Bedragersyndromet: Er ph.d'en et bluff?
kejserens_nye_klaeder_bedragersyndrom_imposter_syndrome

Det er ofte folk, der faktisk klarer sig godt fagligt, der rammes af bedragersyndromet, og graden af anerkendelse og ros fra omverdenen gør hverken fra eller til. (Illustration: Vilhelm Pedersen)

Det er ofte folk, der faktisk klarer sig godt fagligt, der rammes af bedragersyndromet, og graden af anerkendelse og ros fra omverdenen gør hverken fra eller til. (Illustration: Vilhelm Pedersen)

Jeg har gennem hele mit ph.d.-studie joket med, at en dag kaldes mit bluff. De andre opdager, at min indsigt i videnskabsjournalistik er tom som en kommunekasse og baseret på overfladisk google-søgning.

Jeg har hørt skuespillere og musikere sige nogenlunde det samme. At de frygter den dag, publikum opdager, at de hverken kan spille eller synge, og for nyligt hørte jeg sangeren Michael Simpson i Mads og Monopolet sige, at han krummer tæer over sine egne elendige poetiske evner, som derfor gemmes væk bag larmen fra instrumenterne.

Over en øl sammen med de andre ph.d.-studerende på Cornell University fortalte jeg om mit formodede bedrag og svaret lød prompte:

»Ork, det kender vi alle. Det hedder the impostor syndrome.« På dansk bedragersyndromet.

Begrebet dækker over frygten for at føle sig som en falskner, der har fuppet sig ind i eliten, selv om evnerne objektivt set intet fejler. Det er altså en indbildsk selvopfattelse.

Man skal altid præstere

Jeg ved ikke med andre danske ph.d.-studerende, men jeg havde aldrig hørt om bedragersyndromet før. Til gengæld gætter jeg på, at mange nikker genkendende til at føle sig som en bedrager. Omkring 70 procent af befolkningen har på et eller andet tidspunkt i deres karriere lidt af bedragersyndromet, og to ud af fem succesfulde mennesker opfatter - til en vis grad - sig selv som svindlere.

Selv Albert Einstein led af syndromet og udtalte kort før sin død:

»Den overvurderede tiltro til mit livsværk gør mig ilde til mode. Jeg føler mig draget til at se mig selv som en ufrivillig svindler.«

Nogle af de hyppigst ramte er unge ph.d.-studerende og nyansatte forskere. Jeg tror, det hænger sammen med, at man er i et konkurrencepræget miljø, men uden at ane, hvor man selv ligger i feltet. Man ved, man skal præstere, men aldrig om præstationen var til et 2-tal eller et 12-tal. Derudover er man i et hierarkisk system, hvor en dårlig ph.d.-afhandling forpurrer hele ens akademiske fremtid.  

Mange af de store amerikanske universiteter som Cornell afholder ligefrem foredrag om bedragersyndromet og tilbyder rådgivning til dem, der er hårdest ramt.

Et syndrom, ikke en sygdom

Bedragersyndromet blevet første gang beskrevet i 1978 af psykologerne Pauline Clance og Suzanne Imes. De havde observeret, hvordan stræberiske og succesfulde kvinder slet ikke anerkendte deres egen succes, men så sig selv som en flok fuskere. Siden fandt de to ud af, at stort set lige så mange mænd som kvinder lider af syndromet.

Det er således ofte folk, der faktisk klarer sig godt fagligt, der rammes af bedragersyndromet, og graden af anerkendelse og ros fra omverdenen gør hverken fra eller til.

For mit vedkommende består bedragersyndromet af sådan en irriterende nisse inde i hovedet, der partout skal forpurre hver en artikelindsendelse eller konferenceoplæg. Jeg frygter hver gang, at værket kommer tilbage med etiketten 'AMATØR' malet henover forsiden.

Bevares, jeg er ikke hårdt ramt. Inderst inde ved jeg godt, at jeg er ok til det, jeg laver, og nissen er mere en drillepind end en sabotør.

Bedragersyndromet er da heller ikke hverken en psykisk lidelse eller koblet til uheldige personlighedstræk. Ligesom syndromet for det meste ikke dækker over en dybere mangel på selvværd eller selvtillid. Alligevel var det lidt af en forløsning for mig at opdage, at så mange akademikere deler de samme tanker som jeg om utilstrækkelighed, bluff og inkompetence.

Måske vi i Danmark skulle tage den amerikanske tradition til os og oplyse de studerende om bedragersyndromet? Jeg ville i hvert fald have været befriet for mange tanker om faglig usikkerhed, hvis jeg allerede som bachelor var blevet introduceret til begrebet, og jeg er næppe den eneste.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk