Derfor bør du tage på festival
Man burde kunne få festivaloplevelser »på recept«, mener norsk professor.
Festival musik psykologi tilknytning samfund sammenhold social adfærd

Forskning viser, at følelsen af ​​fællesskab hænger ved – også efter at festivalen er slut. (Foto: James Genchi/Unsplash)

Forskning viser, at følelsen af ​​fællesskab hænger ved – også efter at festivalen er slut. (Foto: James Genchi/Unsplash)

Du står midt i en klynge mennesker med scenen foran dig. Du er én af ​​mange, men også en del af noget større. 

Musik, mennesker, mad og øl i smuk harmoni.

Man kunne tro, at følelsen af ​​at være en del af noget større var begrænset til denne specifikke menneskeklynge og lige netop denne specifikke festival.

Nu mener forskere at have bevist, at gruppefølelsen hænger ved – også længe efter at festivalen er slut.

Knyttet til menneskeheden

Et forskerhold fra Yale University i USA studerede folks oplevelser og sociale adfærd både i løbet af og seks måneder efter festivalen. Så hvad fandt de frem til?

Størstedelen af ​​de adspurgte festivalgængere rapporterede om såkaldte transformative oplevelser - både under og efter festivalen. Transformative oplevelser fører til en forandring i mennesket.

Undersøgelsen viste, at festivalgængerne følte sig mere knyttet til menneskeheden, og at de blev mere villige til at hjælpe fremmede. Det dokumenterede forskerne i studiet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Ude i felten mellem telte

Forskerteamet gennemførte feltstudierne med næsten 1.200 personer ved store festivaler som Burning Man, Burning Nest og Latitude i USA og Storbritannien.

For at gennemføre studiet stiller forskerne stande op på festivalerne. 

Forbipasserende blev inviteret til at spille 'et spil for videnskaben'. Dem, der takkede ja til at deltage, blev spurgt ind til deres oplevelser på festivalerne, om viljen til at dele ressourcer med venner og fremmede, om empati og solidaritet.

63 procent af deltagerne rapporterede, at de havde transformative oplevelser relateret til festivalerne: Oplevelserne var så dybe, at de følte sig radikalt forandrede og mere socialt knyttet til alle mennesker. 

For hver dag der gik på festivalerne, blev kredsen for deltagernes gavmildhed udvidet: Fra familie og venner helt ud til fremmede.

Det viste sig også - hvilket måske ikke er så overraskende - at de transformative oplevelser var mere intense blandt de 28 procent af deltagerne, der oplyste, at de havde taget psykedeliske stoffer.

Vigtig samfundsforskning

Forskerne kontaktede igen deltagerne seks måneder senere. Det viste sig, at de transformative oplevelser og den prosociale adfærd - social adfærd, der er positiv, konstruktiv og hjælpsom - varede ved.

Aksel Tjora er professor ved Institut for Sociologi og Statskundskab ved NTNU, Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet i Trondheim.

»Denne forskning viser, at det giver en varig effekt at tage på festival,« siger Aksel Tjora.

Han mener, at denne type forskning er vigtig.

»Man kan have et ønske om at udvikle samfund, hvor solidaritet mellem kendt og ukendt er en vigtig værdi,« siger han.

»Denne type forskning viser, at festivaler og kulturelle arrangementer er med til at opretholde graden af ​​solidaritet, generøsitet og tillid i samfundet.«

Han fortæller, at målet om at skabe gode samfund er i alles interesse.

»Og det bør der forskes i for at opnå. Så skal man tage stilling til, hvordan man prioriterer økonomisk og politisk,« siger han.

Et bedre menneske af festival

Aksel Tjora er tidligere blevet spurgt, om man kan blive et bedre menneske af at tage på festival.

»Det mener jeg. Og det, synes jeg, dette studie bekræfter. Hvis det at være et godt menneske handler om at have en prosocial adfærd,« siger han.

- Hvordan tror du, verden ville være, hvis alle fik en årlig festivaloplevelse?

»Jeg tror, ​​det ville være en bedre verden. Hvis man skal følge op på disse fund, kunne man forsøge sig med festivaloplevelser på recept. Så kunne man få folk sammen uanset økonomi og social baggrund,« siger Aksel Tjora.

Festival musik psykologi tilknytning samfund sammenhold social adfærd

Deltagerne i studiet rapporterede, at de følte sig mere knyttet til andre mennesker efter festivalen. (Foto: Joey Thompson / Unsplash)

Festivaler byder på noget helt særlig

- Kan man ikke bare arrangere en kæmpe fest i baghaven med ukendte mennesker for at opnå de samme transformerende oplevelser?

»Ikke på samme måde. Mange af os er forsigtige med at socialisere med mange fremmede. Det kræves, at der sker noget, der fokuserer opmærksomheden, og på en festival sker der i hvert fald noget på scenen,« siger han.

Alene det at stå ved siden af ​​hinanden gør, at man pludselig har noget til fælles. Man er der for dét, der foregår på scenen.

Aksel Tjora kalder det et interaktionspåskud:

»Man har en grund til at tale med den, der tilfældigvis står ved siden af,« siger han.

Han fortæller, at sportsbegivenheder kan tilbyde det samme.

»Dem, som ser kampen, ser på det samme og oplever det samme på samme tid. Alle har noget til fælles, og tømreren taler med ejendomsmægleren,« siger han.

Det kan være sværere ved en baggårdsfest med fremmede.

»Man skal give folk noget at tale om. Især hvis de ikke kender hinanden. Men det kan være noget, der ikke er så dyrt. Man kan for eksempel arrangere en kollektiv quiz eller et kartoffel-løb,« siger han.

Druk og forskning

Aksel Tjora peger på, at flere af deltagerne i studiet var påvirket af alkohol og rusmidler.

»Forskerne bag artiklen har forsøgt at kontrollere for det, men samtidig er noget af festivaloplevelsen ofte også filtret sammen med rusmidler; i norsk sammenhæng som en øl i hånden,« siger Aksel Tjora.

Han fremhæver også, hvordan forskerne har engageret deltagere, som allerede har valgt at tage til festivalen. Aksel Tjora fortæller, at der er en åbenlys svaghed ved studiet:

»Det er muligt, at nogle af de her mennesker som udgangspunkt er mere åbne og sociale. Det kan også være, at de er mere modtagelige og lettere trigges af festivaloplevelser,« siger Aksel Tjora.

Mærket for livet?

Forskerne bag studiet hævder, at man er præget af en festival i mindst seks måneder. Aksel Tjora mener, at der er tale om endnu længere tid.

»Festivaloplevelsen og følelsen af ​​tilknytning til andre mennesker kan få bolden til at rulle. Besøger man andre mennesker senere og får gode oplevelser omkring det, er der ingen grund til, at følelsen aftager,« siger han.

Så får man bekræftet, at det kan være givende og en oplevelse, man gerne vil gentage. 

Snak i ølteltet

Han fortæller, at festivalen er en glimrende platform til at få folk i tale. Samtidig kan det være lige så vigtigt med samtalerne mellem teltene.

»Festivalarrangørerne river sig i håret på grund af folk, der snakker under koncerterne, men det er jo ofte det sociale, folk er der for,« siger Aksel Tjora.

Aksel Tjora har studeret festivalgæster, der næsten ikke har set én eneste koncert. De sidder og snakker i ølteltet.

»Koncertprogrammet er anledning til at samles, men når man først er på plads, bliver snakken med andre mennesker det mest interessante,« siger han.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk