Atomkraft er tilbage på dagsordenen, men danskerne er splittede
Bekymring for klimaet og opbakning til atomkraft går ikke nødvendigvis hånd i hånd hos danskerne
Atomkraft vælgernes holdning klima folketingsvalg

Atomkraft er udbredt i andre europæiske lande, blandt andet Frankrig, hvor dette billede er fra. I Danmark har debatten ligget stille siden 1980’erne...lige indtil nu. (Foto: Shutterstock)

Atomkraft er udbredt i andre europæiske lande, blandt andet Frankrig, hvor dette billede er fra. I Danmark har debatten ligget stille siden 1980’erne...lige indtil nu. (Foto: Shutterstock)

I løbet af det seneste år har vi fået rusket godt op i den offentlige debat vedrørende energi- og klimapolitik.

International konflikt som følge af krigen i Ukraine samt inflation og stigende energipriser har medført større usikkerhed om, hvilke energiformer vi bør satse på, og om der skal være nye prioriteringer mellem forsyningssikkerhed, energipriser og klimapolitik.

Alt dette har tilsyneladende åbnet et vindue for atomkraft, og det bliver nu taget seriøst i den politiske debat.

Nye tal, indsamlet i løbet af valgkampen, viser, at mange danskere nu bakker op om, at atomkraft kunne være en af fremtidens energikilder i Danmark. Tallene stammer fra en endnu ikke offentliggjort undersøgelse, indsamlet af YouGov for Aalborg Universitet.

Dog er der markante forskelle på, hvem der bakker op. Skillelinjerne synes at sætte venstreorienterede, klimabekymrede vælgere over for højreorienterede, teknologioptimistiske vælgere.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Atomkraft som klimaløsning: En kompliceret sag

Hvor modstanden i 1970'erne blev drevet frem af miljøbevægelsen, som du kan læse mere om i boksen under artiklen, er klimahensyn nu et vægtigt argument blandt fortalerne for atomkraft.

Dertil kommer pointen om, at det er en mere stabil energikilde end vedvarende energiformer som sol og vind, hvor der fortsat skal investeres i og udvikles batteri- og lagringskapacitet.

Som også Videnskab.dk har beskrevet, kan det dog også med nyere analyser diskuteres hvorvidt atomkraft er dyrere end eksisterende alternativer og langsommere at opbygge.

Fremtidige forhåbninger til mindre og mere sikre anlæg og moduler er fortsat usikre og under udvikling.

Debatten har således sine tekniske nuancer, og det kan gøre det svært både som beslutningstager og almindelig vælger at vide, hvad man bør satse på.

Hvem er for, og hvem er imod?

Nye argumenter er kommet på banen i forhold til 1970’ernes debat.

I det politiske landskab er det dog som før i tiden fortsat sådan, at borgerlige partier synes mere positivt indstillede over for atomkraft. I den senere tids debat har Liberal Alliance og Nye Borgerlige talt for atomkraft.

Alt dette gør det interessant at se nærmere på de partipolitiske forskelle i spørgsmålet om atomkraft, samt hvorledes det hænger sammen med holdninger til klimaforandringerne.

Med tanke på tidligere tiders debat om atomkraft kan man have forskellige forventninger til, hvorvidt de mest klimabekymrede burde være mere for eller imod atomkraft.

Dertil kan tilføjes et spørgsmål om, hvorvidt holdningerne ser anderledes ud blandt de yngre vælgere.

Sådan har vi gjort

- Vi har i løbet af valgkampen indsamlet data blandt mere end 2.600 danskere om deres holdninger til en række klima- og miljøpolitiske spørgsmål.

- Data er indsamlet for os af YouGov. Hvad angår atomkraft har respondenterne forholdt sig til udsagnet: ”Det bliver nødvendigt at indføre atomkraft, hvis Danmark skal klare fremtidens energibehov”.

- Det kunne de erklære sig helt enige, delvist enige, hverken enige eller uenige, delvist uenige eller helt uenige i.

- Spørgsmålet stammer fra de danske valgundersøgelser, som er blevet indsamlet efter hvert folketingsvalg siden 1971. Dog er spørgsmålet om atomkraft kun blevet stillet i 1979 og 1981 – og nu igen i 2022.

De unge danner deres politiske holdninger i en tid, hvor klimaforandringer er kommet på dagsordenen, samtidig med at de muligvis ikke på samme måde er præget af fortidens mere udbredte modstand.  

Flere er positive overfor atomkraft

Med vores nye data finder vi, at danskerne i oktober 2022 er delte på spørgsmålet, men dog er der langt flere positivt end negativt indstillede over for atomkraft.

  • 18 procent erklærer sig helt enige i, at det bliver nødvendigt at indføre atomkraft
  • 25 procent er nærmest enige
  • 25 procent hverken enige eller uenige
  • 13 procent nærmest uenige
  • 19 procent er helt uenige

Nedenfor vil vi gennemgå nogle af de vigtigste skillelinjer med fokus på partivalg, alder og holdninger til klimaforandringerne.

Her omregner vi skalaen for opbakning, så den går fra 0 til 100. Her repræsenterer 0 helt uenig, 50 hverken eller og 100 helt enig.

Vi gør dette, så det er nemt at præsentere forskellene, samtidig med at vi får forskellene mellem ’helt’ eller ’nærmest enig/uenig' med.

Modstanden er stadig størst hos de rød-grønne

Når vi ser på partiernes vælgere, ser vi en tydelig forskel, der følger højre-/venstreskalaen. Dette er vist i figuren nedenfor.

Af figuren kan vi se, at modstanden er stærkest blandt venstrefløjens og de grønne partiers vælgere. Dernæst kommer Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre.

Endelig er de borgerlige partiers vælgere mest positivt indstillede over for atomkraft. På dette spørgsmål, ligesom man i øvrigt har set det på andre områder, er Moderaterne tættest på de borgerlige partier.

I 2022 ser vi således, at holdningerne stadig følger fortidens politiske mønster. Modstanden er størst blandt de partier, der typisk taler for mere ambitiøs klima- og miljøpolitik.

Atomkraft vælgernes holdning klima folketingsvalg

Figur: Opbakningen til at indføre atomkraft i Danmark på tværs af partivalg.

De mest klimabekymrede har størst modstand

I figuren herunder ser vi mere direkte, hvorledes holdninger til klimaforandringerne hænger sammen med holdninger til atomkraft. Her viser vi holdningerne til atomkraft, alt efter i hvor høj grad man mener, at klimaforandringerne er vor tids største problem.

Her ser vi, at forskellene bliver meget tydelige. Blandt dem, der er helt enige i, at klimaforandringerne er vor tids største problem, er der størst modstand mod atomkraft.

De scorer 43 på vores skala, hvor 0 ville betyde, at alle udviste maksimal modstand mod atomkraft. Omvendt er scoren 73 blandt dem, der er helt uenige i, at klimaforandringerne er det største problem.

De mest klimabekymrede vælgere er således de største modstandere af atomkraft.

Atomkraft vælgernes holdning klima folketingsvalg

Figur: Opbakning til at indføre atomkraft i Danmark (0-100 på Y-aksen), på tværs af hvor enig man er i at klimaforandringer er vor tids største problem.

Teknologi-optimister bakker op om atomkraft

I figuren nedenfor undersøger vi, hvorvidt holdningerne til atomkraft hænger sammen med en større tro på, at vi kan håndtere klimaforandringerne med teknologi og uden grundlæggende at ændre på vores samfund og levevis.

Dette er i høj grad tilfældet. Blandt dem, der er helt enige i, at teknologiske løsninger kan løse klimakrisen, uden at vi skal ændre levevis, er opbakningen til atomkraft på 69 point på vores 0-100 skala.

Omvendt er opbakningen nede på 39 point blandt dem, der er helt uenige i at teknologiske løsninger i sig selv, er tilstrækkelige.

Atomkraft vælgernes holdning klima folketingsvalg

Figur: Opbakningen til at indføre atomkraft i Danmark (0-100 på Y-aksen), på tværs af hvor enig man er i at klimaforandringerne kan håndteres med ny teknologi uden at vi skal omlægge vores livsstil.

Ingen store aldersskæl

Endelig undersøger vi i figur 4 herunder, hvorledes holdningerne varierer mellem aldersgrupper.

Indledningsvist spekulerede vi jo over, om man kunne forvente, at de unge er mere positivt indstillede, hvis de danner deres holdninger i en tid, hvor der er mere positiv debat om atomkraft som et redskab til at håndtere klimaforandringerne.

Det synes dog kun i ringe grad at være tilfældet.

I figur 4 kan vi se, at de yngste vælgere kun er en lille smule mere positive over for atomkraft end deres ældre medborgere.

Forskellene er i øvrigt så små, at de ikke er statisk signifikante. Det vil sige, at vi kun i ringe grad kan afvise, at forskellene er udtryk for tilfældige variationer i vores stikprøve, selvom vi har mere end 2.000 svar.

Kun forskellen mellem den næstældste gruppe af 65-74-årige og de yngste vælgere er statistisk signifikant.

Atomkraft vælgernes holdning klima folketingsvalg

Figur: Opbakning til at indføre atomkraft i Danmark, på tværs af aldersgrupper. Grafik: Kristian Kongshøj og Troels Fage Hedegaard.

Mindre modstand?

Samlet set efterlades vi med en konklusion om, at holdningerne til atomkraft følger nogle klassiske mønstre, selvom modstanden mod atomkraft generelt synes at være blevet mindre.

Med tanke på vores indledende diskussion kan man tolke det sådan, at vanskelige tekniske nuancer med plads til kritisk diskussion og tvivl, fortsat muliggør, at vælgerne kan tolke atomkraft i lyset af nogle holdninger, der i forvejen er udbredte på tværs af fløjene:

  • Vi ser således, at mange typisk højreorienterede vælgere kan sætte sin lid til atomkraft ud fra en tro på, at teknologi og innovation kan håndtere klimakrisen.
  • Omvendt kan mange typisk venstreorienterede, klimabevidste og -bekymrede vælgere, fortsat afvise atomkraft som et dårligt eller ineffektivt teknologisk fix, der ikke ændrer på, at der skal mere gennemgribende samfundsforandringer til. 

Atomkraft et historisk stridspunkt

Atomkraft vælgernes holdning klima folketingsvalg

OOA's kendemærke har siden 1976 været solmærket 'Atomkraft? -Nej tak'. Foto: Ingolf Nistad/Flickr

I Danmark var modstanden mod atomkraft ellers et af de tidligste og fortsat bedste eksempler på at folkelig mobilisering på miljøspørgsmål på kort tid kan ændre politikernes dagsorden.

Denne modstand var drevet frem af OOA (Organisation til Oplysning om Atomkraft) fra midten af 1970erne med den berømte ’atomkraft, nej tak’-kampagne.

Socialdemokratiet skiftede langsomt holdning til spørgsmålet, den senere SV-regering udskød beslutninger herom i 1979.

I 1985 fik et flertal uden om den daværende borgerlige regering bestående af venstrefløjen, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre vedtaget en principbeslutning om, at der ikke skulle være atomkraft i den danske energiproduktion.

Siden 1971 har man foretaget danske valgundersøgelser, og her har man også spurgt danskerne om deres holdning til atomkraft. Det gjorde man dog kun i 1979, da man først udskød beslutningen om atomkraft, og så igen i 1985, da man afviste atomkraft i den danske energiproduktion.

I 1979 var der ret stor opbakning, da 26 % var helt enige og 13 % var delvist enig. I 1981 var kun 17 % helt enige, mens 13 % var delvist enige.

Altså et markant fald i opbakningen, hvilket nok også er grunden til at det faldt af dagsordenen og ud af valgundersøgelserne.

Siden har debatten været om atomkraft været lagt næsten død, men er nu genopblusset.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk