Danske skolebørn bruger deres fritid forkert – eller gør de?
boern_skal_motiveres_til_motion_medier_ipad_leg_laering

Ofte bruges iPads desværre på en måde, der medvirker til øgede stillesiddende aktiviteter – på trods af, at der netop er tale om mobile, lokationsbaserede, bærbare medier, der kan anvendes på et væld af måder. Også på måder, der sætter gang i kroppen og giver sved på panden. (Foto: Shutterstock)

Ofte bruges iPads desværre på en måde, der medvirker til øgede stillesiddende aktiviteter – på trods af, at der netop er tale om mobile, lokationsbaserede, bærbare medier, der kan anvendes på et væld af måder. Også på måder, der sætter gang i kroppen og giver sved på panden. (Foto: Shutterstock)

Onsdag den 16. januar om aftenen kogte danske medier over med adskillige historier tappet fra en analyse, der netop var udkommet fra Rockwoolfondens Forskningsfond.

Analysen peger på, at de mange danske børn bruger rigtig lang tid på elektroniske og digitale medier, at de fleste børn ikke får motion nok, hverken i hverdagen eller i weekenden, samt at en del børn sover for lidt, er meget alene og/eller ikke spiser morgenmad, inden de kommer i skole.

Forældre, eksperter og børn udtalte sig i en lind strøm; er dette mon for galt eller en hel naturlig udvikling. Selv blev jeg bedt om at udtale mig til de sene TV2 Nyheder, der vinklede på børns massive mediebrug.

I indslaget fik jeg lov at fremføre to – for et tv indslag relativt nuancerede – synspunkter, som jeg dog gerne vil benytte lejligheden til at uddybe her på bloggen. Ikke mindst fordi jeg ikke havde haft lejlighed til at læse rapporten (den blev først offentliggjort om aftenen) som af flere årsager fortjener en lidt grundigere behandling.

En skemalagt hverdag giver ændrede betungelser for børns leg

For det første handler det om, at vi skal holde op med at forstå medierne som årsagen til ændrede forhold i børns hverdagsliv. Det giver ikke mening at forestille sig en barndom uden medier, ligesom det i det hele taget ikke giver mening at forestille sig livet uden medier.

Medier er for børn omdrejningspunktet for deres lege- og kammeratskabskultur, det er det, de mødes omkring, taler om, leger ud fra, lader sig underholde af og kommunikerer med hinanden igennem. Medierne skal derfor i mine øjne i højere grad ses som et svar på nogle ændringer af mere dybtgående og strukturel karakter, som er sket hen over de sidste par generationer.

Ændringer, der betyder, at børn (også skolebørn, hvilket Rockwool rapporten i øvrigt også påpeger) tilbringer meget lang tid i institution hver dag og i det hele taget ofte lever i en meget struktureret og skemalagt hverdag.

Det giver – sammen med bl.a. dalende børnetal – ændrede betingelser for børns leg, som ikke længere overleveres direkte imellem børn, men i høj grad udspringer af det råstof medierne tilbyder. Det betyder altså, at medierne er den nødvendige adgangsbillet til børnenes legefællesskaber.

Hvis ikke børn har adgang til medier, samt viden om hvordan de kan bruges, har de svært ved at deltage i lege med andre børn.

Vi skal sørge for at motivere børn til mere motion

Det andet synspunkt, som jeg fremførte i indslaget, gik på at der ikke er grund til bekymring over børnenes mediebrug, hvis børnene i øvrigt har en aktiv hverdag og gode relationer til andre børn. Det synspunkt fastholder jeg.

Problemet er blot, at rapporten tilsyneladende viser at det efterhånden er et mindretal af danske børn, der bevæger sig nok, dvs. lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 60 minutters motion om dagen. Oven i købet viser problemet sig at være størst blandt de yngste (7-11 år) børn, der samtidig er dem, der tilbringer længst tid i institutioner, dvs. har mindst 'fri' fritid.

Hvis det står til troende, så har vi et problem, der sådan set ikke i udgangspunktet har noget med medier at gøre, men som vi er nødt til at tage meget alvorligt, fordi de sundhedsmæssige og sociale konsekvenser kan blive meget store. Løsningen er i mine øjne heller ikke at forbyde børn at bruge medier.

Løsningen er heller ikke at give forældrene dårlig samvittighed over at de stikker ungen en iPad i ulvetimen. Tværtimod skal vi tage langt mere grundlæggende fat, i institutioner og skoler, i idrætsklubber og kommuner og sørge for, at vores børn bliver motiveret til meget mere motion i dagligdagen – med og uden medier.

Medierne er kommet for at blive

Undersøgelsen fra Rockwoolfonden er baseret på tal helt tilbage fra 2008-2009. Dvs. fra før tablets og smartphones blev almindelig udbredt i familierne og før den meget store digitaliseringsbølge, vi for øjeblikket ser i skoler og daginstitutioner, for alvor var sat i gang.

Siden har vi således set hvordan skoler og børnehaver i stor stil indkøber især iPads, oftest med en forestilling om at det kan styrke børnenes læring. Ofte bruges disse medier desværre på en måde, der medvirker til øgede stillesiddende aktiviteter – på trods af, at der netop er tale om mobile, lokationsbaserede, bærbare medier, der kan anvendes på et væld af måder.

Også på måder, der sætter gang i kroppen og giver sved på panden – hvad enten det så er spil, der bruger kroppen som controller, GPS baserede løbeture eller filmede optagelser af seje fodboldfinter.

Pointen er således, at medierne er kommet for at blive og at vi må løse vores børns helbredsmæssige og sociale problemer med medierne. Det kræver nytænkning blandt voksne, og det kræver ikke mindst at vi bevæger os ud over en forestilling om medier eller ej.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk