Mange danskere kender hende måske slet ikke. Men går man 100 år tilbage i tiden, havde Asta Nielsen en berømmelse, som ville gøre nutidens danske filmstjerner grønne af misundelse.

Asta Nielsen fik tilnavnet 'Die Asta', fordi hun især blev kendt via sine tyskproducerede film.

'Die Asta' spillede hovedrollen i en lang række af succesfulde film, som blev eksporteret til hele verden: fra erotiske melodramaer, spionthrillere og romantiske forvekslingskomedier til en kvindelig Hamlet.

'Die Asta' var også populær som rollemodel for det yngre kvindelige filmpublikum, fordi hun inkarnerede den moderne kvindetype, mens filmkritikere lovpriste hendes nuancerede og følelsesfulde skuespil.

Hun er relevant for os i dag, både på grund af sit spændende stjerneimage, sin filmiske spillestil, og fordi hun som den første danske kvindelige skuespiller opnåede celebritystatus i udlandet og massiv, international succes.

I det følgende vil jeg se nærmere på nogle af de mange stjerneroller, hun besatte, og hvordan hun udfordrede tidens etablerede kønsstereotyper – både som karrierekvinde i udlandet og i sit valg af filmkarakterer.

Asta Nielsen var stumfilmens Meryl Streep

Asta Nielsen spillede, modsat mange andre filmstjerner på den tid, ikke den samme type i alle sine film.

Ligesom Meryl Streep kunne hun både skildre karaktererne nuanceret og være genkendelig som stjerne.

Hun havde en unik spillestil, der blev tilpasset det nye medies brug af for eksempel nærbillede og billedkomposition med en mere afdæmpet performance, end vi i dag forbinder med stumfilm.

Ny forskning og streamingsite har 'genoplivet' Asta

En af grundene til, at vi ikke kender så meget til hende i dag, er, at mange af hendes film ikke er bevaret. Og de film, som er bevaret, har man ikke kunnet få adgang til – indtil nu!

I dag har vi fået en helt særlig mulighed for at se udvalgte Asta Nielsen-film på streaming-sitet stumfilm.dk i forbindelse med forskningsprojektet: 'En fælles filmkultur? Danmark og Tyskland i stumfilmtiden' (se her og her), som jeg er en del af.

Her skal det handle om filmforskning, hvor jeg har fokus på hvordan Asta Nielsen allerede i 1910’erne udfordrede samtidens etablerede fremstillinger af kvinder i kraft af sin position som celebrity og de roller, hun spillede på film.

I filmforskningen, herunder min egen, er der fornyet interesse for, hvordan medietekster i datidens populærkultur kan give os ny viden og indblik i, hvordan en stjernes image blev fremstillet, som for eksempel Asta Nielsen i de danske damemagasiner.

Asta Nielsen som celebrity

Asta Nielsen rejste som selverhvervende professionel skuespiller til Berlin for at gøre karriere og blev dermed et eksempel på en moderne kvindetype, som arbejdede og ikke var bundet af familie.

I magasinet 'Vore Damer' (1912-1940) blev der skrevet om mode og kultur, men også lidt om film henvendt til middelklassen. I 'Vore Damer'-portrættet fra 1913 beskriver journalisten, at Asta Nielsen opfatter sit arbejde som filmstjerne særdeles hårdt, og læseren kan dermed forstå, at hendes store succes har en pris.

Samtidig beklager Asta Nielsen sig over, at det er vigtigt at holde sig slank, når hun skal performe på film, og dermed kan hun ikke altid leve sundt.

Det fortæller os, at også dengang var idealet den modelslanke krop, som krævede selvdisciplinering. Portrætartiklen viser også både glamourøse nærbilleder, behind the scenes-fotos og stills fra den seneste og kommende Asta-film.

Celebrityportræt i Vore Damer (1913) og backstage på optagelserne til 'Pigen uden fædreland' (Urban Gad, 1912). (Foto: Det Danske Filminstitut/Billed- & Plakatarkiv)

I 'Vore Damer' bliver Asta Nielsens stjerneimage iscenesat som autentisk – i et spændingsfelt mellem det ordinære (en krop, som skal vedligeholdes) og det ekstraordinære (filmarbejde, succes og celebritystatus).

Den kvindelige stjerne kendte man også fra teatrets og litteraturens verden, men med filmen kunne en diva som Asta Nielsen opnå international berømmelse i en helt anden skala, fordi sprog ikke var en hindring i stumfilmens tid.

Asta Nielsen på vej til stjernerne – et erotisk melodrama

Asta Nielsen fik sit gennembrud i 1910 med det danskproducerede erotiske melodrama 'Afgrunden' instrueret af Urban Gad, men langt de fleste af hendes film blev produceret i Tyskland og derfra eksporteret til hele verden.

Du kan se 'Afgrunden' her.

I 'Afgrunden' var det særligt den såkaldte 'Gaucho-dans' som vakte furore, fordi Asta Nielsen iført en stram, sort kjole dansede inciterende tæt omkring den tilfangetagne Poul Reumert.

Asta Nielsen performer den skandaløse Gaucho-dans i Afgrunden (Urban Gad, 1910). (Video: Det Danske Filminstitut/Billed- & Plakatarkiv)

I den meget eksplicitte dansescene er det kombinationen af Asta Nielsens henførte og koncentrerede ansigtsudtryk, de gyngende hoftebevægelser og det catwoman-tætsluttende outfit, som skabte en intens performance for kameraets blik.

Denne erotisk-ladede scene slog Asta Nielsens navn fast indenfor filmkunsten, og det var derfor, hun sammen med Urban Gad blev headhuntet til de tyske filmstudier.

Asta Nielsen som feministisk aktivist

På film skildrede Asta Nielsen ofte normbrydende karakterer. Det er 'Stemmeretsdamen' (Die Suffragette, 1913) et eksempel på, hvor vi ser Nelly Panburne (Asta Nielsen) som pigen, der ikke vil giftes med den unge mand, som hendes fader peger på.

Nelly drager i stedet til London og kæmper for kvindernes stemmeret som fuldblodssuffragette (en kvinde, som kæmpede for almindelig stemmeret).

Hun holder tale, demonstrerer, kommer i fængsel og bliver tvangsfodret og planlægger bombeattentat mod det politiske establishment.

Nelly finder først senere ud af, at den mand, suffragetternes planlagte attentat er rettet mod, desværre er identisk med den mand, som hun er blevet forelsket i. Hendes skisma fastholdes i filmens eneste close-up og kommunikeres enkelt og følsomt.

Asta Nielsen som determineret lady, til aktivistmøde og udsat for tvangsfodring i Stemmeretsdamen (Gad, 1913). (Foto: Det Danske Filminstitut/Billed- & Plakatarkiv)

'Stemmeretsdamen' er en atypisk repræsentation af stemmeretskvinder, som i 1910'ernes pressedækning var både berømte og berygtede.

Særligt i London var suffragetterne, med Pankhurst-søstrene som fremtrædende eksempel, særdeles aktive (som navnet Panburne er en tydelig reference til).

På den måde taler filmen direkte ind i en politisk samtid (de danske kvinder fik først stemmeret i 1915).

Filmens slutning viser et tableau, hvor Nelly er blevet gift og har fået børn med den selvsamme politiker, hun i sin tid fik reddet fra det feministiske bombeattentat.

Tableau-scenen bryder med filmens æstetisk udtryk, og Nelly får endda en af børnenes sutter i munden. Det kan virke grotesk – men måske skal vi forstå slutningen som en forsikring til den mere konservative del af publikum om, at kvindens plads var i hjemmet (læs mere her).

Asta Nielsen som crossdresser - Kærlighedens ABC

I den romantiske komedie 'Kærlighedens ABC' (Das Liebes ABC, 1917) spiller Asta Nielsen den unge pige Lis, som er fascineret af dansende verdensmænd med moustache, men da hun præsenteres for sin forlovede, er han desværre genert, kikset og uden overskæg.

Asta Nielsen som elegant crossdresser i Ungdom og Daarskab (Urban Gad, 1913). (Foto: Det Danske Filminstitut/Billed- & Plakatarkiv)

Du kan se 'Kærlighedens ABC' her. 

Efter at Lis har lært ham både at ryge cigaretter og kysse på munden, klæder hun sig ud som mand og viser ham, hvordan mænd opfører sig i nattelivet.

Lis i herretøj er cool, og hun føler sig synligt godt tilpas, ligesom tøjet passer perfekt i størrelsen.

De to 'mænd' går i byen og har det sjovt, indtil Lise får to kvinder på skødet og får lidt for meget at drikke. Men Asta Nielsen formår iklædt herretøj og med et enkelt kropssprog overbevisende at fremstille en feminin maskulinitet.

Legen med crossdressing er netop kun en leg, og senere i filmen klæder en mandlig ven sig ud som kvinde for at gøre Lis jaloux, men her er der tale om den klodsede crossdressing – det bliver mere klovneagtigt og kommer ikke i nærheden af Asta Nielsens elegance.

Lis (Asta Nielsen) i velsiddende herretøj på vej i byen med sin forlovede i Kærlighedens ABC (Magnus Stifter, 1916). (Video: Det Danske Filminstitut/Billed- & Plakatarkiv)

Asta Nielsen var en kamæleon

På film var Asta Nielsen en kamæleon og kunne spille både erotisk ekspressiv i 'Afgrunden', men også følelsesfuld og nuanceret som aktivisten Nelly i 'Stemmeretsdamen', eller som komedienne med Lis i herretøj i 'Kærlighedens ABC'.

'Vore Damer' indvarsler med artiklen om Asta Nielsen, hvordan hendes stjerneimage indfanger filmstjernen som et moderne kulturelt tegn i tiden.

Asta Nielsen som filmstjerne er relevant for os i dag både som produkt af sin tid som en atypisk moderne karrierekvinde i 1910'erne og 1920'erne og som en skuespiller, der forstod at bruge mulighederne for at udtrykke sig kunstnerisk i et helt nyt medie med fænomenal gennemslagskraft.