Du leder efter et sted at sove. Du har intet job, ingen penge, og ikke noget sted at være. Natten kommer nærmere, og byen skifter ansigt fra dag til nat. Hvad vil du gøre? Hvor vil du gå hen?

Dette er situationen for millioner af hjemløse og socialt udsatte verden over. Disse mennesker har det til fælles, at de er ’gadesovere’ (eller ’sleeping rough’, som det hedder på engelsk).

For de af os, som er så heldige ikke at være i den situation, kan det være svært at forstå, hvordan det må føles.

Hvordan oplever man at drive rundt i en mørk storby for at lede efter et sted til at tilfredsstille nogle af de mest fundamentale, menneskelige behov som læ, hvile og tryghed?

Netop det forsøger vi, en gruppe forskere på Aalborg Universitet, at blive klogere på i et nyt 4-årigt projekt, ’Dark design – Social eksklusion i byens rum’.

I samarbejde med Københavns Kommunes hjemløseafdeling og en række ngo’er, der arbejder med hjemløse, vil vi kortlægge og skabe ny viden om social eksklusion gennem design i byens rum.

Dernæst vil vi skabe synlighed og offentlig dialog om disse forhold. Men hvad er dark design helt præcist, og hvorfor er det vigtigt?

Hvad er dark design?

Dark design er eksempelvis skrå bænke, der er gode at sidde på, når man venter på bussen i fem minutter, men som man falder af, hvis man er hjemløs og vil sove på bænken.

Fænomenet er velkendt over hele verden, og flere steder i udlandet ser man meget mere vidtgående indgreb som eksempelvis sylespidse pigge støbt ned i beton under broer, eller ved andre steder, som hjemløse forsøger at tage ophold på.

Der kan også være tale om sprinkleranlæg, der overrisler parker ved mørkets frembrud, eller lys og lyde, som gør ophold ubehageligt.

Ofte kendes fænomenet i udlandet under overskriften ’fjendtlig arkitektur’ eller ’fjendtligt design’ (se også her og her).

Vores projekt fokuserer på fjendtlig arkitektur, men bruger det bredere begreb ’design’ for at kunne inddrage mere end blot arkitekturen.

I Danmark ser man (heldigvis) endnu ikke tiltag, der er direkte farlige som sylespidse pigge eller skarpe metalkanter, som man kan skære sig på.

Men de skrå bænke og de umotiverede, meget lave ’armlæn’ er et forsøg på at afvise bestemte grupper og en bestemt adfærd fra byens rum.

Disse armlæn er et eksempel på ’dark design’. Armlænene sikrer, at bænken ikke kan bruges til overnatning. (Foto: Ole B. Jensen)

Findes der design, som ikke vil det gode?

Dark design virker dog ikke kun i forhold til byrums-inventar som skrå bænke og lignende. Gennem de sidste par år har ny lovgivning gjort det kriminelt at lave såkaldte ’utryghedsskabende’ lejre (for eksempel udenlandske hjemløse, der overnatter i parker og lignende i længere tid af gangen) i byens rum.

Man kan sige, at design og jura tilsammen skaber nye former for afvisning og eksklusion.

Ofte tænker man måske på design som noget, der skal hjælpe mennesker; at design gør hverdagen nemmere og byrummet kønnere.

Her kan forskningen i dark design nuancere vores forståelse af de værdier, som ligger bag design.

I en kultur, som anser design for at være et gode og en samfundsmæssig vækstbetingelse, er det vigtigt også at være opmærksom på, om der er utilsigtede eller direkte samfundsmæssigt uønskede konsekvenser af design.

Her er det også værd at nævne, at forskningsprojektet er indlejret i et miljø, som uddanner urban designere og byplanlæggere. At lære morgendagens bydesignere om dark design skal derfor også bidrage til en øget professionsetisk omtanke for byplanlæggerne.

Forskningen går med andre ord dybere ned i, hvilke værdisæt der bærer indretning af byens rum, og dermed de steder, hvor man kan være til stede, uanset social status eller økonomisk indtægt.

En by, der afviser de skæve eksistenser, afvikler sig selv

Men hvorfor er dark design overhovedet et problem? Det er det, fordi en bys demokratiske DNA er dens offentlige rum og dens evne til at rumme forskellighed.

En by er en smeltedigel af forskellige sociale og kulturelle grupper, og hvis den begynder at afvise nogle af disse, begynder den i princippet også at afvikle dele af sig selv.

Men det er også et vigtigt fænomen at forstå, fordi det ofte er ’usynligt’ for mange mennesker.

Hvis man ikke leder efter et sted at sove udenfor, opdager man ikke altid de installationer, som umuliggør dette. At ’lære at se’ dark design og forstå det er dermed en øvelse i at lære at se på byen og forstå denne.

I denne 3-minutters video viser Bo Heide-Jochimsen fra projekt UDENFOR dig eksempler på Dark Design i det københavnske byrum. (Video: projekt UDENFOR/Jonas Fievé) 

Hvordan opleves ’afvisningens atmosfære’?

Forskningsprojektet skal på denne baggrund dels dokumentere dark design i konkrete byrum. Dernæst skal vi afdække, hvordan det opleves og føles at være genstand for dark design.

Vi har den antagelse, at tilstedeværelsen af disse forskellige tiltag opleves som en ’afvisningens atmosfære’.

Det er vigtigt at forstå, hvordan hjemløse og gadesovere oplever afvisningens atmosfære, i takt med at udbredelsen af dark design i stigende grad gør det svært at finde steder at sove og opholde sig.

Målet med forskningsprojektet er at skabe en ’dialogplatform’, hvor man gennem den nye viden om dark design skal inddrage kommuner og myndigheder, men også borgere og virksomheder, som oplever problemerne omkring tilstedeværelsen af hjemløse i byens offentlige rum (se mere i boksen under artiklen).

Ny viden som fundament for social forandring

Ved at skabe ny viden om et fænomen, som nærmest er usynligt for dem, der ikke sover på gaden, skal projektet ’synliggøre det usynlige’.

Derigennem kan vi bruge den nye viden til at skabe dialog mellem de forskellige grupper, som alle deler byen og de offentlige rum.

Forskningen handler med andre ord om at kaste lys på noget, som vi ikke i tilstrækkelig grad er bevidste om.

Men den handler også om at beskrive det, vi tror, vi kender med nye ord og begreber, sådan at vi kan se det, vi er kommet til at tage for givet, i et nyt lys.

Dette er en af den samfundsvidenskabelige forsknings vigtigste opgaver, nemlig at give samfundet nye værktøjer til at forstå sig selv og dermed også at kunne ændre på ting, der er uhensigtsmæssige.