Da kongen forærede Amager til hollænderne i bytte for kål og gulerødder
I dag er kulturen på Amager ikke hollandsk, men sporene efter de hollandske bønder findes endnu.
amagerdragt amager hollænder koloni floshat

Den traditionsrige Amagerdragt er et af de synlige levn fra hollændernes koloni på Amager. Illustration er fra Erik Pontoppidans 'Kort Efterretning om nogle Coloniers eller Fremmede Folks Ankomst' fra 1747, der viser Amagerdragternes udformning. Manden til venstre bærer den karakteristiske brede 'floshat'. (Credit: Museum Amager)

Den traditionsrige Amagerdragt er et af de synlige levn fra hollændernes koloni på Amager. Illustration er fra Erik Pontoppidans 'Kort Efterretning om nogle Coloniers eller Fremmede Folks Ankomst' fra 1747, der viser Amagerdragternes udformning. Manden til venstre bærer den karakteristiske brede 'floshat'. (Credit: Museum Amager)

I 1521 slog 24 hollandske familier sig ned i Store Magleby på Amager efter invitation fra den danske konge, der gerne ville have friske grøntsager af hollandsk kvalitet ind i slottets køkkener.

I 2021 markerer Dragør Kommune derfor 500-året for den hollandske indvandring til Amager og oprettelsen af »hollænderbyen« i Store Magleby.

De hollandske grøntsagsdyrkere skabte et rodfæstet og slægtsbaseret samfund med stærke traditioner og en markant selvforståelse. I dag er der stadigvæk spor efter den gamle lokalidentitet. Det vidner navne som Dirch, Jan, Leise og Neel om, men »Københavns spisekammer«, som man kalder Amager, fordi beboerne tidligere producerede mad til københavnerne, er øen ikke længere.

Herunder kan du læse historien om, hvordan hollænderne fik deres egen koloni på Amager, og hvilke spor efter dem der stadig kan ses i dag.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

En hollandsk forelskelse

Christian 2. regerede Danmark og Norge fra 1513 til 1523, og tilmed også Sverige fra 1520 til 1523.

Christian beundrede Holland for landets økonomiske formåen og driftige bønder.

Han ville derfor lære landets driftige handelsverden bedre at kende, og derfor knyttede han en hollandsk forretningskvinde, der hed Sigbrit Willums, til hoffet.

Willums argumenterede ikke blot for handelens generelle betydning for samfundet, hun hævdede også, at en hollandsk landbrugskoloni på Amager ville styrke kongedømmets finanser.

Men gode finanser var ikke det eneste, der fik Christian 2. til at kigge mod Holland. En mere jordnær forklaring på ønsket om en hollandsk koloni var kongens giftermål. I 1514 blev Christian 2. nemlig viet til den kun 13-årige habsburgske prinsesse Elisabeth af Østrig.

En ny retning for dansk landbrug

Den unge dronning var opvokset i Bruxelles, hvor den daglige kost var væsentlig anderledes. I København bestod diæten for det meste af saltet kød, suppe og grød, mens man på hendes hjemegn spiste friske grøntsager.

For at dække efterspørgslen på frisk grønt havde de hollandske bønder etableret en markedsorienteret produktionsform. Det vil sige, at bønderne solgte deres varer i stedet for at være selvforsynende med alt.

Noget tilsvarende fandtes ikke i Danmark, og derfor hidkaldte Christian 2. de hollandske landbrugs-specialister i ønsket om at få friske grøntsager til slottet og lære af de hollandske bønders handelsmetoder.

Kongen ønskede med andre ord at trække landbruget i en ny retning, der fulgte med udviklingen ude i Europa.

Hele Amager gives væk i et brev

Christian 2. skrev et såkaldt ’usigneret privilegiebrev’ i 1521, hvilket er et dokument, der giver én eller flere bestemte personer fortrinsret til eksempelvis jord.

Dokumentet opbevares i Rigsarkivet og omtaler 24 familier – 184 mænd og et dertilhørende antal kvinder, børn og tjenestefolk.

Privilegiebrevet slår følgende fast:

»For det første, at de skal have, benytte og beholde hele landet [Amager], samt leve og dømme sig selv efter hollandsk ret, som de nu har den, og ikke efter de danske love; og at de må grave og på bedste vis og måde fordele det efter deres egen hollandske vis, så at den ene kan få lige så mange morgenland [østvendte marker] som den anden.«

Brevet giver ikke kun hollænderne jorden på Amager, men også lov til at stifte en koloni fuldstændigt adskilt fra danske love.

En krig kom i vejen

Men inden de privilegerede hollændere kunne nå at sætte fod på Amager, havde den danske adel gjort oprør mod Christian 2.’s mange reformer og tvunget ham i landflygtighed i Holland og Tyskland.

Nu fulgte en årrække med interne stridigheder og borgerkrig i Danmark, der kendes som Grevens Fejde. Urolighederne sluttede i 1536, da Christian 3. sikrede sig magten.

Han genoptog planerne om en hollandsk koloni, og elleve år efter at Christian 2. skrev det originale privilegiebrev, stadfæstede den nye konge hollændernes privilegier.

Amager skrumpede til Store Magleby

Hollænderne skulle betale en beskeden skat på 300 mark og 'opretholde Københavns Slot med så mange rødder og løg, som behøvedes'. De hollandske familier fik råderet over Store Magleby med tilhørende jorde. Deres arealmæssige område blev således begrænset, men derudover blev de oprindelige privilegier opretholdt.

Den hollandske koloni kunne leve i fred for dansk indblanding, så længe gårdene gik i arv.

Store Magleby var en selvstyrende landsby med egne love og regler. Byens liv blev reguleret af en schout, som samlede den lovgivende, udøvende og dømmende magt i én og samme person.

Danske bønder kopierede de hollandske

Efter Christian 2.’s fald blev hollændernes privilegier altså indskrænket, da de jo oprindeligt havde fået brugsretten til hele Amager.

Det lykkedes dem dog at genvinde meget af det tabte (rent økonomisk), takket være deres smarte handelssystem, hvor hollænderne primært dyrkede de grøntsager, der var størst efterspørgsel på.

I de omkringliggende landsbyer fulgte indbyggerne stille og roligt hollændernes eksempel.

Den kongelige embedsmand Laurids de Thurah forklarede i 1758:

»Thi siden de indfødte amagere mærkede den store fordel, deres naboer hollænderne havde ved denne handel, da de ugentlig trække en anseelig sum penge af København, så har de og snart, såvel som hollænderne, lagt bind på haveurter, mælk, smør, så landet nu giver en stor overflødelighed deraf.«

De danske bønder kunne godt se, at de hollandske bønder tjente godt på den måde, de dyrkede og solgte grøntsager på, og ikke længe efter begyndte de danske bønder også at dyrke grøntsager.

Spektakulær fastelavn: Tøndeslagning til hest og rompuch

Det var ikke kun de hollandske dyrkningsmetoder, som vandt indpas. Store Maglebys traditioner blev også spredt til resten af Amager.

I dag er det først og fremmest den spektakulære fastelavnsfejring, som vidner om den hollandske fortid. Tøndeslagningen foregår til hest, og rytterne er iklædt hvide skjorter, uldne veste og høje hatte.

I Store Magleby har fastelavnsrytterne forsøgt at holde den oprindelige traditionen i hævd. Først besøger fastelavnsrytterne de oprindelige hollændergårde. De synger og drikker rompunch med ejeren og slår derefter til tønde på Hovedgaden.

Udover fastelavns-mandag i Store Magleby bliver der i dag afholdt fastelavnsridt i Dragør, Tømmerup, Ullerup og i Sundbyerne.

Den traditionsrige Amagerdragt er et andet synligt levn fra hollændertiden. I dag bruges dragten kun ved særlige højtider, først og fremmest høstgudstjenesten i Store Magleby Kirke, mens dragtens rituelle funktion er gået tabt sammen med den nonverbale kommunikation, som lå i dragtens udformning og tilbehør.

amager-tøndeslagning-fastelavn

'Tøndeslagning i St. Magleby på Amager'. Billedet er en skitse til maleri udført af Emil Krause i 1897. Stedet er Møllegade, hvor tøndeslagningen blev afholdt i mange år. I baggrunden ses Store Magleby Kirke. (Credit: Museum Amager)

Fra landbrugssamfund til industrisamfund

Industrialiseringens teknologiske fremskridt i det 20. århundrede ændrede samfundet med dampmaskiner, elektricitet og store fabrikker, der lokkede folk til at slå sig ned i byerne.

Det gjorde amagerbruget til en dårlig forretning for bønderne. Sundbyerne og Tårnby blev forstæder til hovedstaden, og kålmarkerne blev omlagt til beboelseskvarterer, og det samme var på vej for Store Magleby.

Den hollandske landbrugs-koloni findes nu ikke længere, men følelsen af at være noget specielt holder ved, og denne stadigt lyslevende lokalidentitet er i høj grad hollænderbøndernes fortjeneste.

Jubilæet for hollændernes indtog er da også blevet markeret flere gange - og altså nu igen i år.

Hovedstaden erobrer Amagerlandet

Første gang, den hollandske indvandring for alvor blev markeret, var i oktober 1921.

Dengang besøgte Christian 10. Store Magleby sammen med et stort opbud af nyhedsfolk fra landets aviser. En journalist fra København fornemmede forandringens vinde og erkendte, at jubilæet nok markerede begyndelsen på enden:

»Hovedstaden er ved at erobre Amagerlandet … Og efterhånden opdager flere og flere af øens gårdmænd, også de gamle hollænderbønders direkte efterkommere, at det betaler sig bedre at udstykke haveparceller end at dyrke rødder og kål. Den dag ligger ikke uoverskueligt langt borte, da Amager i det store og hele er opslugt af moderne forstadsbebyggelse, og hollænderkulturen er skrumpet ind til et museumsbegreb.«  

Hollænderkulturen har med andre ord ikke tag i nutiden længere, og derfor er det blevet Amagermuseets opgave at formidle den historie.

Et jubilæum uden hollandske bønder og kultur

Når Dragør kommune i 2021 skal fejre 500-året for den hollandske indvandring, er målsætningen en anden:

»Formålet med fejringen af 500-året bliver at styrke følelsen af fællesskab og sikre grobund for aktive medborgere, som involverer sig i lokalmiljøet, får aktiviteter til at blomstre og organiserer sig i frivillige foreninger til glæde for almenvellet. Historien er vi nemlig fælles om.«

Der er ikke længere fokus på hollændernes efterkommere, og et andet 'vi' er i støbeskeen. Måske hollænderkulturen langt om længe er skrumpet ind til et museumsbegreb.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk