5 grunde: Kolossal fejl at skrotte NASA's klimaforskning
For at skrue ned for 'politiseret forskning' vil USA's kommende præsident fjerne finansieringen til rumagenturets Earth Science-afdeling. Derved skrotter Trump al klimaforskning i NASA-regi. Her leverer en britisk forsker 5 grunde til, at det er en kolossal fejtagelse.
NASA klimaforskning jordforskning USA Donald Trump finansiering politik Apollo-mission rumfart  Eugene Cernan ‘The Blue Marble’ CO2

Jord- og klimaforskning er blevet et af de centrale ansvarsområder for NASA, som i dag er global leder på feltet. (Foto: NASA)

Jord- og klimaforskning er blevet et af de centrale ansvarsområder for NASA, som i dag er global leder på feltet. (Foto: NASA)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Vil Donald Trump virkelig fjerne finansieringen til NASA's 'politiserede klimaforskning'?

Der er ingen tvivl om, at forskningen er blevet politiseret, men ikke af de involverede forskere. Kast i stedet skylden på politikerne og lobbygrupperne, der er finansieret af olie- og kulindustrien.

I mange år har de forsøgt at forplumre diskussionen. De har udnyttet vores tvivl og med deciderede løgne argumenteret for, at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte.

Det er nok det, der irriterer Trumps team af skeptikere mest.

Forskning foretaget af organisationer i NASA-regi, som eksempelvis Goddard Institute for Space Studies og Jet Propulsion Laboratory, er af afgørende karakter for vores forståelse af menneskehedens effekt på klimaet.

LÆS OGSÅ: Trump vil skrotte al NASA's klimaforskning

Hele menneskeheden vil stå tilbage som tabere

Og det er altsammen blevet finansieret af de amerikanske skatteydere.

NASA klimaforskning jordforskning USA Donald Trump finansiering politik Apollo-mission rumfart  Eugene Cernan ‘The Blue Marble’ CO2

NASA's Jordobservationssatellitter, der kredser om Jorden, og som fører tilsyn med hav, jord og atmosfæriske forhold. (Illustration og foto: NASA)

At trække finansieringen tilbage fra NASA's klimaforskning vil svare til at stikke hovedet i jorden som en struds og lade som igenting.

Jordens klima er fuldstændigt ligeglad med politik. Klimaet vil forsætte med at reagere på menneskehedens drivhusgasemissioner.

Det eneste, det vil medvirke til, er, at USA ikke længere er verdensleder på området, og derved risikerer vi, at ikke bare USA står tilbage som tabere, men hele menneskeheden.

LÆS OGSÅ: Trump kan kickstarte katastrofal klimalavine

Her følger fem årsager til, hvorfor det vil være en kollosal fejltagelse at skrotte finansieringen af (læs: med vilje ødelægge) NASA's klimaforskning.

1. NASA's satelitter er vores øjne mod vores egen verden

NASA driver i dag mere end et dusin satellitter, der kredser om Jorden, og som fører tilsyn med hav, jord og atmosfæriske forhold. 

Forskningen omfatter solaktivitet, stigende havniveauer, atmosfæretemperatur og havtemperaturerne, ozonlaget, luftforurening, og ændringer i både hav- og landis.

NASA klimaforskning jordforskning USA Donald Trump finansiering politik Apollo-mission rumfart  Eugene Cernan ‘The Blue Marble’ CO2

Terra 9-globe datasæt animation: Datasæt (venstre til højre, top til bund): biosfæren (SeaStar / SeaWiFS), vanddamp (GOES 9 & 10, Meteosat, og GMS-5), temperatur (Globe), brande (AVHRR) , skyer (GOES 9 & 10, Meteosat, og GMS-5), metan (UARS), aerosoler (TOMS), stråleenergi (Globe), vegetation indeks anomalier (NDVI). (Foto: NASA)

Det har altsammen direkte relevans for klimaforandringerne, men repræsenterer også afgørende forskning i selve jordsystemets forskellige komponenter.

Milliarder af dollars er blevet blevet brugt på disse programmer, der producerer data, som bliver anvendt af de utallige forskere verden over, der studerer Jordens mange forskellige aspekter.

LÆS OGSÅ: Trump kan kvæle Paris-aftalen

2. Klimaforskning er en afgørende del af NASA's opgave

Vi kan ikke bare slukke for alle satellitterne, men vi kan forhindre, at de fremskaffede data bliver benyttet af den amerikanske regering til at klimaforskning.

NASA blev oprettet i forbindelse med en lovgiving kaldet National Aeronautics and Space Act of 1958, der regulerer NASA's virke. 

NASA's kompetenceområde var udviklingen af 'rumobservationer'; ikke Jordforskning, som andre regeringsagenturer skulle stå for.

Men en mangel på finansiel støtte i 1970’erne var skyld i, at denne ordning slog fejl.

Her ses udviklingen af skiftende anomalier i overfladetemperaturerne (celcius) i verden fra 1880 frem til 2015. Temperaturer over normalen er røde, mens temperaturer under normalen er blå. (Video: NASA)

Budgetterne blev skåret, og NASA endte med at udføre Jordbaseret forskning, fordi de indsamlede data muliggjorde det.

Desuden blev NASA beordret til at lægge mere vægt på forskning, der dækkede ‘nationale behov’, for eksempel energieffektivitet, forurening, nedbrydningen af ozonlaget og derigennem også klimaændringer. 

Jord- og klimaforskning er derfor blevet et af de centrale ansvarsområder for agenturet, som i dag er global leder på feltet.

LÆS OGSÅ: Osiris Rex: NASA-mission kan redde Jorden fra katastrofe

3. NASA tiltrækker de bedste af de bedste

NASA er berømt verden over. NASA er eksempelvis ansvarlig for Apollo og det første menneske på Månen.

Berømmelsen rækker langt ud over folk, som er interesseret i rumfart.

NASA tiltrækker verdens bedste og klogeste Jord- og klimaforskere, fordi organisationen leverer uovertruffen bredde og forskning. 

NASA klimaforskning jordforskning USA Donald Trump finansiering politik Apollo-mission rumfart  Eugene Cernan ‘The Blue Marble’ CO2

NASA tiltrækker de bedste af de bedste. Her ses Apollo 8-besætningsmedlemmerne foran en simulator på Kennedy Space Cente. Fra venste ses James A. Lovell Jr., William A. Anders og Frank Borman. (Foto: NASA)

Det lyder ret godt, hvis man kan sige: »Jeg arbejder for NASA«.

Hvis den amerikanske regering skrotter finansieringen af klimaforskningen, vil et stort antal forskere stå uden arbejde.

Mange vil sikkert blive snappet op andetsted i andre lande, og jeg er sikker på, at mange allerede har modtaget fristende tilbud.

USA står endnu engang tilbage som taber.

4. NASA har forvandlet formidlingen af klimaforskningen

Et besøg på climate.nasa.gov viser straks, hvor effektiv NASA er i formidlingen af Jordforskningen. 

Klimaforskning er en kompleks videnskab. 

NASA i fællesskab andre amerikanske agenturer, eksempelvis National Oceanic og Atmospheric Administration, producerer enestående visualiseringer af klimaforandringerne. 

De benyttes af andre agenturer og formidlere rundt omkring i verden og øger yderligere NASA's og USA's profil og omdømme som ledere inden for Jordforskning.

LÆS OGSÅ: NASA-chef: Liv i rummet kan findes på tre måner og en planet

5. Klimaforskningen kan blive NASA's gave til verden

Man kan let forfalde til sentimentalitet, når man tænker på mange af NASA-missionerne.

Apollo-programmet var helt overvældende. 

På trods af, at de amerikanske astronauter besøgte Månen 'for hele menneskeheden', skal vi huske på at rumkapløbet blev drevet af den kolde krig og rivaliseringen med USSR. 

Det faktum, at mennesker ikke er vendt tilbage til Månen, afslører, at der ikke er meget at vinde ved disse flygtige og kortvarige besøg.

LÆS OGSÅ: Astronomernes yndlingsbilleder fra Hubble

Som eftermæle tror jeg, at Eugene Cernan, øverstbefalende for Apollo 17 og den sidste mand på Månen, udtrykte det allerbedst:

»Vi tog afsted for at udforske Månen, men opdagede i stedet Jorden

Det var et af Apollo 17's besætningsmedlemmer, som tog fotografiet AS17-148-2272,  da de forlod kredsløbet om Jorden på vej til Månen 7. december 1972. 

Dette fotografi er nu kendt som 'The Blue Marble' (Den Blå Marmorkugle, red.)  og er et af de mest reproducerede billeder i hele menneskehedens historie.

NASA klimaforskning jordforskning USA Donald Trump finansiering politik Apollo-mission rumfart  Eugene Cernan ‘The Blue Marble’ CO2

'The Blue Marble' - et af mest reproducerede billeder i verden. (Foto: NASA)

Større behov for NASA end nogensinde

Jorden har gennemgået markante, omfattende ændringer, siden dengang billedet blev taget.

Der er nu næsten dobbelt så mange indbyggere på kloden som dengang i 1972. Antallet af vilde dyr er halveret. Koncentrationen af CO₂ i atmosfæren er højere, end den har været i mange tusinde år. 

Jordens overflade og oceanerne er varmere, gletscherne smelter, og havenes vandstand stiger.

The Blue Marble, ligesom alle NASA's andre billeder, er til fri afbenyttelse for offentligheden. Gratis at bruge for alle. Klimaforskningen, som NASA udfører, bliver ligeledes delt over hele verden. 

NASA's Jord- og klimaforskning repræsenterer ikke bare det bedste, som USA kan præstere, men hele menneskeheden. 

Vi har brug for forskningen nu; mere end nogensinde.

James Dyke hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.