'Dark design' – når byen indrettes til at afvise mennesker
Nyt dansk projekt skal undersøge, hvordan vi afviser skæve eksistenser gennem design – og derpå skabe dialog om, hvordan vi bedst sikrer, at byen har plads til alle.
Dark-design hjemløse socialt udsatte byen plads til alle

Disse riste var tidligere et godt og lunt sovested for københavnske hjemløse, men er nu gjort umulige at ligge på. (Foto: projekt UDENFOR/Jonas Fievé) 

Disse riste var tidligere et godt og lunt sovested for københavnske hjemløse, men er nu gjort umulige at ligge på. (Foto: projekt UDENFOR/Jonas Fievé) 

Du leder efter et sted at sove. Du har intet job, ingen penge, og ikke noget sted at være. Natten kommer nærmere, og byen skifter ansigt fra dag til nat. Hvad vil du gøre? Hvor vil du gå hen?

Dette er situationen for millioner af hjemløse og socialt udsatte verden over. Disse mennesker har det til fælles, at de er ’gadesovere’ (eller ’sleeping rough’, som det hedder på engelsk).

For de af os, som er så heldige ikke at være i den situation, kan det være svært at forstå, hvordan det må føles.

Hvordan oplever man at drive rundt i en mørk storby for at lede efter et sted til at tilfredsstille nogle af de mest fundamentale, menneskelige behov som læ, hvile og tryghed?

Netop det forsøger vi, en gruppe forskere på Aalborg Universitet, at blive klogere på i et nyt 4-årigt projekt, ’Dark design – Social eksklusion i byens rum’.

I samarbejde med Københavns Kommunes hjemløseafdeling og en række ngo’er, der arbejder med hjemløse, vil vi kortlægge og skabe ny viden om social eksklusion gennem design i byens rum.

Dernæst vil vi skabe synlighed og offentlig dialog om disse forhold. Men hvad er dark design helt præcist, og hvorfor er det vigtigt?

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Hvad er dark design?

Dark design er eksempelvis skrå bænke, der er gode at sidde på, når man venter på bussen i fem minutter, men som man falder af, hvis man er hjemløs og vil sove på bænken.

Fænomenet er velkendt over hele verden, og flere steder i udlandet ser man meget mere vidtgående indgreb som eksempelvis sylespidse pigge støbt ned i beton under broer, eller ved andre steder, som hjemløse forsøger at tage ophold på.

Der kan også være tale om sprinkleranlæg, der overrisler parker ved mørkets frembrud, eller lys og lyde, som gør ophold ubehageligt.

Ofte kendes fænomenet i udlandet under overskriften ’fjendtlig arkitektur’ eller ’fjendtligt design’ (se også her og her).

Vores projekt fokuserer på fjendtlig arkitektur, men bruger det bredere begreb ’design’ for at kunne inddrage mere end blot arkitekturen.

I Danmark ser man (heldigvis) endnu ikke tiltag, der er direkte farlige som sylespidse pigge eller skarpe metalkanter, som man kan skære sig på.

Men de skrå bænke og de umotiverede, meget lave ’armlæn’ er et forsøg på at afvise bestemte grupper og en bestemt adfærd fra byens rum.

Dark-design-danmark

Disse armlæn er et eksempel på ’dark design’. Armlænene sikrer, at bænken ikke kan bruges til overnatning. (Foto: Ole B. Jensen)

Findes der design, som ikke vil det gode?

Dark design virker dog ikke kun i forhold til byrums-inventar som skrå bænke og lignende. Gennem de sidste par år har ny lovgivning gjort det kriminelt at lave såkaldte ’utryghedsskabende’ lejre (for eksempel udenlandske hjemløse, der overnatter i parker og lignende i længere tid af gangen) i byens rum.

Man kan sige, at design og jura tilsammen skaber nye former for afvisning og eksklusion.

Ofte tænker man måske på design som noget, der skal hjælpe mennesker; at design gør hverdagen nemmere og byrummet kønnere.

Her kan forskningen i dark design nuancere vores forståelse af de værdier, som ligger bag design.

I en kultur, som anser design for at være et gode og en samfundsmæssig vækstbetingelse, er det vigtigt også at være opmærksom på, om der er utilsigtede eller direkte samfundsmæssigt uønskede konsekvenser af design.

Her er det også værd at nævne, at forskningsprojektet er indlejret i et miljø, som uddanner urban designere og byplanlæggere. At lære morgendagens bydesignere om dark design skal derfor også bidrage til en øget professionsetisk omtanke for byplanlæggerne.

Forskningen går med andre ord dybere ned i, hvilke værdisæt der bærer indretning af byens rum, og dermed de steder, hvor man kan være til stede, uanset social status eller økonomisk indtægt.

En by, der afviser de skæve eksistenser, afvikler sig selv

Men hvorfor er dark design overhovedet et problem? Det er det, fordi en bys demokratiske DNA er dens offentlige rum og dens evne til at rumme forskellighed.

En by er en smeltedigel af forskellige sociale og kulturelle grupper, og hvis den begynder at afvise nogle af disse, begynder den i princippet også at afvikle dele af sig selv.

Men det er også et vigtigt fænomen at forstå, fordi det ofte er ’usynligt’ for mange mennesker.

Hvis man ikke leder efter et sted at sove udenfor, opdager man ikke altid de installationer, som umuliggør dette. At ’lære at se’ dark design og forstå det er dermed en øvelse i at lære at se på byen og forstå denne.

I denne 3-minutters video viser Bo Heide-Jochimsen fra projekt UDENFOR dig eksempler på Dark Design i det københavnske byrum. (Video: projekt UDENFOR/Jonas Fievé

Hvordan opleves ’afvisningens atmosfære’?

Forskningsprojektet skal på denne baggrund dels dokumentere dark design i konkrete byrum. Dernæst skal vi afdække, hvordan det opleves og føles at være genstand for dark design.

Vi har den antagelse, at tilstedeværelsen af disse forskellige tiltag opleves som en ’afvisningens atmosfære’.

Det er vigtigt at forstå, hvordan hjemløse og gadesovere oplever afvisningens atmosfære, i takt med at udbredelsen af dark design i stigende grad gør det svært at finde steder at sove og opholde sig.

Målet med forskningsprojektet er at skabe en ’dialogplatform’, hvor man gennem den nye viden om dark design skal inddrage kommuner og myndigheder, men også borgere og virksomheder, som oplever problemerne omkring tilstedeværelsen af hjemløse i byens offentlige rum (se mere i boksen under artiklen).

Book et gratis foredrag

Artiklens forfatter, Ole B. Jensen, er med i 'Bestil en Forsker'-ordningen – en del af Forskningens Døgn. Til og med 31.3. kan alle forskerne bookes gratis til at holde et onlineforedrag mellem 23.-29.4.

Ole er desværre allerede helt booket, men der er masser af andre spændende foredrag, find dem her

Ny viden som fundament for social forandring

Ved at skabe ny viden om et fænomen, som nærmest er usynligt for dem, der ikke sover på gaden, skal projektet ’synliggøre det usynlige’.

Derigennem kan vi bruge den nye viden til at skabe dialog mellem de forskellige grupper, som alle deler byen og de offentlige rum.

Forskningen handler med andre ord om at kaste lys på noget, som vi ikke i tilstrækkelig grad er bevidste om.

Men den handler også om at beskrive det, vi tror, vi kender med nye ord og begreber, sådan at vi kan se det, vi er kommet til at tage for givet, i et nyt lys.

Dette er en af den samfundsvidenskabelige forsknings vigtigste opgaver, nemlig at give samfundet nye værktøjer til at forstå sig selv og dermed også at kunne ændre på ting, der er uhensigtsmæssige.

Bestil gratis forskerforedrag til Forskningens Døgn

Forskerzonen har bragt en del artikler skrevet af forskere, der til og med 31. marts kan bookes til et gratis onlineforedrag under Forskningens Døgn 23.-29. april.

Artiklerne er alle indenfor samme emne som foredragene.

Herunder linker vi til de foredrag, der kan bookes samt forskernes relaterede artikler. For overblikkets skyld har vi delt dem op i kategorierne naturvidenskab, krop & sundhed samt kultur & samfund.

Husk: Alle kan bestille en forsker.

Naturvidenskab

Peter Laursen med foredraget ’Galakser – Universets byggesten’ – læs artiklerne ’Big Bang – en øjenvidneberetning’ og ’Hvad er en galakse’ samt se videoen ’5 ting, du skal vide om galakser’.

Kasper M. Paasch med foredraget 'Solcellesystemer og teknologi' – læs artiklen 'Derfor skal solceller ud af skyggen'

Bertil F. Dorch med foredraget ’Supernova! Fra Tycho Brahe til Betelgeuse’ – læs artiklen ’Vil kæmpestjerne Betelgeuse forårsage dommedag?

Magnus Kjærgaard med foredraget ’Hukommelsens molekyler’ – læs artiklen ’Det sker i hjernen, når vi skaber minder’

Tue Hassenkam ’Livets oprindelse - fra et nanometer perspektiv’ – hør podcasten ’På jagt efter livets byggeklodser i stjernestøv

Mette S. Herskin med foredraget ’Dyrenes biologi - og hvad vores viden om den betyder for hvordan vi omgås dem’ – læs artiklen ’Hvordan studerer vi dyrs smerter?

Aage Kristian Olsen Alstrup med foredraget ’Forsøgsdyr i Danmark: Hvad bruger vi dem til?’ – læs artiklen ’Hvad bruger forskere forsøgsdyr til?

Aage Kristian Olsen Alstrup med foredraget 'Obduktion af strandede hvaler giver ny viden om hvalers evolution' - læs artiklen 'Døde hvaler fortæller om smitsomme sygdomme og forandringer i klima'

Krop og Sundhed

Sebastian Bao Dinh Bui med foredraget 'Den flyvetur gav mig hovedpine! Bliv klogere på flyrelateret hovedpine' – læs artiklen 'Flyrelateret hovedpine: Får du også smerter i hovedet, når du flyver?'

Julie Dalgaard Guldager med foredraget 'Hvordan kan man forebygge alkohol i folkeskolen ved hjælp af virtual reality?' – læs artiklen 'Unge hjælper andre unge med at sige nej tak til alkohol ved hjælp af virtual reality

Maja Thiele med foredraget ’Hvad laver din lever?’ – læs artiklen ’Hvad laver en lever?

Suresh Rattan med foredraget ’Age and ageing’ – læs artiklen ‘Den optimale levealder er 45 år

Jørgen T. Lauridsen med foredraget ’Hvorfor er der så stor social ulighed i sundhed i Danmark?’ – læs artiklen ’Hvorfor har Danmark så stor social ulighed i sundhed?

Morten Arendt Vils Rasmussen med foredraget ’Sådan kan kemometri bruges til at spotte brystkræft’ – læs artiklen ’Kemometri kan hjælpe med at spotte brystkræft, falsk olivenolie og allergikere

Hanne Irene Jensen med foredraget ’Hvornår skal man stoppe livsforlængende behandling? – læs artiklen ’Hvornår skal vi sige ja til døden og nej tak til behandling?

Line Hagner Nielsen med foredraget ’Undgå stikket – fremtidens piller kan være på størrelse med et sandkorn’ – læs artiklen 'Undgå stikket – vaccinepille på størrelse med et sandkorn kan være fremtiden'

Kultur & Samfund

Thomas Søbirk Petersen med foredraget ’Debatten der aldrig vil dø - et forsvar for aktiv dødshjælp’ – læs artiklerne ’Forsker: Derfor bør aktiv dødshjælp være lovligt i Danmark’ og 'Derfor er aktiv dødshjælp ikke en glidebane'

Henrik Toft Jensen med foredraget 'Demografisk udvikling og bosætningsmønstre i Region Sjælland og Region Hovedstaden' – læs artiklen 'Danmarks demografi: Færre fødes, færre dør'.

Henriette Syrach Lyngstrøm med foredraget 'Vikingetid i farver' – læs artiklen 'Vikingerne pyntede deres bygninger med overraskende farvevalg'

Carsten Humlebæk med foredraget ’Er det bare Catalonien, der er gået i selvsving eller er det hele Spanien?’ – læs artiklen ’Er en løsning i sigte i Catalonien?

Peter G. Harboe med foredraget ’Hvad gør man, hvis man har for mange projekter?’ – Læs artiklen ’Sådan undgår du, at læring fra projekter går tabt

Mere om dark design-projektet

Projektet ’Dark design – Social eksklusion i byens rum’ organiseres med et ph.d.-studie, der løber fra midt 2021 og 3 år frem, som centralt omdrejningspunkt.

Projektet kortlægger udbredelsen- og oplevelsen af dark design i en dansk kontekst.

Det belyser social eksklusion, men anerkender også, at hjemløses og gadesoverenes ophold kan være et problem for beboere og forretningsdrivende.

Metoderne er derfor ikke bare observation og interviews, men også workshops og dialogmøder mellem sociale aktører.

Kortlægningen af dark design udgør forudsætningen for dialogen. At skabe en platform for dialog er dermed det væsentligste mål for projektet. 

Forskningsprojektet er finansieret af Velux Fondens program ’HUMAN Praxis’ og ledet af Aalborg Universitets ’Center for Mobilitet og Urbane Studier’.

Øvrige partnere i projektet er:

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.


Det sker