Danskerne: Ja tak til klimaskat på flyrejser, nej tak til skat på oksekød
Særligt de ældre er imod klimaskat på oksekød.
rødt-kød-og-flyrejser

Rødt kød og flyrejser er to produkter, der har tre ting til fælles: Begge produkter udleder mange drivhusgasser, de har grønnere alternativer, og så har Klimarådet foreslået at pålægge dem klimaskatter. (Foto: Shutterstock)

Rødt kød og flyrejser er to produkter, der har tre ting til fælles: Begge produkter udleder mange drivhusgasser, de har grønnere alternativer, og så har Klimarådet foreslået at pålægge dem klimaskatter. (Foto: Shutterstock)

Politikerne og befolkningen er enige: Vi skal blive 'grønnere'. Klimaskatter er et af de vigtigste redskaber, politikerne har til at nå dette mål, da skatter påvirker, hvordan borgere og virksomheder agerer. 

Igennem skatter kan staten øge prisen på produkter, der udleder flere drivhusgasser og dermed påvirke borgere og virksomheder til at vælge alternativer med et mindre klimaaftryk. 

I den danske debat om klimaskatter er der særligt to eksempler, der bliver ved med at dukke op – flyrejser og oksekød. Jeg valgte derfor at undersøge danskernes holdninger til klimaskatter på netop disse to produkter.  

Mine resultater viser, at danskerne er markant mere positive overfor klimaskatter på flyrejser end på oksekød. Hvor stor forskellen er – og hvem der er mest positive – kommer jeg ind på nedenfor. 

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Hvorfor lige flyrejser og oksekød?

Der er tre årsager til, at der netop er fokus på disse to produkter i den danske debat. For det første er flyrejser og oksekød produkter, som begge udleder mange drivhusgasser (se her og her). 

For det andet har begge produkter grønnere alternativer, som forbrugerne kunne styres hen imod, eksempelvis kollektiv transport eller grøntsager. 

For det tredje er begge produkter nogle af dem, Klimarådet (som rådgiver regeringen) har foreslået at pålægge klimaskatter (se DR’s gennemgang her og Klimarådets rapport her). 

Det vakte da også både opmærksomhed og kritik, da Klimarådet præsenterede beregninger, der viste, at oksekød bør stige med 26 kroner per kg frem imod 2030 for at begrænse forbruget og kompensere for forureningen.

Store forskelle i forbrug

Selvom fremvæksten af lavprisflyselskaber har gjort flyrejser billigere og dermed økonomisk tilgængelige for flere, er der stadig en stor skævhed i, hvem der flyver mest. 

En undersøgelse viste, at på globalt plan er én procent af verdens befolkning ansvarlig for hele 50 procent af al CO2-udledning fra private flyrejser. 

I Danmark er mønsteret ligeledes skævt. Klimarådet har dokumenteret, at folk med højere indkomster bruger både flere penge og en større andel af deres budget på flyrejser. 

Eksempelvis bruger danskere med indkomster over 800.000 kroner mere end fem gange så mange penge på flyrejser som danskere med indkomster under 300.000 kroner.

Når det kommer til oksekød, er forbruget langt mere ligeligt fordelt i befolkningen. 

En opgørelse fra DTU Fødevarer viser, at cirka 97 procent af danskerne i alderen 4 til 75 år ugentligt spiser oksekød, og at hver dansker i gennemsnit spiser cirka 17 kilogram oksekød årligt.

Det gennemsnit dækker dog over store variationer. Det største forbrug af oksekød finder man blandt unge mænd og dem med en erhvervsdannelse eller ingen uddannelse overhovedet. 

… og tilsvarende forskelle i opbakningen til klimaskatter

I figuren nedenfor kan man se nogle ret interessante variationer i opbakningen til klimaskatterne på flyrejser og oksekød. 

I undersøgelsen er der blevet spurgt 5.924 repræsentativt udvalgte danskere, der alle skulle svare på udsagnene: 'Der bør indføres klimaafgifter på flyrejser/oksekød'. Opbakningen til en klimaskat på flyrejser var klart størst. 

Her er 51,4 procent af danskerne helt eller delvist enige i forslaget, mens kun 27,8 procent svarer, at de er helt eller delvist uenige. 

Det mønster er modsat for en klimaskat på oksekød. Her finder jeg at 29,4 procent bakker op om forslaget, mens 50,6 procent er helt eller delvist imod. 

Det tyder på, at det ville være muligt at gennemføre en klimaskat på flyrejser, mens en klimaskat på oksekød ville møde større modstand i befolkningen. 

Politikerne er selvfølgelig ikke 'bundet af befolkningens holdninger', men de er ofte varsomme med at gennemføre politikker, som de tror eller ved er upopulære.

Figuren viser den procentvise opbakning til klimaskatter på flyrejser og oksekød. (Figur: Troels Fage Hedegaard)

De ældre er mere imod klimaskat på oksekød

Resultaterne viser også, at der er markant forskellige holdningsmønstre i, hvem der bakker op om de to klimaskatter. Figuren viser, hvad forskellige aldersgrupper i gennemsnit har svaret på skalaen fra helt uenig (1) til helt enig (5). 

Figuren viser den gennemsnitlige opbakning til klimaskatter på flyrejser og oksekød, opdelt i aldersgrupper. (Figur: Troels Fage Hedegaard)

For klimaskatten på oksekød finder jeg, at der er en klar alderseffekt, hvor de ældre grupper er klart mere imod. Det er ikke tilfældet for klimaskatten på flyrejser, hvor der næsten ikke er nogen forskel mellem aldersgrupperne. 

Jeg finder også, at socioøkonomisk status har betydning. Her er det særligt indkomst, og i mindre grad uddannelse, der betyder noget. Det er således lavindkomstgrupperne, der er mere imod klimaskatterne, mens dem med højere indkomster har større tendens til at være for. 

Sidst finder jeg en lille effekt af politisk tillid, altså om du stoler på politikerne eller ej, men kun når det kommer til klimaskatten på oksekød. 

Samlet set viser mine resultater, at klimaskatter ikke er noget, danskerne er entydigt for eller imod. Både den overordnede opbakning, og hvilke grupper der bakker mere eller mindre op, varierer markant med typen af skat eller afgift.

Min undersøgelse bliver udgivet som videnskabelig artikel i tidsskriftet Politica. Den er accepteret og kan efter udgivelse læses gratis på politica.dk.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk