Beskidte omgivelser øger fordomme
Graffitti subway fordømmelse kriminalitet

Undersøgelser har vist, at der er større risiko for, at folk begår kriminelle handlinger, når omgivelserne ser hærgede eller forsømte ud. (Foto: Shutterstock)

Undersøgelser har vist, at der er større risiko for, at folk begår kriminelle handlinger, når omgivelserne ser hærgede eller forsømte ud. (Foto: Shutterstock)

Redaktionel kommentar: Den forskning, som dette indlæg omhandler, er senere blevet trukket tilbage af Science. Diedrik Stapel er nu under anklage for selv at have fabrikeret data.

 

Gaderne er fulde af affald. Det stinker og ser forfærdeligt ud. Du møder en person. Hvordan reagerer du?

Ligesom der for ikke så længe siden var strejke blandt skraldemændene i Napoli, var der ligeledes strejke i den hollandske by Utrecht.

I stedet for at nøjes med at beklage sig over situationen, benyttede hollandske forskere sig af den. De ville teste noget, som indtil videre for det meste havde været ren spekulation.

Kan vore sociale domme og fordomme påvirkes af fysisk rod?

Det nydelige lille studie blev udgivet i Science for et par uger siden. Diederik Stapel og Siegwart Lindenberg fra Tilburg Universitet bad forsøgspersoner om at udfylde spørgeskemaer, der kortlagde deres holdninger til visse sociale minoritetsgrupper, og hvor de placerede personerne enten i opryddede eller kaotiske og beskidte omgivelser.

Forskerne fandt en lille, men systematisk forskel i svarene: folks stereotyper og fordomme var stærkere, når omgivelserne var beskidte.

Forfald og forsømmelse fører til kriminalitet

At adfærd kan påvirkes af omgivelserne har længe været foreslået af samfundsforskere og kriminologer. Hypotesen om den knuste rude, fremsat af sociologerne James Q. Wilson og George Kelling, foreslår, at folk er mere tilbøjelige til at begå kriminelle og anti-sociale handlinger, når de ser tegn på, at andre har gjort det – for eksempel på offentlige steder med tegn på forfald og forsømmelse.

Dette var noget, som i sin tid motiverede en nul-tolerance politik ift. graffiti i New Yorks undergrundsbane i slutningen af ​​1980'erne (hvor Kelling fungeret som konsulent), og som viste en forbedring i sikkerheden.

Lindenberg og hans medarbejdere foretog et tidligere forsøg i et hollandsk bymiljø i 2008, som støttede en indflydelse fra omgivelserne på folks vilje til at handle ulovligt eller usocialt.

Forbipasserende (hvide personer) ved den travle Utrecht Banegård blev bedt om at deltage og bedt om at bedømme muslimer, homoseksuelle og hollændere.

Forskerne drog netop fordel af strejken hos renovationsarbejderne i byen. Byens gader lå derfor beskidte og fulde af affald. Forskerne vendte også tilbage og udførte den samme test, efter at strejken var overstået, og stationen var ren.

Flere tests viser det samme

Ud over spørgeundersøgelsen lavede forskerne en ekstra test.

De bad testpersonen om at sætte sig på en af flere mulige stole. På en af stolene sad der i forvejen en hvid eller sort person.

I testen ved den rodede station, valgte folk at sidde længere væk fra den sorte person end den hvide. I situationen, hvor stationen var ren, var der ingen statistisk forskel i disse afstande.

I et opfølgningseksperiment med lidt stærkere kontrol over miljøet fandt forskerne samme effekt. 

Deltagerne blev her testet på en gade i en velhavende kvarter i en hollandsk by. I nogle tilfælde var gaden blevet gjort mere kaotisk ved, at forskerne havde fjernet et par fliser på jorden, og de havde med vilje tilføjet ​​en dårligt parkeret bil og en 'forladt', henkastet cykel. Igen viste det sig, at kaos fremmede sociale stereotyper.

Psykisk renhed eller smitteeffekt?

Så hvordan forklarer forskerne denne effekt? Her er jeg mindre overbevist. 

Stapel og Lindenberg mistænker, at stereotyp-effekten kan være et forsøg på at kompensere for rod: det kunne være, at den måde, folk reagerer på fysisk kaos, er en mental rengøring.

Snarere vil jeg (som tidligere) tro, at der kan være tale om en emotionel 'smitte-effekt'.

Rod giver anledning til negativ emotionel reaktion. Det at se en fyldt skraldespand eller mad i forrådnelse er kendt for at engagere emotionelle områder som insula og fremme aversiv adfærd (f.eks. undgåelse, flugt). Det samme område er kendt for at være involveret i social bedømmelse.

Man kan derfor mistænke, at der kan være tale om en emotionel smitte-effekt, hvor den aversive reaktion på de ulækre omgivelser smitter af på andre emotionelle bedømmelser.

Det er ren spekulation, men mon ikke det kan have noget på sig?

 

Redaktionel kommentar: Den forskning, som dette indlæg omhandler, er senere blevet trukket tilbage af Science. Diedrik Stapel er nu under anklage for selv at have fabrikeret data.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg. Der kan derfor forekomme personlige betragtninger, der normalt ikke optræder i Videnskab.dk's artikler.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.