Vacciner mod abekopper: Hvordan virker de, og hvor godt forebygger de smitte?
En amerikansk virolog besvarer spørgsmål om vaccination mod abekopper.
Abekopper virus smitte zoonotisk navngivning Verdenssundhedsorganisationen spredning smitte navn Pango-systemet

Mange sundhedseksperter forventer, at abekoppevirussen fortsætter med at sprede sig, hvilket vil fyre op under den stigende efterspørgsel på vaccinerne. (Foto: Shutterstock)

Mange sundhedseksperter forventer, at abekoppevirussen fortsætter med at sprede sig, hvilket vil fyre op under den stigende efterspørgsel på vaccinerne. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

På nuværende tidspunkt er to vacciner godkendt i USA, som kan yde beskyttelse mod abekopper: 

Imvanex-vaccinen, som er produceret af Bavarian Nordic, en mindre virksomhed i Danmark, anvendes til beskyttelse mod kopper og abekopper hos voksne i alderen 18 år og ældre, som har høj risiko for infektion med begge virusser.

Imvanex-vaccinen blev godkendt i EUi 2013 og af USA's føderale fødevare- og lægemiddelmyndighed, U.S. Food and Drug Administration (FDA), i 2019.

Hvem kan få vaccine mod abekopper i Danmark?

9. august 2022 ændrede Sundhedsstyrelsen vaccinestrategi, så flere kan blive beskyttet mod abekopper derigennem.

Hidtil har vaccinen kun været tilbudt til personer, som har været i nær kontakt med en smittet. Nærkontakter vil fortsat blive tilbudt vaccination.

Men nu udvides vaccinationstilbuddet, så også mænd, der har sex med mænd, i mange tilfælde vil kunne få vaccinen.

Det gælder, hvis manden har haft ubeskyttet sex med mindst to mandlige partnere inden for de seneste 12 uger.

Det gælder også, hvis manden har haft sex med en anden mand og har haft klamydia, syfilies eller gonorr´ inden for de seneste 24 uger.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Imvanex-vaccinen

Imvanex-vaccinen, som administreres som et behandlingsforløb med to doser med fire ugers mellemrum, indeholder en svækket form af vaccinia-virus kaldet 'modificeret Vaccinia Ankara Virus'.

Vaccinia-virussen inficerer normalt kvæg og er i familie med abekoppe- og koppevirus. Virussen i denne vaccine er svækket, så den ikke længere er i stand til at replikere i celler.

Imvanex-vaccinen yder god beskyttelse for personer, der har høj risiko for abekopper, mod at blive smittet før eksponering. Den kan desuden mindske sværhedsgraden af sygdommen efter infektion. Vaccinen er effektiv mod kopper såvel som abekopper. 

Før det nylige udbrud af abekopper blev denne vaccine primært givet til sundhedspersonale eller personer, der har haft bekræftet eller formodet eksponering for abekopper.

ACAM2000-vaccinen

ACAM2000-vaccinen blev godkendt af det amerikanske lægemiddelagentur FDA i 2007 til beskyttelse mod koppesygdom (ACAM2000-vaccinen bliver dog ikke givet i Danmark mod det nuværende abekoppe-udbrud, red.).

Denne vaccine er også baseret på vaccinia-virus, men versionen af vaccinia-virussen i ACAM2000-vaccinen er i stand til at replikere i en persons celler. 

Derfor kan ACAM2000-vaccinen være associeret med alvorlige bivirkninger som eksempelvis alvorlige hudinfektioner samt potentielt livstruende hjerteproblemer hos sårbare mennesker.

Endnu et potentielt problem med ACAM2000-vaccinen er, at den er mere kompliceret at administrere sammenlignet med en normal indsprøjtning.

Abekopper virus smitte zoonotisk navngivning Verdenssundhedsorganisationen spredning smitte navn Pango-systemet

Både Imvanex-vaccinen og ACAM2000-vaccinen bruger vaccinia-virus, vist her, til at producere immunitet mod kopper og abekopper. (Foto: CDC/Cynthia Goldsmith)

Den amerikanske regering har mere end 200 millioner doser af ACAM2000-vaccinen på lager i tilfælde af et angreb med biovåben i form af koppevirus. 

Men på trods af tilstrækkelig forsyning af vaccinen bliver ACAM2000 ikke brugt til at vaccinere mod abekopper som følge af risikoen for alvorlige bivirkninger. 

Indtil videre kan kun udpegede amerikanske militærpersoner og laboratorieforskere, der arbejder med visse koppevirusser, modtage denne vaccine.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Hvor effektive er vaccinerne?

Ifølge U.S. Centers for Disease Control er der endnu ikke tilgængelige data om vaccinernes effektivitet i forbindelse med det nuværende udbrud af abekopper.

Men der er ældre data tilgængelige fra dyreforsøg, kliniske forsøg og studier i Afrika.

En række kliniske forsøg udført i løbet af Imvanex-vaccinens godkendelsesproces viser, at den udløser en kraftig antistofrespons på lige fod med ACAM2000-vaccinen.

Et yderligere studie udført med ikke-menneskelige primater viste, at mellem 80 og 100 procent af vaccinerede dyr, der var inficeret med abekopper, overlevede, sammenlignet med 0 til 40 procent blandt ikke-vaccinerede dyr.

En anden anvendelse af Imvanex-vaccinen er som en post-eksponerings-profylakse eller PEP, hvilket betyder, at vaccinen kan være effektiv, selv når den gives efter eksponering for virussen.

Fordi abekoppevirussens inkubationstid (perioden fra man bliver smittet, til man får symptomer, red.) i gennemsnit er 6-14 dage, vil kroppen producere antistoffer, der kan hjælpe med at bekæmpe infektion og beskytte mod et alvorligt sygdomsforløb, hvis man modtager Imvanex-vaccinen kort tid efter at være blevet eksponeret.

Data for ACAM2000-vaccinen er ældre og mindre præcise, men viser stærk beskyttelse. Forskere testede vaccinen i løbet af et udbrud af abekopper i det centrale Afrika i 1980'erne. 

Selvom studiet var lille og ikke direkte testede vaccinens effektivitet, konkluderede forfatterne, at ikke-vaccinerede personer havde 85 procent større risiko for at blive smittet end vaccinerede.

Beskytter en koppevaccine mod abekopper?

Ifølge CDC giver en tidligere koppevaccination en vis beskyttelse mod abekopper, selvom denne beskyttelse aftager med tiden.

Eksperter anbefaler, at alle, der fik en koppevaccine for mere end tre år siden, og som har øget risiko for abekopper, bliver vaccineret med abekoppevaccinen.

Hvad med blot at bruge én dosis af Imvanex-vaccinen?

Selvom føderale sundhedsembedsmænd i USA fraråder at forsinke den anden dosis, er det netop, hvad der sker nogle steder - i blandt andet Washington, D.C. og New York City.

Dosis nummer to bliver forsinket, indtil flere bliver tilgængelige. Denne strategi bruges også i Storbritannien og Canada til at vaccinere så mange mennesker som muligt mindst én gang.

Et tidligere studie rapporterer, at en enkelt dosis af Imvanex-vaccinen beskyttede aber inficeret med abekopper, og at denne beskyttelse varede i mindst to år. 

Hvis det også gælder i den virkelige verden, vil det understøtte forsinkelse af anden dosis til fordel for immunisering af flere amerikanere. 

Det kan vise sig at være afgørende, da mange sundhedseksperter forventer, at virussen fortsætter med at sprede sig, hvilket vil fyre op under den stigende efterspørgsel på vaccinen.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk