtes engang.

Endnu vigtigere er det, at kvinder, etniske minoriteter, koloniserede mennesker og andre ofte ikke nød godt af retten til at ytre sig i det offentlige forum, endsige som ligeværdige borgere.

Alligevel indeholder myterne ofte et gran af sandhed. Der er ingen tvivl om, at protester og uenigheder, som før fandt sted i det offentlige rum, nu i høj grad er flyttet til online medieplatforme, der ejes og drives af private virksomheder (vi har stadig gadedemonstrationer, men selv de er afhængige af onlinereklame for at øge deres antal).

Offentlig magt

Men selvom vi ikke bør undervurdere private medieinteressers magt, bør vi heller ikke overvurdere den. Næsten samme dag som Elon Musks Twitter-opkøb blev offentliggjort, annoncerede EU, at man ville vedtage forslaget 'Digital Services Act' (DSA), der skal indføre nye regler for platforme og online markedspladser.

Det vil i høj grad øge unionens beføjelser til at begrænse indhold, der promoverer terrorisme, seksuelt misbrug af børn, hadefulde ytringer (som EU har haft en tendens til at definere i brede vendinger), misinformation, kommercielt bedrageri og andet, der udgør problemer for den enkeltes sikkerhed eller det demokratiske samfund .

Jeg må indrømme, hvilket jeg også har skrevet andetsteds, at jeg er uenig i flere elementer i EU-lovgivningen og tilsvarende britiske regler, men det er ikke pointen her. Pointen er derimod, at selv Elon Musks mange milliarder ikke vil skærme ham.

Han kan gå videre og fyre alle Twitters moderatorer og kontrollanter, hvis han har lyst, men der vil ikke gå lang tid, før han bliver nødt til at genansætte dem.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Ingen stor og dyb social samvittighed

For hver af de kategorier af indhold, der er omfattet af EU-lovgivningen, kan der opkræves store bøder for brud, så den eneste måde at undgå bøderne vil være fortsat monitorering og overvågning.

Hvorfor blev moderatorerne og kontrollanterne egentlig ansat i første omgang? Det var ikke fordi Facebook, YouTube, Twitter og andre online platforme lagde ud med en stor og dyb social samvittighed.

Tværtimod: De startede i høj grad som ytringsfrihedsabsolutister, som Elon Musk har kaldt sig selv sig. De var amerikanske virksomheder, så de gik ud fra, at de skulle følge loven om ytringsfrihed fastsat i det første tillæg (på engelsk: amendment, red.) til den amerikanske forfatning.

Amerikansk lovgivning er på ingen måde absolutistisk

Siden 1960'erne har den amerikanske højesteret fortolket det første tillæg på en måde, så mere provokerende ytringer er tilladt end i andre nationer.

Ikke desto mindre, og i modsætning til hvad mange tror, er selv amerikansk lovgivning på ingen måde absolutistisk i forhold til ytringsfrihed - og det har den aldrig været.

Meget er reguleret og kontrolleret ved hjælp af regler eller love, som klassificerede militærdata, professionelle fortrolighedaftaler og detaljer om jurysager, for blot at nævne nogle få blandt mange eksempler.

Som jeg forklarede i min bog fra 2016, 'Hate Speech and Democratic Citizenship', har intet samfund nogensinde tilladt absolut ytringsfrihed, og det er heller ikke noget, som noget retssystem nogensinde vil have midlerne til at opretholde. Vores argumenter om regulering handler altid om grad og aldrig om alt eller intet.

Boblen sprængte

Ikke overraskende brast de urealistiske illusioner omkring det første tillæg til den amerikanske forfatning på de store amerikanske onlinemedieplatforme hurtigt. På grund af deres globale rækkevidde er de underlagt lovene i alle de nationer, hvor de opererer.

Da EU begyndte at slå ned, hyrede virksomhederne pludselig onlinemoderatorer i stor stil. Og de nye EU-love  - der blev færdiggjort lang tid før Elon Musks Twitter-opkøb fandt sted - viser, at lande, der er vært for nøglemarkeder, kan slå endnu hårdere ned.

De kommende opgør vil derfor ikke stå mellem diktatorisk censur i det ene hjørne og ytringsfrihedsenevælden i det andet. De vil være mellem erhvervslivet og regeringerne.

Og som Elon Musk snart vil blive klar over (hvis han da ikke allerede er det) ser det ud til, at mange regeringer er klar til at tage kampen op.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

 

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk