Danmark som flygtningeland: Et 100-års perspektiv
Det er langt fra er første gang i dansk historie, at vi har oplevet flygtningestrømme. De fleste af os husker nok flygtningene fra det tidligere Jugoslavien, Sri Lanka, Somalia, Iran, Irak, Afghanistan - og senest Syrien. (Foto: Nicolas Economou / Shutterstock.com)
Det er langt fra er første gang i dansk historie, at vi har oplevet flygtningestrømme. De fleste af os husker nok flygtningene fra det tidligere Jugoslavien, Sri Lanka, Somalia, Iran, Irak, Afghanistan - og senest Syrien. (Foto: Nicolas Economou / Shutterstock.com)

»På Formosa … klarede famlien Chiang sig udmærket. Selv havde han en glimrende kontoruddannelse, og fru Chiang var universitetseksamineret lærerinde, underviste på et college i kinesisk og på en slags mellem- og realskole i geografi, historie og matematik … Alligevel sagde de farvel til det alt sammen for at gå en uvis fremtid i møde her i Danmark.
- Hvorfor mr. Chiang?
- Der var flere, men de to vigtigste var hensynet til vores børns fremtid og frygten for ’de røde’.«

Citatet stammer fra en artikel i Lokalavisen Nørrebro fra august 1969. Kvarteret var da blevet mål for grupper af kinesiske flygtninge, særligt fra Taiwan (Formosa).

Flygtningene boede ofte i kummerlige lejligheder, ejet af boligspekulanter – hvilket de danske omgivelser forargedes over. Blandt andet tjente en del til dagen og vejen ved at etablere og arbejde i nogle af Danmarks første kinesiske restauranter.

Det er ikke første gang Danmark oplever flygtningestrømme

Flygtningestrømme til Danmark er et af de emner, som diskuteres mest intensivt i disse måneder og med god grund. Alene i 2014 er der (pr. 30. september) 10.900, som har ansøgt om asyl. Hvad vi glemmer i debatten er, at det langt fra er første gang i nyere dansk historie, at vi har oplevet flygtningestrømme.

De fleste af os husker nok de sidste tre årtiers flygtninge fra det tidligere Jugoslavien, Sri Lanka, Somalia, Iran, Irak, Afghanistan - og senest Syrien. Men inden da kom også mange. I første halvdel af 1970erne var det fra Sydamerika (Chile) at flygtningene kom. I anden halvdel af årtiet bådflygtningene fra Vietnam, hvis skæbne i overfyldte, kæntrende både rullede over de danske TV-skærme.

Omkring 800 chilenske og 7.000 af vietnamesiske flygtninge fik ophold i Danmark.

Det kunne ikke gå hurtigt nok med at sende dem ud af landet igen

Et par årti tidligere (i 1950erne og 1960erne) skabte de østeuropæiske regimers stramme kurs mod anderledestænkende strømme af flygtninge. I 1950erne kom de ungarske flygtninge. I 1960erne kom de polske jøder. På trods af, at mange var tro mod kommunismen, blev de ofre for partiets indre magtkampe og en sejlivet antisemitisme.

Omkring 1400 ungarere og 3000 polakker fandt vej til Danmark. Derudover var der dem, der flygtede fra Østtyskland, hvad enten de tog turen over Øresund i både (eller svømmede), eller hoppede af under besøg i Danmark. Og endeligt kom der faktisk også flygtninge fra fjerne egne, herunder Kina og Tibet.

Det var dog i 1940erne, i slutningen af Anden Verdenskrig, at Danmark oplevede sin største flygtningebølge. Nogensinde. Krigen havde efterladt Tyskland i knæ, byerne var sønderbombede, befolkningen sultede.

Mellem februar og maj 1945 sendte Tyskland op mod 250.000 flygtninge til Danmark; et land, som også var mærket af krigen – måske ikke af bomber, men i hvert fald mangel på basale resurser som mad. Tyskerne blev indkvarteret i baraklejre, skoler og medborgerhuse, og forment ret til kontakt med den danske omverden. Og den danske befolkning kunne ikke lide dem. Overhoved.

Det kunne ikke gå stærkt nok med at sende dem ud af landet igen. Hvilket langt de fleste blev indenfor få år. Langsommere gik det for de ca. 6000 baltiske flygtninge, men langt de fleste af disse flygtninge rejste videre til andre dele af Europa, Syd- eller Nordamerika.

Der var ikke tale om politiske flygtninge

De sidste større flygtningestrømme, som jeg vil nævne her er de jødiske flygtninge: De, som kom fra henholdsvis Rusland og Polen i starten af det 20. århundrede, og de, som søgte til Danmark fra Tyskland inden Anden Verdenskrig. Mellem 1900-1910 indvandrede der alene til København 1100 russiske og polske jøder.

Selvom gruppen blev mødt med skepsis, så havde de (hvis de kunne forsørge sig selv og ikke begik kriminalitet) stor mulighed for at blive. Anderledes så det ud med de jødiske flygtninge fra Tyskland i 1930erne.

Her henviste man til, at der ikke var tale om politiske flygtninge (de blev forfulgt på baggrund af deres religion), og man var utvetydigt nervøs for den store nabo mod syd og at flygtningene jo kunne 'blive hængende', som det hed i et ministerielt notat.

Således fremførte justitsminister Steincke i september 1938 med stolthed, at der ikke var givet opholdstilladelse til mere end 1300 tyske jødiske flygtninge.

Lovgivningen har ændret sig

Der er ikke lavet nogen samlet historisk statistik over antallet af flygtninge i Danmark, men i perioden 1900-2014 er det nok ikke helt ved siden af at regne med 400.000 flygtninge. En del er rejst igen - frivilligt såvel som ufrivilligt - tilbage til de lande, som de kom fra eller helt andre lande.

Lovgivningen har ændret sig over tid, præget af både nationale og internationale begivenheder og vekslende holdninger til udefrakommende. Flygtningene er i nogle perioder blevet modtaget med blomsterbuketter og i andre med vrede. Hvad der er værd, i et historisk lys, at overveje er,

  1. Om man i et nutidigt lys kan lære af historiens fejl og successer i flygtningepolitikken,
  2. Hvorledes de flygtninge som blev, bidrog og bidrager til Danmarks udvikling, nogen gange fra første generation, andre gange fra de følgende.

Dette historiske perspektiv mangler.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan den danske fotograf tog det prisvindende billede af næseaben herunder.