Borgere gør os klogere på vores forfædre i ét af Danmarks ældste citizen science-projekter
Ved transskription af gamle folketællingsskemaer har tusindvis af citizen scientists transformeret oplysninger om fortidsdanskere fra gulnet papir på hylder i Rigsarkivet til strukturerede data i tabeller.
arkiv_folketælling_dansk demografisk database_citizen science_rigsarkivet

Folketællingerne, der blev gennemført 1769-1970, udgør byggestenene i det storstilede citizen science-projekt. (Foto: Shutterstock)

Folketællingerne, der blev gennemført 1769-1970, udgør byggestenene i det storstilede citizen science-projekt. (Foto: Shutterstock)

Hvordan har danskernes liv set ud fra 1769 og 200 år frem? Det spørgsmål ville være markant sværere at svare på, hvis ikke der med jævne mellemrum var blevet gennemført folketællinger i den periode.

I folketællingerne kan man få oplysninger om beboernes navn, alder eller fødselsår, køn, erhverv og stilling i husstanden – de nyeste af dem indeholder også oplysninger om blandt andet handicap, fødested, religion og erhvervssted.

Dermed giver de et enestående indblik i fortidens familiemønstre, husstandssammensætninger, mobilitet, urbanisering, sundhed, navneskikke og et utal andre aspekter af det levede liv.

Alle oplysninger er samlet digitalt i Dansk Demografisk Database – et uundværligt værktøj både for eksempelvis historisk-demografiske forskere, men i høj grad også for slægtsforskere.

Sidstnævnte udgør hovedparten af de i alt ca. 1.100 frivillige, der har afskrevet de mange folketællingsskemaer og dermed muliggjort databasen.

Dansk Demografisk Database er på den måde et udtryk for dét, der er kernen i Rigsarkivets samarbejde med citizen scientists: Alle involverede skal have udbytte af arbejdet.

Danskerne tælles i mandtal

I 1769 gennemførtes den første, landsdækkende folketælling i Danmark. Lokale tællingsmænd vandrede fra hus til hus i sognet, og nedfældede oplysninger om husstandenes beboere på de til formålet fremstillede skemaer.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Med jævne mellemrum blev der gennemført folketællinger i Danmark helt frem til 1970.  

De fleste folketællinger er stort set komplet bevaret og findes i dag på Rigsarkivet på fysisk papir samt som digitale billeder på Arkivalieronline.

Oplysningerne i folketællingsskemaerne varierer fra år til år, men indeholder som nævnt oplysninger om navn, alder, køn, erhverv – og senere også religion, handicap m.v.

Det giver os viden om navneskikke, familiemønstre, urbanisering og andre aspekter af vores forfædres levede liv.

Alt sammen værdifulde data for de fleste discipliner inden for historieforskning, eksempelvis social og økonomisk historie, navneforskning eller historisk geografi. Men også for slægtsforskere, for hvem folketællinger er blandt de foretrukne kilder til viden om anernes liv og færden. 

Forskere og slægtsforskere: En gunstig alliance

I begyndelsen af 1990'erne opstod der i forskellige kredse i det danske historiker- og slægtsforskermiljø en erkendelse af, at det store forskningsmæssige potentiale der lå i den noget nær komplette registrering af fortidens danskere, ville kræve en omdannelse af oplysningerne i folketællingerne til maskinlæsbare data.

Det stod også klart, at den enorme opgave det ville være at afskrive folketællingerne, kun kunne løses i et samarbejde og ved at mobilisere de mange kompetencer, som fandtes blandt slægtsforskere og amatørhistorikere.

I 1992 dannedes Samarbejdskomitéen for Kildeindtastninger. Komitéen talte universitetsforskere samt repræsentanter fra arkiver og det danske slægtsforskermiljø. De frivillige amatørhistorikere, primært slægtsforskere, blev drivkraften i det enorme indtastningsarbejde, der blev påbegyndt.

I dag, 28 år og flere millioner arbejdstimer senere, rummer Dansk Demografisk Database ni komplet afskrevne folketællinger med tilsammen ca. 21 millioner poster. Det vil sige datasæt med søgbare navne, bopæle, erhvervsoplysninger etc. for flere millioner fortidsdanskere. Og der generes stadigvæk nye data.

Data til rådighed for alle

Hvert år anvendes databasen til talrige små og store forskningsprojekter, både i Danmark og internationalt. Databasen kan i sin helhed tilgås på Dansk Demografisk Databases egen hjemmeside, hvor den seneste version altid er frit tilgængelig.

Derudover indgår data fra Dansk Demografisk Database også i de genealogiske samlinger, der stilles til rådighed på flere slægtsforskningssider, for eksempel Danishfamilysearch.dk.

De to ældste folketællinger 1787 og 1801 er publiceret i en standardiseret version her, og forskere og studerende kan få udleveret skræddersyede udtræk af databasen ved henvendelse til Rigsarkivet.

To folketællingsskemaer fra 1860, der er bevaret på Rigsarkivet. (Foto: Tom Jersø)

Med sine 28 år på bagen er Dansk Demografisk Database formentligt det ældste, stadigt eksisterende crowdsourcing-projekt, der fra starten var tænkt som en elektronisk database.

Rekonstruering af livsforløb

De mange indtastede kilder i Dansk Demografisk Database giver store muligheder for at udforske mangfoldige aspekter af livet, både af den samlede danske befolkning, eller af udvalgte befolkningsgrupper.

Databasen hostes af Rigsarkivet, som hvert år udleverer adskillige datasæt med hele eller dele af en folketælling til primært historisk-demografiske forskningsprojekter.  

Forskningsprojekter i uægte børns vilkår, enkestanden i Danmark anno 1801 og mellemnavne i Danmark i 1800-tallet er blot nogle af anvendelsesmulighederne, et større udpluk kan ses på projektets hjemmeside.

Senest er folketællingerne udleveret til forskningsprojektet Link-Lives, hvor de skal danne rygraden i en kortlægning af Danmarks befolkning ved en rekonstruering af livsforløb for næsten alle danskere i perioden 1787-1901 gennem automatiske metoder til linkning.

Link-Lives projektet fokuserer på det potentiale, der ligger i at knytte de historiske befolkningsdata sammen og lægger op til nye forskningsmuligheder indenfor en række felter. Link-Lives åbner blandt andet op for ny viden om sygdomsmønstre på tværs af generationer.

Én person har indtastet hele én million poster

For mange af de frivillige indtastere er det at afskrive historiske kilder blevet en livsstil. Enkelte af dem, som var med fra starten, holder stadig ved. I en rundspørge svarer de fleste indtastere, at de er en del af projektet fordi de ønsker gøre kulturarven lettere at bruge og – ikke mindst – så er det hjælp til selvhjælp.

De fleste er slægtsforskere, som selv har haft gavn af det tastearbejde, andre har udført før dem, og gerne vil give noget tilbage.

På Rigsarkivets fire læsesale afholder vi jævnligt tastecaféer, hvor frivillige samles om deres fælles hobby: Indtastning af historiske dokumenter.

rigsarkivet-citizen-science

En frivillig er godt i gang på én af Rigsarkivets tastecaféer. (Foto: Tom Jersø)

Tastecaféerne afholdes ofte i kombination med et kursus i gotisk skriftlæsning, så indtasterene kan lære sig at læse de til tider svære, krøllede bogstaver, som arkivalierne (i dette tilfælde folketællingerne) er skrevet med.

Når dokumenter er indtastede, kan de til gengæld læses af alle.

Hver måned indtastes der henved 50.000 nye poster til Dansk Demografisk Database. Den flittigste indtaster har tastet ikke færre end én million poster!

En eftertragtet ældre dame

Dataene i ét de ældste citizen science-projekter er ikke skabt til at afdække ét specifikt forskningsområde, eller til at besvare én specifik problemstilling.

De er skabt af slægtsforskere, der skal bruge data i deres slægtsforskning.

Indtastningsmetoden og -principperne om kildetro afskrivning blev formuleret i et samarbejde mellem slægtsforskere, demografer, statistikere og arkivarer, som gik sammen om at skabe et generisk datasæt til fri afbenyttelse for enhver, der måtte have brug for at finde en person i en folketælling, eller at kunne foretage kohorte-søgninger i en bestemt befolkningsgruppe eller i hele befolkningen. 

Resultatet er en unik database som stadig – med snart 30 år på bagen – årligt benyttes af flere hundrede tusinde danske og internationale brugere og dermed er med til at gøre os klogere på vores fælles historie.

Tag del i ’Global Citizen Science Month’  

I en tid, hvor forskningen står overfor globale udfordringer, har forskere brug for al den hjælp, de kan få. Forskernes egne øjne, ører og perspektiver er ikke nok.

Derfor har en række universiteter og partnere sammen skabt Global Citizen Science Month, som er et projekt, hvor forskere inviterer hele verden til at deltage i deres forskningsprojekter og være en ’citizen scientist’.

Citizen science finder sted året rundt. Men i april er der et særligt fokus på det, både globalt i form af ’Global Citizen Science Month’ og her på Forskerzonen.

Du kan hjælpe med at finde lokale løsninger på lokale og globale udfordringer som at blive klogere på den danske natur, forhindre sygdomme, beskytte verdens vandressourcer og finde nye vacciner.

Forskerne har brug for enorme mængder data, som du kan hjælpe med at indsamle, analysere og rapportere.

Sådan kan du deltage

Citizen Science er et samarbejde mellem forskere og dem, som gerne vil være en del af videnskaben og gøre en forskel.

Hvis du (eller dine børn) ikke ved, hvad de skal bruge corona-tiden på, kan I hjælpe danske forskere ved at:

Læs mere om alle de forskellige citizen science-projekter på Global Citizen Science Month og her på Forskerzonen de kommende uger.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.