WHO afviser at optage ADHD-medicin på deres liste over vigtig medicin – med god grund
KOMMENTAR: Nogle forskere ønsker, at methyphenidat optages på WHO's liste over vigtig medicin – men de har ikke styr på evidensen.
adhd_medicin_methyphenidat_who_liste_evidens_mangler_ole_jacob_storebø

Methyphenidat er et lægemiddel, der blandt andet bruges til behandling af ADHD. Det bliver i mange lande solgt under navnet Ritalin, og er førstevalgspræparat i 95 procent af ny-diagnostiske tilfælde  af ADHD. (Foto: Shutterstock)

Methyphenidat er et lægemiddel, der blandt andet bruges til behandling af ADHD. Det bliver i mange lande solgt under navnet Ritalin, og er førstevalgspræparat i 95 procent af ny-diagnostiske tilfælde  af ADHD. (Foto: Shutterstock)

WHO har siden starten af 1970'erne udgivet lister over den vigtigste medicin til behandling af sygdomme hos børn og voksne. 

Der er både en primær liste, som handler om behandling af generelle sygdomme, samt en komplementær liste, der omhandler sygdomme, som kræver specialiseret behandling.  

Listerne er lavet som en hjælp til de forskellige landes regeringer og sundhedsstyrelser, med det formål at kunne understøtte opbygning af det bedst muligt sundhedssystem, samt for at kunne understøtte det enkelte land til at være bedre forberedt på udbrud af sygdomsepidemier. 

Disse to lister, primærlisten og den komplementære liste, findes både i en børne– og voksenudgave.

I den primære liste til børn er der for eksempel beskrevet forskellige typer af antiallergisk medicin og smertestillende medicin. 

I 2018 indsendte en forskergruppe en ansøgning om at få optaget ADHD-medicinen methylphenidat på den komplementære liste for både børn og voksne. Men deres ansøgning er nu blevet afvist, og med rette.

Forløbet viser vigtigheden af, at gå kritisk til forslag om, at gøre bestemte typer medicin til 'essentiel' uden at være 100 procent skarp på evidensen.

Fakta
Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Ukritisk tilgang til studierne

Methylphenidat er meget anvendt til behandling af børn og unge med ADHD, hvilket også understreges ved, at denne medicin i 2017 lå nummer 7 på listen over de 25 mest solgte lægemiddelstoffer i den primære sundhedssektor.  

Methylphenidat er førstevalgspræparat til ny-diagnostiske tilfælde af ADHD, og eksempler på hurtigvirkende methylphenidat-præparater er Ritalin, Medikinet og Motiron.

Ansøgningen om at få optaget methylphenidat på listen indeholdt en gennemgang af blot 28 studiers evidens for effekten og sikkerheden ved behandling af både børn, unge og voksne med methylphenidat.

Forfatterne hævdede, at methylphenidat i gennem mange år har vist sig at være en særdeles effektiv behandling af ADHD – og med få bivirkninger.  

De fleste af disse studier fra ansøgningen inkluderede børn og unge, og varighed af behandlingen var ikke over 12 uger.

Ansøgningen indeholdt ikke nogen kritisk vurdering af kvaliteten af disse studier. 

Ingen evidens for effekt efter 12 uger

Ansøgningen var bakket op af fem anbefalinger:

Én fra Dr. Sandip Shah, professor og leder af psykiatrisk afdeling ved GMERS Medical College and Hospital, Vadodara, Indien, én fra Helseministeriet i Belize, samt tre anbefalinger fra sundhedsministeriet i Grenada. 

Det kan undre lidt at der ikke er flere anbefalinger fra større vestlige lande, idet methylphendat er anvendt meget også her. 

Leder af Copenhagen Trial Unit, dr. med. Christian Gluud og jeg indsendte en kommentar til ansøgningen, hvor vi understregede, at til trods for at denne medicinske behandling har været anvendt til børn og unge i over 60 år, så er der ikke nogen evidens for behandlingseffekter udover 12 uger. 

Dette har vi vist i et Cochrane systematisk review publiceret i 2015, og det er vist i en stor netværks metaanalyse publiceret i 2018

Vores kommentar fokuserede på følgende fire pointer:

  1. kvaliteten af evidensen
  2. varigheden af studierne
  3. fejlagtig brug af evidensen
  4. mistanke om strategisk brug af selektionsbias

Der blev ikke taget høj for lav kvalitet af evidensen

Det var bemærkelsesværdigt, at forfatterne af ansøgningen intet nævnte om kvaliteten af evidensen.

De refererede til vores review fra 2015, hvor vi skriver, at methylphenidat kan forbedre lærer-rapporterede ADHD-symptomer, lærer-rapporteret generel adfærd og forældrerapporteret livskvalitet hos børn og unge med ADHD. 

Det, de dog helt udelader, er, at vi også eksplicit skriver, at disse positive effekter er usikre som følge af lav kvalitet af evidensen. 

Det faktum, at der ikke er meget evidens i form af lodtrækningsforsøg, der undersøger effekten af methylphenidat i mere 12 uger, er heller ikke nævnt i ansøgningen.

Fejl i ansøgning vil kunne få alvorlige konsekvenser

Dette er et stort problem, da ADHD er anset som en kronisk lidelse, og børn, unge og voksne modtager ligeledes ofte medicinen i en årrække. 

Der er også flere andre vigtige reviews om effekten af methylphenidat-behandling hos voksne, som ikke er nævnt i ansøgningen. Og et Cochrane-reivew om bivirkningerne ved behandling med methylphenidat hos børn og unge var fejlplaceret i afsnittet om voksne. 

Der var meget lidt beskrevet om bivirkningerne ved brug af medicinen – til trods for at dette er velbeskrevet i flere reviews (se for eksempel her og her). 

WHO afviste ansøgningen om at optage methylphenidat på både børne og voksenlisten som følge af bekymringerne omkring kvaliteten og fortolkningen af evidensen. Beslutningen var enstemmig – og helt på sin plads. 

Det er vigtigt at forholde sig kritisk til ansøgninger om optagelse af ny medicin på WHOs lister over vigtig medicin. En optagelse er et kvalitetsstempel fra WHO og vil formentlig betyde øget salg og indtjening for de medicinalfirmaer, der sælger medicinen. 

Dermed har mange interesser i et bestemt lægemiddels optagelse på listen, som ikke handler om menneskers sundhed.

Heldigvis kan og bør kvalificeret og kritisk videnskabelig praksis fungere som et bolværk imod dette.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.