12 indsigter, vi har fået i Danmarks femte ringborg fra vikingetiden
Arkæologer serverer den vigtigste viden om Danmarks nyeste vikingeborg.
ringborg-køge

Borgen menes at være blevet opført i anden halvdel af 900-tallet og kan derfor være blevet opført under Harald Blåtand regereringsperiode, der løb fra ca. 958-987. (Foto: Kirstine Jacobsen, Videnskab.dk)

Borgen menes at være blevet opført i anden halvdel af 900-tallet og kan derfor være blevet opført under Harald Blåtand regereringsperiode, der løb fra ca. 958-987. (Foto: Kirstine Jacobsen, Videnskab.dk)

Det gav genlyd i medier i mange lande, da danske arkæologer i 2014 meddelte, at de havde fundet sporene af en stor ringborg fra vikingetiden ved Borgring nær Køge.

Opdagelsen satte gang i masser af diskussioner: var dette virkelig en af de berømte trelleborge, bygget af kong Harald Blåtand? Eller kunne arkæologerne have taget fejl?

Var det overhovedet et nyt fund – for det var jo i forvejen kendt, at der var spor af gamle jordvolde på marken, der på gamle kort tilmed havde navnet 'Borrering' eller 'Borgring'?

Gennembruddet i 2014 var, at vi for første gang kunne afsløre borgens størrelse og cirkelform med geofysiske måleinstrumenter og desuden havde fået dateringer, der viste, at anlægget tilhørte vikingetiden.

Dermed var det klart, at det hverken var en forsvarsvold fra jernalderen eller resterne af en middelalderborg, der gemte sig under marken.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Brandteknikere undersøgte borgen

Fra 2016 til 2018 gennemførte Borgringprojektet hver sommer store udgravninger på og omkring borgen.

Mange tusinde nysgerrige gæster fulgte med i arbejdet, fra det besøgssted der blev opført ved borgen.

Projektet blev gennemført af Museum Sydøstdanmark i samarbejde med Aarhus Universitet og Nationalmuseet, og støttet af A.P. Møllerfondet og Køge Kommune.

Desuden deltog mange andre eksperter, blandt dem brandteknikere fra Gerningsstedssektionen ved Nationalt Kriminalteknisk Center under Rigspolitiet, som undersøgte brandspor på borgen.

Alle kan gå på opdagelse

Nu er resultaterne af de store undersøgelser blevet analyseret og offentliggjort samlet i fire artikler i tidsskriftet Danish Journal of Archaeology. Artiklerne er frit tilgængelige på nettet og kan læses her.

De fire artikler er skrevet af forskellige hold af forskere i projektet.

  • Den første artikel handler om borgens genstandsfund, forsvarsværker samt den strategi og historie, de afspejler.
  • Den anden præsenterer geologiske undersøgelser i ådalen ved borgen, som har vist, om man kunne sejle til borgen.
  • Den tredje artikel undersøger botaniske spor for at rekonstruere vikingetidens landskab og afdække, hvor tømmer og jord til borgbyggeriet kunne skaffes fra.
  • Den sidste artikel, skrevet sammen med Rigspolitiets brandteknikere, udforsker sporene af den brand, der ødelagde borgen.

Resultaterne har besvaret mange af de spørgsmål, opdagelsen af borgen i sin tid rejste. På nogle punkter giver de et nyt perspektiv på vikingetidens Danmark.

De 12 vigtigste opdagelser om vikingeborgen 

I artiklerne kan man selv gå på opdagelse i de mange data, der er bragt for dagen.

Her har vi imidlertid samlet de 12 vigtigste ting, vi har lært om Danmarks femte ringborg fra vikingetiden.

Vil man læse mere, er der yderligere to studier på bagrund af fundet af Borgring:

1. Det ER en ringborg fra vikingetiden

Da fundet af Borgring først blev offentliggjort i 2014 var der mange, der tvivlede på, om det virkelig kunne være en ringborg fra vikingetiden, der var fundet.

Det har resultaterne af undersøgelserne imidlertid bekræftet til fulde.

Borgring er dateret til vikingetiden og var et forsvarsværk med en 10,6 meter bred cirkelformet vold med en ydre diameter på 144,5 meter.

Volden var beklædt med kraftige træplanker og havde fire store porte.

2. Byggeriet er planlagt geometrisk ligesom Harald Blåtands andre ringborge

Udgravningerne har vist, at Borgrings fæstningsværker blev opført efter en nøjagtig geometrisk plan med en helt cirkulær omkreds og fire porte anbragt med præcis 90 graders afstand langs cirklen.

Voldens bredde svarer nøjagtigt til den i ringborgen Fyrkat ved Hobro, som er en anden af Harald Blåtands borge. Borgplanen må være blevet udlagt af en meget kyndig bygmester.

3. Borgen blev bygget i anden halvdel af 900-tallet

De første dateringer i 2014 viste, at borgen sandsynligvis var bygget i 900-tallet.

Det lykkedes ikke at finde bevaret tømmer, der kunne give en præcis årringsdatering. I stedet brugte vi en statistisk metode, der kaldes ’wiggle match’ på en serie kulstof-14-dateringer af brændt tømmer fra borgen.

Resultatet viser, at borgen blev opført i anden halvdel af 900-tallet. Harald Blåtand regerede i perioden ca. 958-987.

ringborg

På billedet ses nordporten fra udgravningen i 2017. Den har formentlig udgjort hovedindgangen og er i dag den bedst bevarede af de fire porte. (Foto: Charlotte Price Persson)

4. Man kunne ikke sejle til borgen

Mange har gættet på, at man kunne sejle op ad Køge Å til borgen, eller at ådalen måske endnu var en fjord på denne tid.

Geologiske undersøgelser i ådalen viser klart, at fjorden for længst var blevet til ådal på borgens tid, og at Køge Å ikke var væsentligt større, end den er i dag.

Den har snoet sig gennem landskabet, så det i bedste fald var kun var meget små robåde, der kunne sejle op ad åen.

5. Borgen blev anlagt ved et vigtigt vejknudepunkt

Prøveudgravninger og afsøgninger med metaldetektor over store områder i landskabet omkring borgen har vist, at der ikke fandtes en stor bebyggelse nær ved borgen.

Derimod er der tydelige spor efter en vej, som har krydset ådalen lige vest for borgen. Det er et naturligt centrum i landskabet, hvor vejen langs Sjællands østkyst møder den gamle hovedvej tværs over øen, som løber fra Køge over Ringsted til Slagelse… og til borgen Trelleborg.

Det må være dette vigtige vejknudepunkt, som har betinget, hvor borgen skulle ligge.

6. Landskabet blev forandret for at passe til borgens form

I stedet for at vælge et fladt område eller tilpasse borgens volde til landskabet, valgte man at gøre et stort arbejde for at opfylde og planere det sted, man havde valgt til byggeriet.

Undersøgelser med boringer og gravede snit viser, at der flere steder blev udlagt tykke lerlag under borgen. Det svarer til den fremgangsmåde, der ses på blandt andet Fyrkat ved Hobro.

7. Materialer til byggeriet kunne skaffes få kilometer fra borgen

Nogle har gættet på, at der skulle fældes skove over store dele af Sjælland for at skaffe træ til det store byggeri.

Analyser af pollen fra sø-aflejringer viser, at tætheden af egeskov på Østsjælland i vikingetiden var på cirka 3,3 procent.

Der skulle derfor fældes træ over godt to kvadratkilometer for at skaffe træ til borgen. Dette træ kan man for eksempel have hentet i området ved Krageskov syd for borgen, hvor projektets analyser har vist, at der fandtes mindst 5 kvadratkilometer med skov i vikingetiden.

Hvad græstørv til voldopbygningen angår, skulle der ikke bruges mere end godt 6,5 hektar græsland for at rejse volden i cirka 3 meters højde.

8. Der var ingen huse på borgen

I modsætning til, hvad man har udgravet i ringborgene Fyrkat, Trelleborg og Aggersborg, blev der ikke fundet spor af store træbygninger på Borgring.

Et stort område af borgpladsen blev undersøgt, men der er ikke set spor af nogle konstruktioner. Borgen blev altså næppe brugt til permanent beboelse, men kan have været tiltænkt en lejr for en hærstyrke eller et tilflugtssted for befolkningen.

9. Borgens volde blev måske ikke færdigbygget

Borgrings volde er simplere opbygget end på Fyrkat og Aggersborg, som begge havde et indre tømmerskelet i jordvoldene. Derimod ligner voldene på Borgring meget den tidligste fase af voldene på Trelleborg.

Her blev voldene senere bygget større, hvilket ikke skete på Borgring.

Enten var byggeriet fra starten tiltænkt en enklere udformning, eller også blev Borgring ikke bygget færdig efter planen.

10. Et sjældent smykke ligner fund fra Fyrkat

Der blev kun gjort få vikingetidsfund på borgen. Iblandt dem var ting som potteskår, hvæssesten og glasperler.

Et fund var dog særligt: et fragment af et sølvspænde, et såkaldt dåsespænde fra Gotland.

Fundet er meget usædvanligt i Danmark, og det var en antikvitet på det tidspunkt, da det blev tabt på Borgring. Men et tilsvarende smykke blev fundet i en grav på borgen Fyrkat og viser måske en forbindelse mellem de to borge.

11. Der blev sat ild til tre af borgens porte

Under udgravningen blev der fundet spor af brand i tre af borgens porte.

Nordporten var mest medtaget og er brudt sammen efter branden. I de to andre brandpåvirkede porte var det kun den ene side, der havde været brand i.

Undersøgelser i samarbejde med brandteknikere fra Nationalt Kriminalteknisk Center under Rigspolitiet viser, at branden i østporten sandsynligvis er påsat inde i porten, men er blevet slukket, inden trækonstruktionerne udbrændte.

12. Dele af borgen blev brugt igen efter branden

I borgens østport blev der fundet et depot med jernskrot og redskaber, der var nedgravet på et tidspunkt efter portens brand.

I to porte blev der fundet keramik fra begyndelsen af 1000-tallet. Der fandt altså noget sted på borgen efter Harald Blåtands tid.

ringborg

Et billede af udgravningen i 2016, hvor man ikke fandt andet end en lille glasperle. (Foto: Kirstine Jacobsen, Videnskab.dk)

Skåne gemmer måske også på borgring

Borgringprojektets resultater aktualiserer og problematiserer tidligere forskning i ringborgene. Nye spørgsmål dukker naturligt op, og der er ingen tvivl om, at de geometriske anlæg fra Harald Blåtands tid stadig vil være til debat.

Borgringprojektet blev iværksat, fordi det tilbagevendende spørgsmål, om der ikke skulle være flere tilsvarende konstruktioner spredt i landet, blev stillet igen – og denne gang med et positivt afkast.

Det ligger lige for, at tråden tages op på den skånske side af Øresund, hvor Borgeby nær Löddeköpinge gennem en årrække har spøgt som en mulig geometrisk ringborg.

Som Borgring ligger den ved et vadested, som i dette tilfælde har ledt en vigtig rute over Lödde Å. Et snit gennem volden viste et tværsnit, der minder en del om Borgrings vold, men endnu er portene ikke fundet, og voldens perfekte cirkelform er endnu ikke dokumenteret.

Ringborgene som UNESCO Verdensarv?

Ringborgene rummer mange fælles træk, de er spredt over hele landet, og de er blevet opført indenfor en kort årrække i kong Harald Blåtands sidste regeringsår. Det vidner om en planlagt og sammenhængende vision fra kongens side.

Det er baggrunden for en ansøgning til UNESCO om ringborgenes optagelse på listen over umistelig verdensarv.

Bag ansøgningen står Nordjyllands Historiske Museum, Vesthimmerlands Museum, Odense Bys Museer, Nationalmuseet, Museum Sydøstdanmark og Slots- og Kulturstyrelsen.

Svaret indløber i juni 2022.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker