Byggeri forurener: Dansk forskning viser, hvordan vi kan gøre det mere bæredygtigt
Mere træ i byggeriet kan mindske bygningers klimaaftryk. Men vi skal bruge det rigtigt og vide, at træ ikke er hele løsningen.

Træ kan være ét af de alternativer, der kan gøre dansk byggeri mere bæredygtigt, viser forskning. (Foto: Shutterstock)

Træ kan være ét af de alternativer, der kan gøre dansk byggeri mere bæredygtigt, viser forskning. (Foto: Shutterstock)

Hvordan redder vi bedst klimaet? Et godt sted at begynde er byggebranchen. 

Globalt set står bygninger for 37 procent af vores CO2-emissioner samt 40 procent af de ressourcer, vi forbruger

Byggeriet er altså derfor langt fra ligegyldigt i kampen om et lavere klimaaftryk.  

Hvis vi blot kan reducere klimaaftrykket for byggeriet en smule, kan der være store besparelser at hente. Men hvordan gøres det bedst?

Kan træ gøre en forskel? 

Netop fordi byggeriet har så stor en betydning for vores udledningerne, er der også mange forskellige strategier til at løse det – eksempelvis cirkulær økonomi, genbrug af bygninger og mere træ. 

I forskningsgruppen for Bygningernes Bæredygtighed på Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD) ved Aalborg Universitet fokuserer vi på alle strategier, der kan mindske klimaaftrykket fra byggebranchen. 

I denne artikel er fokus dog mere snævert på, hvorvidt mere træ kan hjælpe til at reducere byggeriets klimaaftryk.  

Fakta
Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Undersøgt 20 forskellige eksempler på dansk træbyggeri

I et studie fra 2021 om træbyggeri forsøger vi specifikt at belyse, hvorvidt en øget grad af træ i byggeriet kan bidrage til at reducere klimaaftrykket for bygninger.  

Studiet tager udgangspunkt i 20 træbyggerier, som dækker en bred vifte af den type træbyggerier, der bliver bygget i Danmark i disse år. De 20 bygninger er dermed både mindre byggerier såsom sommerhuse, enfamiliehuse og rækkehuse samt store byggerier som etageboliger, kontorer, institutioner, butikker og andet. 

Udover at dække forskellige bygningstyper, anvender bygningerne også træ på forskellige måder og i forskellig grad. 

Nogle af bygningerne anvender primært træ i den bærende konstruktion. Andre bygninger anvender træ i højere grad, for eksempel ved også at bruge det i fundament, facademateriale eller i dæk.

Bygninger er også konstrueret på forskellig vis, så det afspejler de forskellige måder, vi anvender træ i byggeriet.

Alternativer til træ

Træ er som nævnt kun en af de mulige løsninger til at reducere bygningers klimaaftryk. Andre er: 

  • cirkulær økonomi, hvor man i højere grad genbruger og genanvender materialer
  • design for adskillelse, hvor man ved endt levetid kan adskille bygningen og derved genbruge elementer 
  • renovering, hvor man i stedet for nedrivning genbruger hele bygningen, måske til et nyt formål. 

Du kan læse mere om de forskellige løsninger på vores hjemmeside her.

Livscyklusvurderinger kan beregne klimaaftrykket

Kan træ så bidrage til at reducere klimaaftrykket for bygninger? For at besvare det spørgsmål har vi analyseret bygningerne ved at lave en livscyklusvurdering (LCA). 

LCA går ud på at se på de drivhusgas-udledninger, der knytter sig til hele bygningens livscyklus. 

Konkret analyserer vi de påvirkninger, som opstår ved at producere og bortskaffe materialer, der bliver brugt i forbindelse med opførsel af bygningen, brugen af bygningen samt ved nedrivning. Samtidig analyserer vi også de udledninger, der opstår af energiforbruget i bygninger i hele livscyklussen (se figur).

På denne måde fås den samlede klimapåvirkning for en bygning over hele dens livscyklus opgivet i kg CO2-ækvivalenter per kvadratmeter per år. 

Figuren viser de faser, der indgår i en livscyklusvurdering. Alle faser bidrager til det samlede klimaaftryk for en bygning. (Figur: BUILD, AAU)

Træbyggerier har generelt lave klimaaftryk

Ud fra LCA’erne finder vi, at de 20 træbyggerier generelt har lave klimaaftryk sammenlignet med andre byggerier. 

Vi ser, at medianværdien for de 20 træbyggerier ligger på 5,3 kg CO₂-ækvivalenter per m2 per år. 

Det er faktisk hele 25 procent lavere end et lignende studie, vi lavede i 2020 på 60 danske bygninger, der anvender alle typer materialer

Her var medianværdien 7,1 kg CO₂-ækvivalenter per m2 per år. 

Samme tendens – at træbyggerier har lave klimaaftryk – ser vi også, hvis vi kigger uden for Danmark. 

I et studie på BUILD gennemgik vi LCA’er for over 200 forskellige træbyggerier fra hele verden og sammenlignede med et andet studie, der anvendte samme metode på byggerier i andre materialer. 

Der var en klar tendens til, at træbygningerne havde lavere klimaaftryk end bygningerne med andre materialer i de bærende konstruktioner.

Grafen viser klimaaftrykket for de 20 træbyggerier i kg CO2-ækv/m2/år. (Figur: Andersen, Stranddorf et al., 2021)

… men er ikke en universel løsning

Er træ så simpelthen bare mere klimavenligt, og desto mere træ, vi bruger i byggeriet, desto bedre? Nej, så simpelt er det langt fra. 

Når vi kigger nærmere på de 20 træbyggerier (figuren ovenfor), ser vi nemlig, at der er en stor variation i klimaaftrykkene for byggerierne. 

Nogle bygninger har cirka 2,5 gange større klimaaftryk end andre bygninger. 

Det kan blandt andet skyldes, at der er andre materialer, der bidrager meget til klimaaftrykket, eksempelvis på grund af designet på bygningen.

At anvende træ i byggeriet giver altså ikke med sikkerhed lave klimaaftryk. Man bliver nødt til at se på bygningen som helhed, og hvor i bygningen det giver bedst mening at anvende træ. 

Den samme tendens ser vi faktisk ved andre strategier til at reducere klimaaftrykket for bygninger. 

I et studie fra 2020 så vi eksempelvis en meget stor variation i de besparelser i drivhusgasudledning, der kunne opnås ved forskellige cirkulære løsninger. 

Besparelserne varierede fra næsten ingen besparelse til op mod 100 procent i besparelse, alt efter hvilken cirkulær løsning man kiggede på. 

Altså kan vi sige, at vi – uanset om det handler om træ, cirkulære løsninger eller noget helt tredje – må kigge på de enkelte løsninger og se på, hvordan løsningerne bedst anvendes til at gavne klimaet mest ved lige netop det byggeri. 

Red Verden - stort tema i gang


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med over 6.500 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

Livscyklusvurdering skal i spil fra start

En række studier viser altså, at træ kan bruges til at reducere klimaaftrykket for bygninger. 

De viser samtidig, at man bør se på bygningen som helhed, for at vide hvor det vil gavne mest at anvende træ. Det kan gøres ved eksempelvis at bruge livscyklusvurderinger tidligt i en designproces. 

På den måde kan der tages højde for en bygnings klimaaftryk, på samme måde som der tages højde for andre forhold som økonomi, statik, indeklima, brand, akustik og så videre.

Derved kan man forhåbentlig finde de løsninger, der ikke kun reducerer klimaaftrykket for bygninger mest muligt, men de løsninger, der samlet set fungerer bedst, når alle aspekter tages i betragtning.  

Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk