Derfor er Maradonas mål med ’Guds hånd’ uvurderligt – og uforglemmeligt
Falklandskrigen, snyd og Maradonas mytiske væsen tilføjer ekstra dimensioner til det historiske mål, som du kan se eller gense her.
Diego Maradona løfter pokal

Diego Maradonas mål med hånden ved VM i 1986 er blevet er af de mest legendariske mål, der nogensinde er blevet scoret. (Foto: Shutterstock)

Diego Maradonas mål med hånden ved VM i 1986 er blevet er af de mest legendariske mål, der nogensinde er blevet scoret. (Foto: Shutterstock)

Amerikansk fodbold har ’The Catch’, baseball har ’The Shot Heard ‘Round the World’, og basketball har ’The Block’.

Inden for fodbold er det Diego Maradonas mål med ’Guds Hånd’ – et sportsøjeblik fastfrosset i tid, som man blot skal nævne for at vække stærke følelser blandt fodboldtilhængere.

Dets eftermæle har sådan en kraft, at den bold, Maradona scorede målet med, næsten 36 år efter er sat på auktion den 16. november 2022 til en forventet pris helt op til 3,3 million dollars eller godt 24 millioner danske kroner.

Så hvorfor har dette mål, der slet ikke skulle have været et mål, så stor betydning? Som økonom, der studerer sport, har jeg længe ment, at man bliver nødt til at sætte sig ind i sportens kulturelle betydning for at forstå dens finansielle dimension. Der er flere årsager til, at dette mål er blevet en af fodboldspillets mest ikoniske begivenheder.

1. Det handler om den kontroversielle hændelse

Målet, det drejer sig om, blev scoret af den store argentinske spiller Maradona i en kvartfinalekamp mod England ved VM i fodbold i 1986.

Anden halvleg var i gang, der var ikke scoret endnu, og det argentinske hold kørte bolden rundt lige uden for Englands straffesparksfelt.

Den engelske midtbanespiller Steve Hodge prøvede at sparke bolden væk, men det lykkedes ham kun at sende den højt op i luften over sin egen målmand.

Normalt ville man forvente, at målmanden ville gribe bolden, især i en luftduel med Maradona, der var 165 cm høj. På en eller anden måde endte bolden alligevel i netmaskerne.

Umiddelbart så det som om, Maradona headede til bolden, men den langsomme gengivelse viste tydeligt, at han dirigerede den videre med sin knyttede næve.

Det var tre årtier før brugen af Video Assistant Referee, eller VAR, i fodbold. Der var ingen mulighed for at se en gengivelse på stedet.

Dommerens udsyn var blokeret, og han kiggede ud på sin linjevogter for at få hjælp – men linjevogteren kunne ikke se, at der var noget galt, og målet blev godkendt.

Efter kampen fortalte Maradona, at målet blev scoret »un poco con la cabeza de Maradona y otro poco con la mano de Dios«, eller på dansk »en smule med Maradonas hoved og en smule med Guds hånd«.

Den vending blev hængende og blev en del af legenden omkring målet.

Se 'guds hånd'-målet her. (Video: FIFA)

2. Det handler i virkeligheden om det andet mål

Argentinas landshold i 1986 var ikke noget stort hold. Det var snarere et gennemsnitligt hold suppleret med verdens på det tidspunkt bedste spiller. Mange ville sige den mest talentfulde spiller, der nogensinde har optrådt på en fodboldbane.

England var sandsynligvis et bedre hold, hvis man havde taget Maradona ud af kampen. Så det var lige præcis det, de engelske forsvarsspillere prøvede: at lukke Maradona ned med fair midler eller frispark. Englands plan var at gøre det til næsten samtlige spilleres ansvar at jagte ham og afholde ham fra at præge kampen. De prøvede, men det var umuligt.

Fire minutter efter det første mål fik Maradona bolden og driblede med lynets hast forbi tre forsvarsspillere og den engelske målmand og scorede igen. Målet blev i 2002 udnævnt til ’1900-tallets bedste mål’ ved en afstemning arrangeret af det internationale fodboldforbund, FIFA.

Argentina gik siden hele vejen og vandt finalen, i hvad der stadig er kendt som ’Maradonas VM’.

Du kan se Maradonas andet mål, kendt som 'århundredets mål', her. (Video: FIFA)

3. Nej, det hele handler om Argentinas hævn!

Det var umuligt at ignorere kampens politiske kontekst – eller målet. Argentina invaderede i 1982 Falklandsøerne, eller Malvinerne – hvilket navn, man bruger, afhænger af ens tilhørsforhold – et britisk oversøisk territorie godt 600 km ud for Argentinas sydspids.

Øerne havde været besat af briterne siden 1833, og den regerende premierminister Margaret Thatcher (1925-2013) cementerede sit image som ’Jernladyen’ ved at sende en militær styrke på 8.000 mand over Atlanten for at generobre øerne.

Storbritannien hævdede, at de først og fremmest gjorde det af hensyn til øboernes selvbestemmelse, men værdifulde fiskerirettigheder og retten til at deltage i administrationen af Antarktis var også på spil. Blandt dem, der stod neutralt i konflikten, var der en betydelig sympati for Argentinas sag, eftersom briternes handlinger fremstod som forældet, kolonialistisk imperialisme.

Ydmygelsen af de argentinske generaler var sandsynligvis med til at fremskynde enden på landets militærdiktatur og genindførelsen af demokratiet i Argentina. Det medførte også en modvilje mod englænderne. Argentinerne mener inderst inde, at Malvinerne tilhører dem, ikke Storbritannien. Samtidig prægede det optakten til kvartfinalen i 1986, som Maradona senere genkaldte sig det i sine memoirer, ’Yo Soy El Diego’ eller ’Jeg er El Diego’:

»På sin vis gav vi de engelske spillere skylden for alt, hvad der var sket, for alt det, det argentinske folk havde lidt – vi forsvarede vores flag, de døde børn, de overlevende.«

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

4. Okay, det er, fordi Diego Maradona i virkeligheden er alletiders største fodboldspiller   

Få fodboldspillere har sat deres aftryk på et verdensmesterskab helt som Maradona. Hans præstation i kampen mod England står som et vidnesbyrd om hans storhed, og vendingen ’Guds hånd’ placerer elegant hans navn i samme sætning som guddommelighed.

Det var ikke bare en enkeltstående kamp. Hele turneringen blev et udstillingsvindue for hans utrolige evner – og meget passende løftede han til sidst også VM-pokalen. 

Maradona – der døde i 2020 i en alder af 60 år – var imidlertid også et plaget geni. Som barn af slummen i Buenos Aires var han altid bange for, at han ikke ville få, hvad han var berettiget til.

Han blev afhængig af stoffer – formodentlig som følge af alle de smertestillende piller, han brugte for at kunne fortsætte med at spille i en tid, hvor forsvarsspillere ofte tyede til benbrækkende tacklinger – og sloges med et kokainmisbrug.

Han var ofte på kant med medierne, blev anklaget for at have overfaldet en af sine kærester og havde angiveligt tætte forbindelser til mafiaen.

For de fleste fodboldentusiaster betød alt dette imidlertid intet for hans storhed som spiller.

Der er simpelthen nogle spillere – ganske få når det kommer til stykket – hvis historie hæver sig over godt og ondt, og hvis handlinger for evigt vil blive husket ligesom de antikke græske guders bedrifter.

Maradona er en af disse spillere. Som Achilleus og Odysseus vil hans navn leve videre, knyttet til målet med ’Guds Hånd’.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Jørn Busch Olsen.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk