Brødre eller søstre: Påvirker vores søskendes køn vores egen personlighed?
Stort, nyt studie, som undersøger langt flere personlighedstræk, gør brug af kæmpe datasæt og langt større kohorte end tidligere forskning, finder svaret.
Nyt studie fokuserer på forholdet mellem børn og deres aldersmæssigt nærmeste ældre eller yngre søskende. (Foto: Patty Brito/ Unsplash)
Nyt studie fokuserer på forholdet mellem børn og deres aldersmæssigt nærmeste ældre eller yngre søskende. (Foto: Patty Brito/ Unsplash)
Vores søskende spiller en central rolle i vores barndom, så det er naturligt, at de påvirker vores personlighed på lang sigt.
Forskerne har længe især været interesserede i, hvordan det at vokse op med en søster sammenlignet med en bror kan påvirke, hvem vi bliver som voksne.
Hvordan interagerer børn med deres søster eller bror? Hvordan adskiller forældrenes adfærd sig over for deres børn af forskellige køn, og hvordan påvirker det samspillet mellem børnene?
Tidligere teorier har været meget forskellige: Søskende af det modsatte køn resulterer muligvis i enten en kønsstereotypisk personlighed (en pige påtager sig en mere feminin rolle for at differentiere sig fra sin bror) eller mindre kønsstereotyp personlighed (en pige påtager sig mere maskuline træk, fordi hun efterligner sin bror).
Mere kønskonforme?
Annonce:
Faktisk har psykologisk forskning udforsket disse forskelle i mere end et halv århundrede.
I en del studier lader personer med søskende af det modsatte køn til i højere grad at være mere kønskonforme. Piger med brødre bliver senere mere 'typisk feminine', og drenge med søstre bliver mere 'typisk maskuline'.
Andre studier finder dog det stik modsatte. Personer med søskende af det modsatte køn udviklede sig på typisk kønskonform vis.
For at nå til bunds i sagen ønskede vi at teste forskellige søskendes køns effekt på personligheden på en omhyggelig og omfattende måde.
I en del studier lader søskende af forskellige køn til i højere grad at tilpasse sig de stereotype kønsbilleder. Piger med brødre bliver senere mere 'typisk feminine' og drenge med søstre mere 'typisk maskuline'. Andre studier finder det stik modsatte. (Foto: Juliette Dickens/Unsplash)
Bruger big data
I vores nye studie fokuserer vi på forholdet mellem børn og deres aldersmæssigt nærmeste ældre eller yngre søskende.
Vi samlede et unikt datasæt ved at kombinere 12 store repræsentative studier, der dækker ni lande på tværs af fire kontinenter (USA, Storbritannien, Holland, Tyskland, Schweiz, Australien, Mexico, Kina og Indonesien).
Det resulterede i et datasæt med flere end 85.000 personer - mange gange større end de kohorter, der blev brugt i tidligere studier.
Vi undersøgte også langt flere personlighedstræk, end tidligere studier har gjort. Vores studie tog desuden højde for personlighedstræk, som også var inkluderet i tidligere forskning, og som har vist sig at have stor betydning for folks beslutninger og valg.
Resultaterne hjælper med at tilbagevise teorien om, at brødre eller søstre får hinanden til at udvikle henholdsvis 'feminine' eller 'maskuline' personlighedstræk på lang sigt. (Foto: Patty Brito/Unsplash)
De fem overordnede dimensioner i personligheden (de såkaldte 'Big Five') er:
Samvittighedsfuldhed
Udadvendthed
Åbenhed
Elskværdighed
Neurotisme
Annonce:
De øvrige undersøgte egenskaber var: Risikotolerance, tillid, tålmodighed og 'locus of control' ('kontrolsted'), som er et socialpsykologisk udtryk om en persons oplevelse af at have indflydelse på sin tilværelse eller være styret af forhold i omgivelserne).
Vi producerede også et indeks, der beskriver, i hvilket omfang en person har en typisk kvindelig personlighed. Det gjorde det muligt for os omhyggeligt at teste, om opvæksten med en søskende af det modsatte køn fører til en mere eller mindre kønsstereotypisk personlighed.
Fakta
Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet & Region H.
Studiet er ikke kun innovativt i brugen af et stort datasæt. Det anvender også en konsistent metode til at identificere eventuelle kausale effekter af en søskendes køn på personlighedstræk.
For at vurdere troværdige kausale effekter gør vi brug af en interessant kendsgerning: Når først forældrene beslutter sig for at få et endnu barn, er det i bund og grund tilfældigt, om de får en pige eller dreng.
I dette 'naturlige eksperiment' bliver de fleste som følge 'tilfældigt tildelt' en yngre søster eller bror.
Det giver os mulighed for at estimere den kausale effekt af søskendes køn på personligheden ved at sammenligne den gennemsnitlige personlighed for personer, der voksede op med en søster som deres aldersmæssigt nærmeste yngste søskende, med personer, der voksede op med en aldersmæssigt nærmest yngre bror.
Bror og søster
Vores resultater indikerer, at søskendes køn ikke har effekt på personligheden.
For alle ni personlighedstræk og det sammenfattende indeks finder vi personer, der har en aldersmæssigt nærmest yngre søster, i gennemsnit viser de samme personlighedstræk som personer, der har en aldersmæssigt nærmest yngre bror.
Vi ser heller ingen forskel i personligheden mellem personer, der har en aldersmæssigt nærmest storesøster, og personer, der har en aldersmæssigt nærmest storebror.
Fordi vi har data om flere end 85.000 personer, er vores resultater estimeret med stor præcision.
Annonce:
Resultaterne hjælper med at tilbagevise teorien om, at brødre eller søstre får hinanden til at udvikle henholdsvis ’feminine’ eller 'maskuline' personlighedstræk på lang sigt.
Ikke en del af forklaringen
Resultaterne betyder dog ikke, at søskendekønnet slet ikke har nogen langsigtet effekt.
Andre studier, der anvendte en lignende metodisk tilgang, viser, at kvinder i USA og Danmark, som har brødre, tjener mindre.
Og et studie af asiatiske befolkningsgrupper har fundet, at kvinder med yngre søstre gifter sig tidligere, og at kvinder med ældre søstre gifter sig senere.
Så der ser ud til at være interessante søskendedynamikker relateret til køn, men personligheden er formentlig ikke en del af forklaringen på disse effekter.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.
Hovsa! Her skulle en video ligge. Men da du ikke har accepteret marketing-cookies, som YouTube-afspilleren bruger, kan videoen ikke blive vist.
Klik her for at ændre dit samtykke
Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv
Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.
Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.
Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.
Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.
Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.
Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.
Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.