Vildt regnestykke: Al coronavirus i verden kunne være i en coladåse
En britisk matematiker har regnet lidt på, hvor meget coronavirussen ville fylde, hvis alle viruspartiklerne var samlet ét sted.

Der er flere coronapartikler i omløb, end der er sandkorn på Jorden, men alligevel ville de ikke kunne fylde en dåse på 330 milliliter helt op. (Foto: Shutterstock)

Der er flere coronapartikler i omløb, end der er sandkorn på Jorden, men alligevel ville de ikke kunne fylde en dåse på 330 milliliter helt op. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Da jeg blev bedt om at udregne den samlede mængde SARS-CoV-2 i verden til BBC’s radioprogram ‘More or Less’, må jeg indrømme at jeg ikke anede, hvad svaret ville være.

Min kone gættede på, at det ville fylde et olympisk svømmebassin. »Enten det eller en teske,« sagde hun. »Sådan er det som regel med den slags spørgsmål.«

Hvordan går man i gang med at udregne, nogenlunde hvor meget den samlede volumen egentlig er?

Heldigvis har jeg en god erfaring med denne form for slag-på-tasken-udregninger efter at have lavet en del af dem til min bog ‘The Maths of Life and Death’.

Før vi begiver os ud på denne numeriske rejse, bør det dog være klart, at dette er en tilnærmelse, baseret på de mest rationelle antagelser, men jeg vil med glæde indrømme, at der er områder med plads til forbedring.

Så, hvor begynder man? Først, må vi hellere udregne hvor mange SARS-CoV-2-partikler som findes i verden. For at gøre det, er vi nødt til at vide, hvor mange mennesker er smittede (vi antager, at mennesker snarere end dyr er den største ‘beholder’ for virussen).

Ifølge statistikhjemmesiden Our World in Data bliver en halv million mennesker testet positive for COVID-19 hver dag. 

Men vi ved, at mange mennesker ikke vil blive inkluderet i denne optælling, fordi de er asymptomatiske eller vælger ikke at blive testet - eller hvis der ikke er udbredt mulighed for at blive testet i deres land.

Ved at bruge statistisk og epidemiologisk modellering, har The Institute for Health Metrics and Evaluations estimeret, at det sande antal dagligt smittede er tættere på tre millioner.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Mængden af virus, som hvert smittet individ bærer med sig (deres virusbyrde), afhænger af, hvor længe siden de blev smittet. Virusbyrden vurderes til i gennemsnit at stige og toppe cirka seks dage efter smittetidspunktet, hvorefter den falder igen.

Af alle de nuværende smittede vil de, som blev smittet i går, kun bidrage en smule til den samlede mængde. De, som blev smittet for et par dage siden, vil bidrage lidt mere. De, som blev smittet for tre dage siden, en smule mere. 

I gennemsnit vil mennesker, som blev smittet for seks dage siden, have den største virusbyrde. Mængden vil så være mindre for mennesker, som blev smittet 7, 8 eller 9 dage siden og så videre.

Endeligt er vi nødt til at kende antallet af viruspartikler, som folk har i deres krop på det givne tidspunkt under deres smitte. Eftersom at vi ved, nogenlunde hvordan virusbyrden ændrer sig over tid, har vi nok til at vurdere virusbyrdens toppunkt.

Et endnu-ikke publiceret studie tog data på antallet af viruspartikler per gram i en række forskellige typer kropsvæv i smittede aber og skalerede vævets størrelse op til at være lig med menneskers. Deres grovestimat for virusbyrdens toppunkt spænder fra 1 milliard til 100 milliarder viruspartikler.

Lad os arbejde med en værdi i midten af dette spænd (det geometriske middeltal), 10 milliarder. Hvis vi sammenlægger alle bidragene til virusbyrden fra hver af de 3 millioner mennesker, som blev smittet på hver af de foregående dage (forudsat, at denne smitterate er nogenlunde konstant), ser vi, at der er cirka 200 billiarder (2x10¹⁷ eller 200 millioner milliarder) viruspartikler i verden på ethvert givet tidspunkt.

En visuel demonstration af hvordan man kan udregne hvor meget coronavirus der findes i verden. (Video: Vicki Martin)

Dette lyder som et virkelig højt tal, og det er det også. Det er nogenlunde det samme tal som mængden af sandkorn på kloden. Men når vi beregner den samlede mængde, er vi nødt til at huske, at SARS-CoV-2-partikler er ekstremt små.

Virussens diameter skønnes at være mellem 80 og 120 nanometer. 1 nanometer er en milliardendedel af en meter. For at sætte det i perspektiv, er radiussen af SARS-CoV-2 cirka 1.000 gange tyndere end et menneskehår. 

Lad os bruge diameterens gennemsnitsværdi på 100 nanometer i vores efterfølgende udregninger.

For at finde rumfanget af en enkelt kugleformet viruspartikel skal vi bruge formlen for kuglens rumfang, som I uden tvivl allesammen har lige på tungen:

V = 4 π r³/3

Hvis vi antager en radius på 50 nanometer (i midten af den vurderede værdimængde) for SARS-CoV-2 som værdien r, vil rumfanget på en enkelt viruspartikel være 523.000 kubiknanometer.

Ved at gange dette meget lille rumfang med det meget store antal partikler, vi udregnede tidligere, og konvertere det til en passende måleenhed, får vi en total mængde på omkring 120 milliliter (ml).

Hvis vi gerne vil lægge alle disse viruspartikler sammen på ét sted, er vi nødt til at huske, at kugler ikke kan pakkes helt perfekt sammen.

Cirka en fjerdedel af denne pyramide er tomt rum. (Foto: Shutterstock)

Tæt kuglepakning

Hvis du forestiller dig en pyramide af appelsiner, som man måske kan se i et supermarked, vil du huske, at en betydelig del af pladsen, pyramiden optager, er tomt rum.

Faktisk er den bedste opbygning, man kan bruge for at minimere tomrum, en opbygning kaldet ‘tæt kuglepakning’, hvori tomrummet optager omkring 26 procent af den samlede volumen.

Dette forøger den samlede volumen af SARS-CoV-2-partikler til omkring 160 ml - småt nok til nemt at kunne være i 6 shotglas.

Histories værste drik

Selv hvis vi bruger den højere estimerede diameter, og medregner for størrelsen af spike-proteinerne, ville al verdens SARS-CoV-2 stadig ikke fylde en coladåse helt op.

Det viser sig at den samlede mængde SARS-CoV-2 var mellem min kones grovestimater med teskeen og svømmepølen.

Det er forbløffende at tænke på, at alt det besvær, alt det opbrud, al den modgang og tab af liv, som er sket over det seneste år, kun udgør få mundfulde, af hvad der uden tvivl ville være den værste drik i historien.

The Conversation

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk