Tour de France: Er det mon klogt at fejre sejren tidligt med champagne?
Ikke ifølge forskningen.

Alkohol forringer, måske ikke overraskende, præstationen hos cykelryttere. Så rytterne kan gøre klogt i at vente til allersidst med at fejre resultaterne. (Foto: Shutterstock)

Alkohol forringer, måske ikke overraskende, præstationen hos cykelryttere. Så rytterne kan gøre klogt i at vente til allersidst med at fejre resultaterne. (Foto: Shutterstock)

Man ser ofte rytteren i den gule førertrøje skåle i champagne med sin sportsdirektør og til motorcykelkameraerne på den sidste parade-etape ind mod Paris. 

Om der rent faktisk er champagne i glasset eller ej, ved vi ikke. Men mon dog? 

For man ved nemlig, at indtagelse af alkohol forringer udholdenhedspræstationen. Og hvem vil løbe den risiko at tabe Touren på den allersidste dag? 

Forskere gav toptrænede mænd to genstande at cykle på

Forskere rapporterede i 2009, at en dosis alkohol svarende til to genstande medførte en reduktion i udholdenhedspræstationen. Tretten veltrænede mandlige cykelryttere med et gennemsnitligt kondital på omkring 61 deltog i deres studie. 

Rytterne gennemførte to tests af hver en times varighed på et cykelergometer (en slags kondicykel) efter at have indtaget henholdsvis 30 ml. alkohol og en sammenlignelig placebodrik. 

De to tests blev afviklet i en blandet rækkefølge og var adskilt af syv dage. På den måde kunne resultaterne fra testene sammenlignes, uden at man risikerede systematiske fejl som for eksempel en effekt af tilvænning. 

De drikkende ryttere fik dårligere udholdenhed

Rytterne i testen med indtagelse af alkohol præsterede i gennemsnit ca. fire procent mindre gennemsnitligt sammenlignet med rytterne i testen, hvor der var blevet indtaget placebodrik. 

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

For øvrigt blev testene afviklet som simuleret enkeltstart. Der blev også målt fysiologisk respons under cyklingen - såsom hjertefrekvens, blodlaktat-værdier og iltoptagelse. 

På baggrund af resultaterne konkluderede forskerne, at den ringere udholdenhedspræstation efter indtag af alkohol formentligt skyldtes en forøgelse af belastningen på hjertekredsløbssystemet samt en ændret psykofysiologi, herunder eksempelvis den opfattede grad af anstrengelse.

LÆS OGSÅ: Jo, doping med EPO er meget effektivt!

LÆS OGSÅ: Kæmpestudie sår tvivl om alkohols gavnlige virkning

21. etape - 25. juli – flad

Årets sidste Tour de France etape er ganske flad og ender efter traditionen på Champs-Élysées. Massespurt er en sandsynlig afslutning.  

(Illustration: letour.fr)

Følg med i Touren hver dag på Forskerzonen

Forskerzonen er gået i Tour de France-udbrud. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren.

Det handler eksempelvis om højdetræning, rygsmerter, varmetilpasning, doping, kalorier, champagne, om man skal stå eller sidde, når man cykler - og meget, meget mere. 

Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.

Det er andet år, Ernst skriver Tour-kalender for Forskerzonen. Sidste år skrev han blandt andet om kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning m.v. Læs eller genlæs dem her

Alle årets artikler finder du her: 

1. etape: Skyl munden med sukkervand og kør hurtigere

2. etape: Er det en fordel at cykle med skæve kædehjul?

3. etape: Benarbejdet i Touren kan stort set klares med hovedet under armen

4. etape: Hård intervaltræning kan give dårligt humør

5. etape: Hvorfor cykler rytterne egentlig med klikpedaler?

6. etape: Hvornår skal man stå op i pedalerne?

7. etape: Virker højdetræning overhovedet?

8. etape: Cykelryttere træder hurtigere rundt i pedalerne, end de egentlig burde

9. etape: Sådan forsøgte man at forklare Lance Armstrongs effektivitet før doping-afsløringen

10. etape: Jo, doping med EPO er meget effektivt!

Hviledag: Sådan kan rytterne vænne sig til varmen

11. etape: Gentagelse gør mester – jo mere vi gentager rytmisk bevægelse, desto hurtigere gør vi det

12. etape: Puha! Derfor kan varmen være så trættende for rytterne

13. etape: Enkeltstart: Giv den ekstra gas op ad bakke, og slap lidt af, når det går nedad

14. etape: Vi burde træde pedalerne langsommere rundt i højden

15. etape: Mindre ilt i bjergene svækker præstationen

Hviledag: Cykelryttere får også ondt i ryggen

16. etape: Nogle ryttere har bare lettere ved at komme i form

17. etape: Er doping i cykelsporten umuligt at undgå?

18. etape: Uden mad og drikke, duer helten ikke: Touren er en stor kaloriefest, men alligevel taber rytterne sig

19. etape: Cykelcross – effektiv træning for landevejens helte

20. etape: Opfindsom træning virker ikke

21. etape: Flere Tour-ryttere har opdaget det: Cykelcross er benhård, naturlig intervaltræning

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk