Vidundermiddel mod nyresygdomme fundet ved tilfælde – nu har forskere et bud på, hvordan det virker
Fascinerende historie starter med saft udvundet fra æbletræets bark, fortæller dansk forsker.
nyre nyresygdom medicin gennembrud hjertemedicin diabetes

Forskning peger på, at medicin oprindeligt målrettet diabetes hjælper sygdomsramte nyrer med at ’trække vejret’ efter kort tids behandling hos personer med type 1 diabetes. (Foto: Shutterstock)

Forskning peger på, at medicin oprindeligt målrettet diabetes hjælper sygdomsramte nyrer med at ’trække vejret’ efter kort tids behandling hos personer med type 1 diabetes. (Foto: Shutterstock)

Da jeg som medicinstuderende startede som forskningsassistent i en diabetesklinik for seks år siden, hørte jeg om et nyt lægemiddel, som havde potentialet til at revolutionere den måde, man behandler diabetes på.

Lægemidlet, hvis aktive stof er en videreudvikling af ekstrakt fra bark i æbletræer, viste sig ved en overraskelse at beskytte mod nyresygdom og hjertesygdom, men det har været et mysterium, hvordan det egentlig virker.

Det har mine kolleger og jeg nu et bud på, som du kan læse mere om herunder. Men før vi når til, hvordan medicinen virker mod nyresygdomme, må vi først forbi æbletræers bark og diabetes for at forstå, hvad det er for en type medicin, det hele handler om.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Saft fra æbletræets bark kan hjælpe personer med diabetes

Saft udvundet fra æbletræets bark får hunde til at tisse rigtigt meget og ofte. Det opdagede man allerede i 1800-tallet, men man vidste ikke hvorfor, eller hvad man lige skulle bruge det til.

Mange år senere viste det sig, at stoffet fra æblebark-ekstraktet hæmmer nyrernes evne til at genoptage sukker fra urinfiltratet (den væske, som senere bliver til urin, hvilket du kan læse mere om i sidehistorien under artiklen). I stedet bliver sukkeret tisset ud på grund af saften, fremfor at blive genoptaget i nyrerne.

Men hvad har stoffet fra æblebark-ekstraktets virkning med diabetes at gøre?

Et kendetegn ved diabetes er, at man har højt blodsukker. Man mener, at højt blodsukker spiller en rolle i udviklingen af de frygtede følgesygdomme, man kan få, når man har diabetes: Hjertesygdom, nyresygdom, nervesygdom, og øjensygdom.

Stoffet fra æblebark-ekstraktet gør ikke blot, at man tisser ekstra meget, men også, at man tisser en masse sukker ud. Det kan være smart for personer med diabetes, fordi deres høje blodsukker kan være skadeligt og kan øge risikoen for følgesygdomme. Derfor er det en hjælp at få tisset sukkeret ud.

Den transportør, der genoptager sukker i nyrerne, hedder sodium-glukose kotransportør 2, forkortet SGLT2, og lægemidlerne fik derfor senere navnet SGLT2-hæmmere.

Frygt for bivirkninger satte gang i afgørende forsøg

Hvad er diabetes?
  • Diabetes en sygdom kendetegnet ved, at bugspytkirtlen ikke kan producere insulin (type 1 diabetes) eller at kroppens følsomhed over for insulin er nedsat (type 2 diabetes).
  • Insulin er nødvendigt for at få sukker ind i kroppens celler og uden sukker, så dør cellerne.
  • Når cellerne ikke kan optage sukker, stiger blodsukkeret, og højt blodsukker kan øge risikoen for at få diabetiske følgesygdomme.

Da de store lægemiddelvirksomheder hørte om SGLT2-hæmmere, tænkte de, at det måtte være et smart lægemiddel til at behandle højt blodsukker hos personer med diabetes.

En række virksomheder udviklede hurtigt hver deres SGLT2-hæmmer, men der blev sat en kæp i hjulet for den hurtige udvikling.

De amerikanske lægemiddelmyndigheder besluttede i 2008, at alle nye diabetespræparater skulle testes i store kliniske trials for at vise, at de ikke var farlige. Beslutningen blev taget efter en skandale med diabetes-lægemidlet Rosiglitazon, der blev sendt på markedet alt for hurtigt, og som viste sig at give øget risiko for hjertesvigt.

På grund af myndighedernes frygt for bivirkninger blev de store lægemiddelvirksomheder derfor pålagt at lave kæmpemæssige kliniske forsøg for at demonstrere, at det nye diabetes-medicin ikke var farligt, før det kunne komme på markedet. 

Et tilfældigt fund

Kliniske forsøg er dyre, og de tager lang tid at lave, så det var på en måde omstændigt og uheldigt for de store virksomheder. Men da resultaterne endelig kom, var det en kæmpe overraskelse for læger og forskere verden over.

SGLT2-hæmmerne var ikke blot sikre at bruge, de beskyttede faktisk også mod hjertesygdom, nyresygdom og død. Ikke nok med det, medicinens beskyttende effekt var større end noget, man havde set de sidste 20 år.

Tilmed gjaldt effekten ikke kun patienter med diabetes, men også patienter uden diabetes med hjertesvigt eller med nyresygdom.

Men patienter med hjertesvigt og nyresygdom har jo ikke højt blodsukker, hvilket gav anledning til et mysterium: Hvis det ikke er ved at sænke blodsukkeret, at hjerte og nyrer beskyttes, hvordan virker SGLT2-hæmmerne egentlig så?

En mistanke om ilt

I mellemtiden var jeg blevet færdig som læge og startet som ph.d.-studerende på Steno Diabetes Center Copenhagen.

Min vejleder, Peter, var med til at demonstrere SGLT2-hæmmernes nyrebeskyttende effekt i patienter med og uden diabetes, og han bad mig om, i bedste detektiv-stil, at undersøge mekanismen bag (se Peter Rossing, professor ved Steno Diabetes Center, forklare effekten af den nye medicin her).

Fordi vi ved fra tidligere studier, at lave oxygen/ilt-niveauer spiller en vigtig rolle i udviklingen af nyresygdom, havde vi en hypotese om, at SGLT2-hæmmerne påvirkede nyrernes oxygen-niveauer.

Vi undersøgte spørgsmålet ved at invitere 15 personer med type 1 diabetes ind for at få skannet deres nyrer med en magnetisk resonans (MR) skanning.

Så gav vi dem i tilfældig rækkefølge en stor dosis SGLT2-hæmmer og placebo (falsk medicin) og så fulgte vi med i, hvad der skete med nyrernes ilt-niveauer ved de to behandlinger. Vi brugte en fem gange større dosis end man normalt bruger, for at have større chance for at se en effekt.

Nyrerne bruger store mængder ilt
  • Næsten alle celler i kroppen har brug for ilt for at leve
  • En af blodets vigtige funktioner er at transportere ilt ud til kroppens organer, eksempelvis hjernen, hjertet og nyrerne.
  • Nyrerne er, efter hjertet, de organer, der har det højeste iltforbrug i kroppen, og de er meget følsomme over for iltmangel.
  • Det kommer for eksempel til udtryk ved, at man kan få akut nyresvigt, når der sker pludselige, store fald i blodtrykket.

Diabetes-medicin hjælper nyrerne med at trække vejret

Vi kunne se, at iltindholdet med SGLT2-hæmmer var steget i nyrerne efter seks timer sammenlignet med placebo, og vi kunne samtidig se, at blodets iltindhold og nyrernes blodforsyning og gennemblødning var uændrede.

Et højere iltindhold i nyrerne kan i bund og grund skyldes et øget ilttilbud eller et nedsat iltforbrug, viser forskning.

Vi så ingen ændringer i blodforsyningen og gennemblødningen (ilttilbuddet), hvilket efterlader iltforbruget.

Iltforbruget i nyrerne er primært bestemt af den energi- og iltkrævende proces, der er at genoptage sukker igennem SGLT2-transportøren, og altså må det betyde, at medicinen ved at hæmme SGLT2-transportøren sparer på nyrernes iltforbrug, og dermed øger det samlede iltindhold.

Man kan altså forestille sig, at syge nyrer har svært ved at trække vejret ordentligt, og at SGLT2-hæmmerne fungerer som en kunstig iltforsyning ved at få nyrerne til at tisse en masse sukker ud i stedet for at forbruge ilt ved at genoptage det.

Med andre ord tyder det på, at SGLT2-hæmmerne hjælper nyrerne med at ’trække vejret’ ordentligt igen.

nyrer nyresygdomme iltforbrug medicinsk gennembrud SGLT2-hæmmer

Medicinen virker som en slags iltmaske til nyren, for nyren behøver ikke at bruge energi (og dermed ilt) på at optage salt og sukker. Derfor er der mere ilt til overs til andre vigtige opgaver, og nyren bliver ikke så slidt.  (Illustration: Henrik Exler/ Exler Illustration)

Målet er at bremse udviklingen af nyresygdomme

Jeg har brugt det meste af min ph.d. på at lave studiet, og det er netop er blevet publiceret.

Næste vigtige skridt er nu at undersøge, om vi kan vise de samme effekter ved længere tids behandling og med almindelige, små doser, som man normalt bruger i klinikken. Altså fem gange mindre doser end vi brugte i studiet.

Først dér kan vi med sikkerhed sige, at det er den mekanisme, der står bag.

SGLT2-hæmmerne er kommet for at blive, og de kommer til at spille en vigtig rolle i den fremtidige behandling af diabetes, hjertesygdom og nyresygdom.

Vi har med vores studie været med til at tage første skridt hen imod at vise, hvordan mekanismen er i nyrerne, og på sigt kan vi forhåbentlig bidrage til at øge den generelle forståelse af nyresygdom og, ultimativt, til at udvikle nye, bedre lægemidler eller behandlingsformer til at bremse udviklingen af nyresygdom hos patienter med og uden diabetes.

Nyrerne regulerer kroppens indhold af væske, salt og sukker

De fleste mennesker har to nyrer, og deres livsvigtige ansvar er at producere den urin, vi tisser ud. I samme omgang sørger nyrerne for at regulere kroppens indhold af væske, salt og sukker, ved at finjustere indholdet af disse i urinen.

Teknisk fungerer det ved, at blodet filtreres igennem en lille si, som danner nyrefiltratet. Nyrefiltratet passerer herefter igennem en masse små gange, som efter behov genoptager væske og små molekyler.

Hvis man eksempelvis spiser vildt meget salt, så sørger nyrerne for at genoptage mindre salt, end de plejer, fra nyrefiltratet, og så tisser man det overskydende salt ud. Smart!

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.