Vækket fra de døde: Overlever du et hjertestop på hospitalet, er der gode chancer for et liv uden mén
Nyt dansk studie viser, at læger generelt er gode til at afgøre, hvilke patienter der kan genoplives uden at ende med hjerneskade.
hjertestop_redliv_redningsforsøg_danskehjertestop_hjertepatient_hospital_hjerteforskning_overlevelseschance_overlevelse

Undersøgelse af 1.868 danske hjertestop viser blandt andet, at der er syv procents chance for at være i live ét år efter lang tids genoplivning. (Grafik: Harman Gailan Hassan Yonis)

Undersøgelse af 1.868 danske hjertestop viser blandt andet, at der er syv procents chance for at være i live ét år efter lang tids genoplivning. (Grafik: Harman Gailan Hassan Yonis)

Hvor lang tid skal man blive ved med at forsøge at genoplive folk, der er faldet om med et hjertestop?

Det spørgsmål har læger forsøgt at svare på, lige så længe læger har forsøgt at bringe folk tilbage fra døden.

I et nyt dansk studie har mine kollegaer og jeg vist, at det nogle gange godt kan betale sig at blive ved i lang tid, selvom det måske ser dystert ud.

Studiet viser blandt andet, at 30-dags overlevere efter hjertestop på hospital, der blev forsøgt genoplivet i mere end 21 minutter, havde 71 procent chance for at overleve mindst ét år uden at få hjerneskade og uden at komme på plejehjem.

Det er flotte tal efter så langvarigt et hjertestop.

Det indikerer, at læger generelt er gode til at vælge de patienter, som godt kan få et normalt liv efter et langt genoplivningsforsøg.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Undersøgt 1.868 danske hjertestop

I studiet gennemgik vi de danske registre for at finde ud af, hvordan det går personer, som er blevet genoplivet efter et hjertestop på hospital.

I alt undersøgte vi 1.868 tilfælde af genoplivningsforsøg efter hjertestop i perioden fra 2013 til 2015.

Vi inddelte personerne, efter hvor lang tid de var blevet forsøgt genoplivet.

  • Gruppe A blev forsøgt genoplivet i under fem minutter
  • Grubbe B blev forsøgt genoplivet i fem til 11 minutter
  • Gruppe C blev forsøgt genoplivet i 12 til 20 minutter
  • Gruppe D blev forsøgt genoplivet i mere end 21 minutter

Efterfølgende undersøgte vi gruppernes chancer for at overleve henholdsvis 30 dage og ét år.

Syv procent chance for at være i live ét år efter lang tids genoplivning

Vores resultater viser for det første, at personer, som blev forsøgt genoplivet i kortest tid, havde den bedste chance for at være i live efter både 30 dage og efter ét år.

Personer i gruppe A havde 63 procents chance for at være i live efter 30 dage og 51,5 procents chance for at være i live efter ét år.

Til sammenligning havde personer i gruppe D ni procents chance for at være i live efter 30 dage og syv procent chance for at være i live efter et år.

 

Det er ikke overraskende, at chancen for at overleve et hjertestop falder ved længere genoplivningsforsøg. Vi ved, at hurtig genoplivning har kæmpe betydning for overlevelsen, da hjernen ikke kan klare sig ret længe uden ilt.

Til gengæld er det interessant at bemærke, at blandt gruppen af personer med de længste genoplivningsforsøg, var der alligevel omkring syv procent, der overlevede et år.

Der er altså nogle liv, som kan reddes i en situation, som ofte anses for at være udsigtsløs.

Mange lever i lang tid efter

I studiet kiggede vi også nærmere på 30-dags-overlevere og deres chance for at overleve mindst et år uden at få hjerneskade og uden at komme på plejehjem.

Det gjorde vi for at få et fingerpeg om, hvor godt folk lever efter genoplivning. Når vi forsøger at genoplive, er det nemlig vigtigt, at vi vælger de folk, der har en chance for et godt liv frem for individer, der har udsigt til et uværdigt liv med svær hjerneskade.

Her fandt vi, at der faktisk ikke var særlig stor forskel mellem grupperne.

Således havde personerne i gruppe A (forsøgt genoplivet i under fem min.) en chance på 83 procent for fortsat at være i live uden hjerneskade og uden at komme på plejehjem.

Det samme gjaldt for 71 procent af personerne i gruppe D (forsøgt genoplivet i mere end 21 min.).

Det tyder på, at klinikerne faktisk er ret gode til at vælge, hvilke patienter der er kandidater til længerevarende genoplivningsforsøg.

Så mange danskere får hjertestop

I gennemsnit rammes cirka 7.000 danskere af hjertestop hvert år. Cirka 2.000 af dem sker på et hospital, hvor kompetent personale og hjertestartere er tæt på.

Næste skridt er at finde ud af, hvad der karakteriserer de personer, som klarer sig godt, så vi kan hjælpe klinikerne med at træffe den bedste beslutning med det bedste grundlag under en tidskritisk situation.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk