4 måder: Sådan kan du få glæde af frivilligt arbejde
Vidste du, at frivilligt arbejde er knyttet til både psykisk og fysisk velvære?
Frivilligt arbejde psykologi gavn glæde hjælpe nonproft velgørenhed

Et studie har fundet, at frivilligt arbejde er associeret med øget psykisk velvære, og de frivillige fortæller selv, at arbejdet gavner deres eget mentale helbred. (Foto: Shutterstock)

Et studie har fundet, at frivilligt arbejde er associeret med øget psykisk velvære, og de frivillige fortæller selv, at arbejdet gavner deres eget mentale helbred. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Mere end 77 millioner amerikanere udfører til sammen frivilligt arbejde i 6,9 milliarder timer om året - lige fra brandslukning til at samle penge ind til kræftforskning. 

Deres indsats hjælper andre og støtter fællesskabet. 

Men frivilligt arbejde gavner også de frivillige selv på mindst fire forskellige måder.

1. Booster helbredet - især hvis vi hjælper andre

Frivilligt arbejde har længe været associeret med god psykisk og fysisk sundhed, især blandt ældre personer. 

I et længerevarende studie fandt forskere ved University of Wisconsin, at frivilligt arbejde var associeret med psykisk trivsel, og de frivillige fortæller selv, at det frivillige arbejde styrkede deres helbred.

Selvom alle kan drage fordel af frivilligt arbejde, har personer, der har mindst forbindelse med andre mennesker, en tendens til at få mest gavn af det frivillige arbejde.

Faktisk er fordelene så store, at forskere har foreslået, at sundhedsmyndighederne opfordrer offentligheden til at overveje frivilligt arbejde som en del af en sund livsstil.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Frivillighed giver større livstilfredshed

Særligt ét studie gransker, hvilke slags frivilligt arbejde der gavner helbredet mest.

Et team af samfundsforskere, som finkæmmede data indsamlet i Texas, fandt, at personer, der tilmeldte sig frivilligt arbejde, som kom andre til gavn, havde en tendens til at opleve et større fysisk sundhedsboost end frivillige, der stillede op for deres egen skyld.

Det havde også en positiv effekt på deres psykiske velvære, eksempelvis gennem færre depressionssymptomer samt større livstilfredshed.

Det kan altså være bedre for helbredet at servere suppe på et herberg end at hjælpe til som dørmand i bytte for gratis koncertbilletter.

2. Større netværk

Frivilligt arbejde, især når det udføres regelmæssigt, kan hjælpe os til at stifte nye bekendtskaber. 

Uanset om vi melder os frivilligt til at hjælpe dagligt, ugentligt eller månedligt, er vi over tid tvunget til at udvikle stærke relationer, typisk med andre frivillige og ansatte.

Personer, der regelmæssigt deltager i frivilligt arbejde, oplever disse fordele i højere grad end personer, der sporadisk melder sig til frivilligt arbejde (såkaldt episodiske frivillige).

Det er uden tvivl lettere at finde tid i en travl hverdag til at hjælpe med at udlevere vand ved et fundraisingløb i april, for derefter at hjælpe med at pakke gratis mad til fattige medborgere i november, end det er at tage faste, frivillige vagter.

Opbygger relationer over tid

Men de mere belejlige aktiviteter hjælper ikke i lige så høj grad med at opbygge relationer over tid. Med andre ord, har vi mest gavn af at være konsekvente.

Der er fordele og ulemper ved alle former for frivilligt arbejde. For eksempel er det ofte enkelt nok at planlægge at arbejde frivilligt en gang imellem, og det er noget familie og venner kan foretage sig sammen. 

Men der er risiko for, at frivillige, der kun deltager af og til, måske ikke føler en særlig forbindelse til nonprofitorganisationernes mission eller lærer mange andre frivillige at kende.

Nye venner ved regelmæssige vagter

Hvis vi derimod regelmæssigt arbejder frivilligt er det mere sandsynligt, at vi udvikler en dyb forbindelse til projektet og til de øvrige ansatte og frivillige. 

Denne form for frivilligt arbejde kræver imidlertid en mere langsigtet og større tidsmæssig forpligtelse.

Det kan også være frustrerende, hvis det frivillige arbejdes pligter og opgaver ikke passer godt til de frivillige deltagere.

Hvis de frivillige, som stiller deres arbejdskraft gratis til rådighed, er villige til at arbejde hen imod at finde den rigtige hjælpeorganisation, passende opgaver samt finde tid i hverdagen, kan det regelmæssige, frivillige arbejde hjælpe dem med at få mere ud af deres indsats, som eksempelvis nye venner og bekendte.

3. God forberedelse til karriereskift

Frivillige, som får nye færdigheder gennem frivilligt arbejde, kan styrke deres sociale og karrieremæssige kompetencer samt udvide deres professionelle netværk.

Særligt arbejdsløse og personer, som gerne vil skifte job, kan få gavn af friviligt arbejde, der udfylder 'huller' i CV'et eller hjælper med skabe et netværk, der kan hjælpe med at fremme karrieren.

For eksempel kan vi lære ledelses- og styringskompetencer ved at lave frivilligt arbejde, eksempelvis i bestyrelsen i den lokale 'Stop madspild'-forening, hvor vi kan skabe et netværk med de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Fællesskabsorienterede og villige til at gøre en ekstra indsats

Alternativt kan man melde sig som frivillig i en organisation, som specialiserer sig inden for ens eget fagområde, eksempelvis sundhedspleje, børnepasning eller regnskab, som en måde at holde sig opdateret og aktiv, mens man leder efter arbejde.

Ved at inkludere frivilligt arbejde på cv'et signalerer vi til en potentiel arbejdsgiver, at vi er fællesskabsorienterede, motiverede og villige til at gøre en ekstra indsats. 

Blandt de af mine studerende, der melder sig som frivillige, ser jeg ofte, at den tætte relation til det øvrige frivillige personale kan føre til jobanbefalinger og begejstrede anbefalingsbreve.

4. Reduktion af risici forbundet med aldring

Ældre mennesker, der regelmæssigt deltager i mentalt stimulerende fritidsaktiviteter, kan opnå bedre hukommelse og eksekutive funktioner end personer, der ikke gør det, ifølge en metaanalyse af en række relaterede studier.

Og fordi frivillige måske skal tackle nye problemer, interagere med klienter og personale eller finde vej til et ny sted, kan frivilligt arbejde være en meget stimulerende fritidsaktivitet.

Frivilligt arbejde kan også hjælpe ældre personer til at føle sig værdsat.

For eksempel kan non profit-organisationer opmuntre ældre frivillige til at blive mentorer - hvilket giver dem mulighed for at formidle, hvad de har lært gennem deres liv og karriere.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark. 

 

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: