Amerikansk forsker: Indvandrere er ikke skyld i vores skrantende økonomi
Anti-immigrationspartierne stormer frem over det meste af verden. Ifølge denne amerikanske forsker er det dog ikke immigranterne, der er ansvarlige for de skrantende vestlige økonomier – tværtimod faktisk.
immigration lønniveau arbejdsmarket grænsemur velfærd trussel H-1B-visum

For nyligt viste en meningsmåling, at knap to ud af tre amerikanere mener, at immigration ‘sætter USA på spil’, men hvilken betydning har immigrationen egentlig på det amerikanske arbejdsmarked? (Foto: Shutterstock)

For nyligt viste en meningsmåling, at knap to ud af tre amerikanere mener, at immigration ‘sætter USA på spil’, men hvilken betydning har immigrationen egentlig på det amerikanske arbejdsmarked? (Foto: Shutterstock)
Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

De seneste år er immigranter blevet gjort til syndebukke for de skrantende vestlige økonomier.

Det er kommet til udtryk i alt fra Storbritanniens 'Brexit' til Donald Trumps famøse grænsemur mellem USA og Mexico og det seneste valgløfte om ‘ekstrem screening’ af de mennesker, der ønsker at flytte til USA. 

Mange politikere har stor succes med at tildele immigranterne rollen som trussel mod de indfødtes fysiske, sociale og økonomiske velfærd.

Kort fortalt; amerikanerne (og europæerne) er utilfredse, og mange er overbeviste om, at immigrationen gør skade.

LÆS OGSÅ: Hvorfor er højtuddannede mere positive overfor indvandring?

30 års forskning på området

For nylig viste en meningsmåling, at knap to ud af tre amerikanere mener, at immigration – heriblandt den legale – 'sætter USA på spil'.

Det er efterhånden en udbredt opfattelse, at immigranterne sætter de indfødte jobmuligheder over styr, men 30 års økonomisk forskning (blandt andet min egen) giver anledning til den modsatte holdning.

Faktisk ser det ud til, at lige netop det modsatte er mest sandsynligt. Der er evidens for, at immigranterne faktisk fremmer den økonomiske vækst.

LÆS OGSÅ: Det er umuligt at tale neutralt om indvandrere

Derfor giver vi immigranterne skylden

En omfattende gennemgang af forskningen på området viser, at studier, der havde til formål at undersøge, hvorvidt immigrationen påvirkede den indfødte befolknings løn- og beskæftigelsesniveau, fandt, at den havde en meget lille effekt.

Selv om økonomerne endnu ikke er helt enige, så understøtter flere årtiers forskning generelt set ikke antagelsen om, at immigration skader økonomien, markedslønnen eller den indfødte befolknings beskæftigelsesniveau.

Så hvorfor tror så mange mennesker, at den gør det, når nu forskningen siger noget andet?

LÆS OGSÅ: Europæere: Indvandrere er nødvendige, men ikke vellidte

Medierne er til dels ansvarlige

Mediedækningen står med noget af ansvaret ved at promovere flere negative end positive historier om immigranterne. 

H-1B-visa

De særlige H-1B-visa er beregnet til at give højt kvalificerede personer opholds- og arbejdstilladelse i USA.

Microsoft-stifter Bill Gates har flere gange anbefalet en forøgelse af visumkvoten. 

Eksempelvis fik H-1B-visum-bedrageriet meget stor medieopmærksomhed, mens Bill Gates og andres vidnesbyrd om visummets positive effekt kun fik relativ lille mediedækning.

Nationalistiske politikere får regelmæssigt opbakning ved at hævde, at immigranterne stjæler vores jobs. Det er let at tro, at arbejdsmarkedet er et såkaldt 'nulsumsspil'. (Et spil, hvor den samlede gevinst ved enhver strategikombination hos spillerne er nul, således at det, som én spiller vinder, må være tabt af en anden, red.)

Hvis alle konkurrer om et begrænset antal jobs, så betyder flere immigranter færre muligheder for de indfødte.

LÆS OGSÅ: Migranter og flygtninge – hvad er forskellen?

Virkeligheden er ikke så simpel

Men virkeligheden er langt mere kompleks, og arbejdsmarkedet er langt fra et nulsumsspil. 

En ny immigrant, der er interesseret i det samme job som dig, reducerer måske dine chancer en smule, men én enkelt immigrant med en god idé kan ende med at skabe flere hundrede – endda tusinde – nye jobs, der simpelthen ikke ville eksistere, hvis han eller hun ikke krydsede et ocean eller en grænse. Tænk bare på immigrant-sønnen Steve Jobs og den sydafrikanske tech-entreprenør Elon Musk

Elon Musk

Elon Musk, manden bag Zip2, PayPal, Tesla Motors, SpaceX og Solar City var immigrant (nu canadisk statsborger). (Foto: Wikipedia)

Arbejdsmarkedet er dynamisk, og både den enkelte medarbejder og arbejdsgiver omstiller sig konstant til de nye forhold.

Faktisk har mange økonomer fundet evidens, der peger mod, at den indfødte arbejdsstyrke hurtigt omstiller sig den effekt, immigrationen har på arbejdsmarkedet, og på en udbytterig måde.

LÆS OGSÅ: Skræmmebilleder af indvandrere bliver skabt af politikerne

Omstillingen til immigrationen

Den amerikanske immigrationsbølge påvirker ikke alle sektorer i lige høj grad.

Immigranterne er overrepræsenterede i jobs, der kræver meget få eller ingen kvalifikationer og i højtkvalificerede forsknings- eller ingeniørjobs.

Den type immigranter, der kommer til landet, og de områder, de arbejder inden for, er afgørende for forståelsen af effekten, og koncentrationen muliggør omstillingen.

I et studie fra 2010 fandt Ethan Lewis, en økonom fra Dartmouth College i USA, at de virksomheder, der udnyttede de seneste årtiers tilstrømning af mindre kvalificeret arbejdskraft (læs immigranter), har investeret mindre i nye maskiner.

Sagt med andre ord valgte virksomhederne at erstatte (ny)-investeringer med aflønningen af mindre kvalificerede arbejdstagere (immigranterne), da det ikke havde en ugunstig effekt på produktiviteten eller indtjeningen per medarbejder.

Denne substitution sænker interessen og viljen til en reduktion af lønningerne.

LÆS OGSÅ: Forsker: Man er ikke racist, fordi man er bekymret for indvandring

Mindskede effekten på lønningerne og bekæftigelsen

Økonomerne Giovanni Peri og Chad Sparber har fundet, at tilstrømningen af immigranter – uanset om de er ufaglærte eller højtuddannede – ansporede de indførte medarbejdere til at skifte til jobs, der komplimenterede deres karakter bedre, og hvor de havde en komparativ fordel. 

Og det mindskede effekten på lønningerne og bekæftigelsen.

Eksempelvis skiftede de indfødte medarbejdere, der arbejdede inden for fag, som modtog en stor tilstrømning af ufaglærte immigranter med komparative fordele i manuelt og fysisk arbejde, til stillinger, der krævende mere kommunikation.

De observerede et tilsvarende fænomen, når højtuddannede immigranter med komparative fordele inden for videnskaben og matematik trådte ind i den amerikanske arbejdsstyrke.

I stedet for at blive sagt op, flyttede de indfødte medarbejdere til ledelsesstillinger og jobs, der krævede god kommunikation.

LÆS OGSÅ: Hvorfor er højtuddannede mere positive over for indvandring?

De indfødte finder nye veje

George Borjas og Kirk Doran fandt også overbevisende evidens på denne mobilitet blandt akademikere i forskningsstillinger. De indfødte matematikere fandt andre forskningsfelter end dem, der blev domineret af de immigrerede akademikerne.

På samme måde som de indfødte bevæger sig mod erhverv, hvor de har komparative fordele, kan de også bevæge sig på tværs af faggrupperne gennem uddannelse.

Adskillige økonomiafhandlinger – af eksempelvis Jennifer Hunt, Will Olney og Dan Hickman – har fundet, at der var en tendens til, at de indfødte uddannede sig mere efter de mindre uddannede immigranters ankomst.

Denne ekstra uddannelse kommer de indfødte til gode i det lange løb, og det betyder, at de ikke længere skal konkurrere på det ufaglærte arbejdsmarked.

LÆS OGSÅ: Unge med indvandrerbaggrund er splittede mellem to liv

Immigranterne gavner økonomien

Ikke nok med at immigranterne ikke gør skade. Evidens viser faktisk, at de gavner økonomien – og det hjælper os alle.

Immigranterne i USA er i høj grad repræsenterede i højtuddannede forsknings- og ingeniørstillinger.

Økonomerne har længe vidst, at økonomisk vækst bliver genereret af innovation, som har sit udspring i forskning og udvikling.

Et studie af Stanford-økonomen Charles Jones fandt, at halvdelen af USAs økonomiske vækst siden 1950’erne kan tilskrives stigningen i antallet af forskere og ingeniører inden for forskning og udvikling.

Når vi kombinerer det med det faktum, at halvdelen af stigningen i antallet af forskere og ingeniører siden 1980’erne skete på grund af immigranter, er det pludselig ikke så svært at se en sammenhæng mellem veluddannede immigranter og økonomisk fremgang.

LÆS OGSÅ: Forsker: Statistikken og historien levner ikke Donald Trump en chance

immigration lønniveau arbejdsmarket grænsemur velfærd trussel H-1B-visum

Ifølge visse politikere strømmer immigranterne over grænsen til USA fra syd, og derfor skal der bygges en enorm mur, som holder dem ude. I virkeligheden har illegal immigration til USA faktisk været faldende de sidste 9 år. (Foto: Shutterstock)

Ingen negativ effekt på beskæftigelsen

Sammen med Giovanni Peri og Chad Sparber testede jeg for nyligt formelt denne teori.

Vi undersøgte, om stigningen i uddannede forskere og ingeniører, der var født uden for USA, fra 1980 til 2010 havde forbedret produktiviteten. 

Vi fandt en beskeden reallønsfremgang blandt de indfødte ansatte, og ingen negativ effekt på beskæftigelsen.

Forskning udført af økonomerne William Kerr og William Lincoln understøtter vores fund. De fandt, at uddannede immigranter forøgede innovation, hvilket førte til en produktivitetsforbedring blandt de indfødte medarbejdere, der var parate til at drage fordel af de teknologiske fremskridt.

LÆS OGSÅ: Erfaringer fra skolen skaber mere tillid til indvandrere

Har konsekvenser for andre immigranter

Så længe immigranterne fortsætter med at innovere og opfinde, fortsætter de med at booste den økonomiske fremgang.

På trods af at de fleste studier ikke finder, at immigrationen har negative konsekvenser for den indfødte befolkning, betyder det dog ikke, at den overhovedet ikke har negative konsekvenser.

Den gruppe, der sædvanligvis lader til at at være påvirket negativt af de nye immigranter, er andre nylige immigranter.

Nylige immigranter er den gruppe, der er lettest at erstatte med nye immigranter. 

De bor almindeligvis i de samme områder, som de nye immigranter, og arbejder inden for de samme erhverv. De har ofte ikke færdighederne eller kvalifikationerne til at skifte over til erhverv, der kræver mere kommunikation, og bliver ofte stoppet af restriktioner, der begrænser adgang til de videregående uddannelser.

Deres muligheder på arbejdsmarkedet lader til at blive forværret, når nye immigranter ankommer.

LÆS OGSÅ: Hvor kommer den sociale tillid fra? Ny viden fra indvandring

Der findes nulsumserhverv

Desuden foreslår forskning, at de indfødtes produktivitet inden for visse erhverv – der reelt lader til at være nulsums-erhverv – er påvirket af immigrationen.

For eksempel fandt økonomerne George Borjas og Kirk Doran, at tilstrømningen af sovjetiske matematikere havde en ugunstig effekt på mængden af publikationer udgivet af amerikanske matematikprofessorer.

Fordi mængden af afhandlinger og artikler, som de akademiske tidsskrifter kan publicere, er fastlagt, begrænser og overflødiggør immigranternes kvalitetsartikler de indfødte akademikeres.

Diskussion om resultater

Andre studier, der hovedsagligt fokuserer på arbejdsmarket, og som finder negative effekter, er blevet diskuteret blandt akademikerne fra tid til anden – dog uden, at man har opnået konsensus.

Nu stiller en ny artikel dog spørgsmålstegn ved disse negative fund ved at vise, at forskerne har benyttet måltal for immigrationen, der gennemgående indeholder en negativ skævvridning. 

Alt i alt foreslår størstedelen af forskningen, at frygten for, at immigrationen vil have en drastisk negativ effekt på den indfødte befolknings lønniveau, hverken er underbygget eller dokumenteret.

Faktisk har en stor del af forskningen vist, at arbejdsmarkedet er dynamisk, og at indfødte medarbejdere og arbejdsgivere tager forholdsregler mod immigrationens konkurrencemæssige indvirkninger.

LÆS OGSÅ: Danmarks første bønder var indvandrere

Påstandene ændrer ikke evidensmængden

Selv om visse kommentatorer og præsidentkandidater vil fortsætte med at hævde, at immigrationen skader økonomien, ændrer det ikke den mængde evidens, som økonomerne har afdækket i forbindelse med en lang række studier.

Af samme grund ændrer påstandene om, at immigranterne strømmer over grænsen fra syd (og at vi derfor har brug for at bygge en enorm mur, der holder dem ude) ikke det faktum, at illegal immigration faktisk har været faldende de sidste 9 år.

Selv om det er let at forestille sig, at udlændingene vil overfylde et svageligt 'nulsums-arbejdsmarked' har flere årtiers forskning vist, at det eneste, der er nul, er immigrationens estimerede effekt.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation, og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Hubbles utrolige billeder her.