Australsk professor: Dronning Elizabeths aftryk er ikke positivt alle steder i verden
Kan vi erindre den længstsiddende britiske monark uden også at mindes alle de uhyrligheder, kolonimagten Storbritannien udførte i hendes navn?
Elizabeth II dronning død erindring 2. imperie minde erindringspolitik kolonitid kolonialisering afkolonisering krig kamp konflikt

Dronning Elizabeth II af Storbritannien døde 8. september 2022, 96 år gammel. I den forbindelse har den afdøde monark fået mange venlige ord med på vejen, men der er de, der spørger, om man egentlig kan adskille kvinden fra det imperium, hun stod i spidsen for. (Foto: Shutterstock)

Dronning Elizabeth II af Storbritannien døde 8. september 2022, 96 år gammel. I den forbindelse har den afdøde monark fået mange venlige ord med på vejen, men der er de, der spørger, om man egentlig kan adskille kvinden fra det imperium, hun stod i spidsen for. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Lige fra begyndelsen var Dronning Elizabeth II’s regeringstid dybt forbundet med Det Britiske Imperium samt den lange og blodige afkolonisering.

Faktisk blev hun dronning, mens hun var på royalt besøg i Kenya i 1952. Efter hendes afrejse fra kolonien udbrød én af den britiske kolonitids værste konflikter.

I oktober 1952 blev der erklæret undtagelsestilstand, og mens konflikten rasede, slog briterne titusindvis af kenyanere ihjel.

Er det muligt at adskille en blid og venlig kvindes personlige egenskaber fra hendes rolle som den kronede øverstbefalende for et globalt imperium i forfald, der erklærede talrige krige og stod i vejen for de, der verden over krævede deres selvstændighed?

Selvom hun var en konstitutionel monark, der i det store hele bare fulgte sit parlament, er der mange af Storbritanniens tidligere undersåtter, der ikke nødvendigvis mener, at man kan adskille de to, samt historikere, der erklærer sig enige.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Som én historiker skrev:

»Elizabeth II hjalp med at sløre afkoloniseringens blodige historie, hvis konsekvenser stadig ikke er blevet anerkendt tilstrækkeligt.«

Også i Australien er der uenighed.

Mens mange australiere nostalgisk tænker tilbage på dengang, de som børn stod langs den royale rute og viftede med små flag, pointerer en indfødt forsker, at dronningen »ikke blot var tilskuer til konsekvenserne af kolonisering og kolonialisme«.

Det afhænger af, hvem der erindrer

Hvordan, dronningen og hendes regeringstid bliver erindret, afhænger altså af, hvor hun bliver erindret - og af hvem.

Dette er ikke et nyt fænomen. Tænk bare på den royale tur rundt i Caribien i marts 2022, hvor den jamaicanske premierminister ligeud fortalte Prins William og hans kone, Cate, at regionen var ved at »bevæge sig videre« fra det britiske monarki.

Der var også andre, der bemærkede, at det britiske kongehus var en konstant påmindelse om århundreders slaveri.

En regeringsudpeget komité i Bahamas udbad sig ligefrem »en fuld, formel undskyldning for deres (Storbritanniens, red.) forbrydelser mod menneskeheden«.

Den glidende proces, hvor nationer lægger afstand til det britiske monarkis fortid, er stadig i gang. Selv i dagene omkring dronningens død.

I Indien er det eksempelvis kun få dage siden, at den storslåede boulevard, Rajpath, der endnu før da hed Kingsway til ære for den britiske kejser af Indien, George V, blev omdøbt til Kartayya Path.

Ydermere er der ved boulevardens munding blevet rejst en enorm statue af Subhas Chandra Bose, en af Indiens mest hårdnakkede (og kontroversielle) anti-britiske nationalister.

Ved afsløringen af statuen erklærede Indiens nationalistiske premierminister, Narendra Modi, at »endnu et symbol på slaveriet er i dag blevet fjernet«, og han opfordrede alle indere til at besøge stedet.

Kompliceret historie

Temaet, der går igen, er den ‘historisk komplicerede relation’ til kongehuset. Dette er også prominent i Sydafrika, hvor et afrikansk internetmedie erklærede, at »Sydafrikas relation med det britiske kongehus er så kompliceret, som den kan blive«.

Det var da også i netop Sydafrika, at Elizabeth på sin 21-årsfødselsdag erklærede sin intention om at hellige sig Storbritanniens »imperiale familie« af kolonier.

Det var dog også i forbindelse med spørgsmålet om Sydafrikas apartheid-regime, at dronningen udviste et sjældent øjebliks offentlig uenighed med en af hendes premierministre.

Hør og se talen fra 1947, hvor den daværende prinsesse Elizabeth på sin 21-årsfødselsdag lovede at vie sig til den 'imperiale familie' af kolonier. (Video: BBC / British Pathé)

Her nægtede hun at udvise den forventede, stilletiende accept af Margaret Thatchers beslutning om ikke at indføre økonomiske sanktioner mod regimet, som andre lande ellers havde gjort.

Der er også Iraks komplicerede historiske bånd med Storbritannien, der går helt tilbage til 1920’erne, og som også er blevet bemærket i lokale nyheder.

I nyere tid er hundredtusindvis af irakere blevet dræbt i den krig, Storbritannien startede sammen med USA, Australien og en række andre nationer i 2003.

I Malaysia husker man tydeligvis stadig briternes rolle i massakrerne og masse-genbosætnings-programmerne, der fandt sted i løbet af den blodige Malaya-krise (1948-1960).

Afkoloniseringsperioden står også stadig i frisk erindring; ikke alene bragede konflikten afsted tidligt i Dronning Elizabeth II’s regeringsperiode, men alle forsøg på at undersøge begivenhederne i Malaya er blevet hindret af skiftende britiske regeringer.

Selv i Irland, der ellers har forsøgt at udglatte relationen til deres nærmeste nabo, har præsident Michael D. Higgins udtalt sig eufemistisk om Dronning Elizabeths forhold til »de, med hvem hendes land har en kompleks - og ofte svær - historie«.

Landets medier er også begyndt at spekulere på, hvad hendes død kommer til at betyde for Nordirland, der var arnested for den anglo-irske konflikt, der eufemistisk bliver kaldt ’The Troubles’, samt det stadig anstrengte forhold mellem nationerne.

the troubles belfast ireland nordirland grafitti banner loyalister borgerkrig

Konflikten i Nordirland, også kendt som 'The Troubles', var en borgerkrigslignende konflikt mellem katolikker og protestanter, der stod på i 30 år. Dette banner er affotograferet i et hærget Belfast omkring 1970. Da havde Dronning Elizabeth II allerede regeret landet i 18 år. (Foto: Fribbler / CC BY-SA 3.0)

Det er muligt, at dronningen fik »charmeret« sig ind på nogle irere, da hun i 2011 mindedes de, der på irsk jord faldt i kamp mod briterne.

Men det er de færreste, der har glemt den rolle, den britiske hær spillede i Nordirland, herunder den nu infamøse ’Bloody Sunday’-massakre i 1972.

De fleste husker desuden klart dronningens udtalelse på vegne af Boris Johnsons regering i 2019, da ofrenes krav om retfærdighed blev afvist.

Der er nogle, der vil mene, at den ubehagelige historie, der tilhører det stadigt forfaldende Britiske Imperium, skal ses som en separat enhed og ikke skal blandes sammen med Elizabeth II’s person og regeringstid.

Der er trods alt intet, der tyder på, at dronningen var særligt krigerisk i sin fremtoning og adfærd.

Men som Thomas Paine engang bemærkede, kan det sagtens være, at en monark helt personligt både er venlig og generøs. Men de er dog stadig monarken og dermed øverste leder af den stat, der udkæmper sine krige og (til tider) begår sine forbrydelser – alt sammen i Kongens navn.

Dronning Elizabeth II’s rolle i britisk kolonihistorie vil dermed forblive et omdiskuteret emne længe efter hendes død.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Sara Eleonora Hougaard.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk