Børns ret til leg
legende_boern_legeland_hvad_er_leg

Legen kræver, at der er plads til at børn selv kan finde på og sætte igang og at der er mulighed for at blive ved, indtil man ikke gider mere - til man næsten har leget sig ihjel, som Astrid Lindgren sagde om sin egen barndom. (Foto: Shutterstock)

Legen kræver, at der er plads til at børn selv kan finde på og sætte igang og at der er mulighed for at blive ved, indtil man ikke gider mere - til man næsten har leget sig ihjel, som Astrid Lindgren sagde om sin egen barndom. (Foto: Shutterstock)

Indlægget er skrevet i samarbejde med Helle Skovbjerg Karoff.

13. november 2013 afholdt IPA-Denmark konferencen 'Børns ret til leg'. Formålet var at sætte fokus på den ret til leg, som børn har ifølge FN's børnekonvention paragraf 31. I den står bl.a.:

»Deltagerstaterne anerkender barnets ret til hvile og fritid, til at lege og dyrke fritidsinteresser, som er passende for barnets alder, og til frit at deltage i det kulturelle og kunstneriske liv.«

At børn har ret til et liv med plads til leg og til aktiviteter, som de selv har medindflydelse på, er altså uden for diskussion. Det har Danmark, i lighed med en lang række andre lande, forpligtet sig på at sørge for.

Ikke desto mindre er der noget, der tyder på, at leg er under pres i dagens børneliv, ikke mindst set i lyset af aktuelle reformer og lovgivning. Tilbage i 2012 udkom en rapport fra en task force om fremtidens dagtilbud, som vi tidligere har omtalt her på bloggen.

Leger børn ikke bare?

I den omtales leg stort set ikke, men derimod tilskrives dagtilbuddene en endnu større rolle, når det kommer til at bibringe børnene de fornødne kompetencer til at kunne være klar til skolestart. I de oplæg til en reform af fremtidens pædagoguddannelse, der indtil nu er blevet fremlagt, er legen heller ikke særligt fremtrædende - nærmest ikke.

Og der hvor legen spiller en rolle, er det som middel for andre typer aktiviteter, eksempelvis læring og innovation. Også i den skolereform, der træder i kraft til næste år, omtales leg grundlæggende som et middel til læring, ikke som en aktivitet eller praksis i sin egen ret.

Med andre ord er der i de aktuelle, politiske tiltag, der sætter rammerne for børns liv, intet gjort for at leve op til, endsige fremhæve konventionens målsætninger.

Jamen, leger børn ikke bare, kunne man spørge? Og hvad skal det egentlig til for, det med leg? På konferencen blev det klart, at også de betingelser som legen har, er med til at definere, hvordan legen kan få liv og udfolde sig.

Hvis voksne konstant vil bestemme og styre børns aktiviteter, så vil legen få mindre plads til udfoldelse, og det vil få indflydelse på, hvordan børnene kan lege. Konferencen forsøgte at svare på blandt andet disse spørgsmål.

Børns liv er til for leg

Børneforsker Erik Sigsgaard lagde for og udtalte om leg, at det er det, børns liv er til for, når de selv skal sige det. Voksnes læringsprojekter opfatter børnene som forstyrrende afbrydelser i det, det for dem handler om: at lege løs.

Jan Kampmann, professor på RUC, fortsatte i samme spor og pegede på, at legen er udgangspunkt for børns udvikling og identitetsdannelse og dermed grundlaget for den læring, vi er så opsatte på skal finde sted.

Ann Charlotte Thorsted, AAU, diskuterede legen i et organisationsperspektiv og endelig fortalte tegneren Anders Morgenthaler om sine egne erfaringer med en skolegang, hvor legen og kreativiteten havde trange kår og hvor hans eget talent ikke blev anderkendt.

Leg kræver tid, ro og rammer

Alt i alt tegnede konferencen et billede af et livsfænomen, som ikke har gode betingelser for at udfolde sig i en målstyret og effektivitetsoptimerende institutions- og skolekultur. Det er et problem, fordi legen er en måde at være i verden på, som adskiller sig fra andre praktikker og værensformer og dermed spiller en anden rolle for vores dannelse som mennesker.

Det er igennem legen, vi udforsker grænserne for det mulige. Det er igennem den legende indstilling, at vi kan være kreative og det er også, når vi leger, at vi for alvor afprøver, hvad det vil sige at øve sig og blive rigtig gode til noget.

Men legen kræver tid, ro og rammer. Den kræver, at der er plads til at børn selv kan finde på og sætte igang og at der er mulighed for at blive ved, indtil man ikke gider mere - til man næsten har leget sig ihjel, som Astrid Lindgren sagde om sin egen barndom.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk